Vrads Sande, Salten Ådal og Snabegårdområdet
Introduktion
Dette spændende, fredede område på næsten 500 hektar ligger i grænselandet mellem det stærkt kuperede søhøjland og det flade, tidligere flyvesandsområde. Her er store områder med bevoksede indlandsklitter, en fugtig ådal og skovklædte bakker. Fra toppen af den 119 meter høje Velling Kalv har man en fantastisk udsigt til det frodige morænelandskab mod øst og det mere øde landskab med lyngheder mod vest. Her er rige muligheder for vandre- og cykelture på alle årstider. Om sommeren kan man komme til området med veterantog fra Bryrup til Vrads Station.
Ved Vrads Sande oplever du naturens storhed. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Under den sidste istid lå isranden af den såkaldte jyske hovedopholdslinje øst for Vrads Sande. Her fossede smeltevandet ud af ismassen mod vest og nord og efterlod en flad sandflade. Senere har vinden ændret landskabet til et flyvesandsområde med mange indlandsklitter. Mod vest og øst ligger de markante smeltevandsdale Saltendalen og Bryrupdalen, som ikke længere regnes for såkaldte tunneldale, men er opstået på grund af jordskorpebevægelser længere tilbage i tiden.
Jordbunden i Salten Ådal, der ledte vandet mod vest til isranden, består overvejende af smeltevandssand. I bunden snor Salten Å sig. Den er stedvis ureguleret og løber ud i Salten Langsø mod øst. Ådalens sider er stejle og stærkt kuperede; de sydlige er skovklædte, mens de nordlige rummer hede, overdrev og noget skov.
Fra den 94 meter høje Bøgelund Banke, der ligger åbent, er der en storslået udsigt over ådalen og store dele af det fredede området. En flot udsigt har man også fra den 119 meter høje Velling Kalv i den nordvestlige kant af Velling Skov. Dette udsigtspunkt strækker sig ud mod ådalen, der ligger cirka 85 meter under højdepunktet.
Den smukke Velling Skov er statsejet og en mindre del ligger inden for fredningen. Den er for størstedelens vedkommende oprindelig skov, hvilket vil sige, at der har været skov her siden oldtiden. Skoven er enestående fordi den har landets største bevoksning af 250-300-årige bøge, som får lov at ligge urørte hen. Her kan man få en fornemmelse af, hvordan skovene så ud, dengang der fandtes urskov. Den nordlige del af Snabegård Plantage er også fredet, men den er anlagt som plantage i 1800-tallet.
Plantelivet
Indlandsklitterne på Vrads Sande er i dag lyngklædte, og hele området er omgivet af nåletræsplantager. Her vokser revling , tyttebær , blåbær og hede-melbærris , foruden gyvel og enebærbuske . Desuden urter som blåmunke , blåtop , håret frytle , håret høgeurt , smalbladet timian , tormentil , liden klokke og sandskæg .
På overdrevsarealer i Salten Ådal vokser tjørn , ene , hunderose , gyvel og hedelyng . Man finder også sankthansurt , gul snerre , liden fugleklo og rensdyrlav . På engene nede i dalen vokser høj sødgræs , rørgræs , almindelig mjødurt og lyse-siv . Visse steder endvidere eng-kabbeleje , sump-kællingetand , eng-viol , nikkende brøndsel og skovkarse. Her er flere krat med rødel og pil .
I vestenden af Velling Skov er der partier med gammel naturskov, fordi det altid har været vanskeligt at dyrke skovbrug på de stejle skrænter omkring Velling Kalv. Dele af skoven har derfor allerede tidligt mere eller mindre fået lov at passe sig selv, og er i dag udlagt som urørt skov. Det giver allerede nu et helt specielt skovbillede med væltede bøgetræer, der har fået lov at ligge gennem flere år. Her ses også krogede træer med flere stammer, og andre steder er der opvækst af både bøg , birk , røn , ahorn , eg og kristtorn . I skovområder med nåletræer indgår rød-gran , ædel-gran , nordmanns-gran , sitka-gran og lærk .
Da store dele af skoven består af sandede morlag, er skovbunden artsfattig, med især bølget bunke , men også her og der majblomst , skovsyre , stor fladstjerne , kratviol , håret frytle , hvid anemone , skovstjerne og smuk perikon , samt blåbær .
Dyrelivet
I de stejle skrænter bor ræve og grævlinger , ofte i store, gamle gangsystemer. Skovens gamle træer er et paradis for spætter, som stor flagspætte , sortspætte og grønspætte . Deres aflagte huller giver husly til blandt andet mejser, brogede fluesnappere, rødstjerte , hulduer og natugler . I skovområderne holder misteldrossel , munk , spætmejse , ravn og lille korsnæb til, foruden skovsneppe, stor hornugle og musvåge .
På ådalens enge yngler blandt andet dobbeltbekkasin , isfugl , bjergvipstjert og rørsanger , foruden en del grågæs og gravænder . Vrads Sande har også en lang række interessante ynglefugle, blandt andet skovsneppe, vendehals, hedelærke, skovpiber, bynkefugl og rødrygget tornskade . Den nu uddøde urfugl havde nogle af sine spillepladser her. Rådyret og ræven er almindelig, og på de varme sandflader kan man se markfirben og hugorm , hvis man går forsigtigt.
Kulturhistorie
Vrads Sande og det meste af det øvrige fredede området har stort set aldrig været opdyrket, da jorden er for sandet og kuperet. I Salten Ådal er der anlagt flere dambrug, og ved Lystrup Å har ligget et savværk, som nu er naturskole. En jernbanestrækning fra Horsens til Silkeborg (ofte kaldet Danmarks smukkeste jernbane) har tidligere gået gennem området; strækningen Bryrup-Vrads er bevaret som veteranbane.
Fotograf A. L. Bertelsen fra Bryrup så mulighederne i jernbanen, hvorfra gæster valfartede til udsigtspunktet Velling Kalv. Han etablerede i 1903 en restaurant, ”Velling Koller”, og snart udvidede han forretningen til også at omfatte et hotel og et udsigtstårn. I ”Turistfører for Velling Skov” fra 1930 er stedet ligefrem beskrevet på vers:
Vildere frem! Med Kryben og Kravlen
maser vi Bredsidevis langs “Gavlen”
“Skovbakken tærer”, javel, det må siges
Svendsbjerg og “Kalven” må også bestiges.
Værs’god d’Herrer at tage til takke
frem med den lækre Smørrebrødspakke.
Med sine få gårde har Vrads by aldrig været stor, og herredsnavnet Vratzhøg Heret, som kendes fra Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231, har formentlig navn efter bakkerne ved Bavnehøj, hvor en ”vrad”, der var 12 oldensvin, kunne finde deres føde. Sandflugt plagede jævnlig egnens marker og gårde, og flere kirker i omegnen lå øde og blev nedlagt op igennem 1500-tallet. Den skæbne var tæt på også at ramme Vrads Kirke, der dog ved kongelig resolution i 1592 blev istandsat med materialer fra de nedlagte kirker i området.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Grøn rute: gåtur
Blå rute: Bil eller cykel
Følgende tur i bil eller på cykel kan anbefales. Stands ved den store P-plads på Lystrupmindevej, mellem Velling Skov og Snabegård Plantage. Følg den gule rute op til udsigtspunktet Velling Kalv. Tilbage ved P-pladsen fortsættes ad vejen vestpå til Vrads by og kør ud ad Store Hjøllundvej. Gør et stop ved en af P-pladserne i vejsiden og gå en kort eller lang tur på heden. Kør herefter tilbage til Vrads Station (øst for byen) og hvis det er i sæsonen, så snup en is eller en kop kaffe her, og tag eventuelt en tur med veterantoget til Bryrup.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Velling Kalv. Et udsigtspunkt der næsten kan tage vejret fra én. Bakken strækker sig ud mod ådalen, der ligger cirka 85 meter under højdepunktet.
2. Lystrupminde. I savmøllens tidligere bygninger er der nu indrettet naturskole.
3. Snabegård Plantage. Er anlagt mellem 1812 og 1885 og rummer gamle skovfyr.
4. Vrads Station. Endestation for en veteranbane.
5. Bøgelund Banke. Fra den 94 meter høje bakke, der ligger åbent med enkelte fritstående skovfyr og enebær, er der en storslået udsigt over ådalen.
6. Vrads Kirke. Består af romansk kor og skib, samt et våbenhus fra 1800-tallet der lidt ukonventionelt er anbragt mod nord (kvindesiden).
7. Vrads Sande. Det tidligere flyvesandsområde består i dag af bevoksede indlandsklitter og hede. Her vokser hedelyng, blåbær og tyttebær, og i de fugtige dele pors, klokkelyng og mosebølle.
Vejbeskrivelse
<p> Omkring 15 km sydvest for Silkeborg, 4 km nordvest for Bryrup.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra rute 52, hovedvejen mellem Silkeborg og Brædstrup, kører man ad rute 453 til landsbyen Velling (lige nord for Bryrup). Herfra kører man videre vestpå til området ad Lystrupmindevej.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 215 kører fra Silkeborg Busstation til Bryrup og har stoppested i landsbyen Velling. Herfra er der 2 km til Vrads Station.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Vrads Station.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.03774&longitude=9.48324&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (P-plads ved Lystrupmindevej - N 56º 02' 15.83" E 009º 28' 59.56")</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.04891&longitude=9.43372&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (P-plads ved Vrads Sande - N 56º 02' 55.95" E 009º 26' 00.59")</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.04055&longitude=9.47045&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (Vrads Station)</p>
Fredningen og dens pleje
I 1968 blev 146 hektar af Vrads Sande fredet for at bevare de helt specielle naturforhold. Naturplejen består i at fjerne opvæksten, blandt andet ved hjælp af afbrænding af heden. I 1976 blev 328 hektar med dele af Salten Ådal, Velling Skov og Snabegård Plantage, kaldet Snabegårdområdet, fredet. Dette område blev især fredet på grund af de geologiske og botaniske værdier.
Link til fredningskendelser
Vrads Sande , 1968
Snabegård , 1973
Salten Ådal , 1976
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf: 89701000
Naturstyrelsen, Midtjylland
Feldborggård
Bjørnkærvej 18
7540 Haderup
Tlf: 97454188
Læs også
Folder: Velling Skovene, Bryrup , Vandreture nr. 37, Naturstyrelsen
Miljøministeriet: Natura2000-området: Salten Langsø, Mossø og dele af Gudenåen
Miljøministeriet Natura2000-område: Sepstrup Sande og Vrads Sande