Vrads Sande, Salten Ådal og Snabegårdområdet

Under den sidste istid lå isranden af den såkaldte jyske hovedopholdslinje øst for Vrads Sande. Her fossede smeltevandet ud af ismassen mod vest og nord og efterlod en flad sandflade. Senere har vinden ændret landskabet til et flyvesandsområde med mange indlandsklitter. Mod vest og øst ligger de markante smeltevandsdale Saltendalen og Bryrupdalen, som ikke længere regnes for såkaldte tunneldale, men er opstået på grund af jordskorpebevægelser længere tilbage i tiden.

Jordbunden i Salten Ådal, der ledte vandet mod vest til isranden, består overvejende af smeltevandssand. I bunden snor Salten Å sig. Den er stedvis ureguleret og løber ud i Salten Langsø mod øst. Ådalens sider er stejle og stærkt kuperede; de sydlige er skovklædte, mens de nordlige rummer hede, overdrev og noget skov.

Fra den 94 meter høje Bøgelund Banke, der ligger åbent, er der en storslået udsigt over ådalen og store dele af det fredede området. En flot udsigt har man også fra den 119 meter høje Velling Kalv i den nordvestlige kant af Velling Skov. Dette udsigtspunkt strækker sig ud mod ådalen, der ligger cirka 85 meter under højdepunktet.

Den smukke Velling Skov er statsejet og en mindre del ligger inden for fredningen. Den er for størstedelens vedkommende oprindelig skov, hvilket vil sige, at der har været skov her siden oldtiden. Skoven er enestående fordi den har landets største bevoksning af 250-300-årige bøge, som får lov at ligge urørte hen. Her kan man få en fornemmelse af, hvordan skovene så ud, dengang der fandtes urskov. Den nordlige del af Snabegård Plantage er også fredet, men den er anlagt som plantage i 1800-tallet.