Vest Stadil Fjord og Husby Klit
Introduktion
Når man står højt oppe ved Sømærket på den smukke Husby Klit og ser ud over Vest Stadil Fjord, er det svært at forestille sig, hvor voldsomme ændringer fjorden og det udstrakte landskab omkring fjorden har været udsat for de sidste 150 år. Her har mennesker virkelig lavet om på naturen på ondt og godt. Nu er fjorden og dens omgivelser præget af rørskove, enge og enkelte dyrkede marker – men sådan har det ikke altid været.
Landskabet
Vest Stadil Fjord var, ligesom de øvrige vestjyske fjorde, oprindelig en åben havbugt ud mod Vesterhavet. Gennem århundreder har bølger og strøm aflejret sandtanger foran havbugterne. Tanger som senere er dækket af klitter og har fået frodige strandenge ind mod fjordene – hvis korrekte betegnelse i øvrigt egentlig er laguner.
I de beskyttede fjorde blev vandet mindre salt, fordi fjordene efterhånden kun fik snævre udløb til havet. Langs fjordenes rolige, lave kyster voksede rørskove, og bag dem var der brede enge og udstrakte moser i det flade landskab.
Landskabet omkring de vestjyske fjorde hører til de områder af Danmark, der er ændret mest i de sidste par hundrede år. Nu er der lagt diger langs mange af kysterne, og store dele af rørskovene, moserne og engene er udtørret og dyrket op. Særlig voldsomt er det gået til i Vest Stadil Fjord, som har en helt speciel historie.
Plantelivet
Stadil Fjord er nu en mosaik af vandområder, rørskove, enge og marker. Omkring de lavvandede ferske søer vokser knop-siv , tudse-siv og fliget brøndsel . På de lidt højere sandede arealer er der rester af hedemoser med revling , lyng og smalbladet kæruld . På de lave områder er der udstrakte rørskove afløst af pilekrat, der breder sig i områderne mod øst, hvor en kanal og et dige afgrænser fjorden. I den nærliggende Kimmelkær Landkanal findes vandranke , som er en vandplante med små, hvide blomster med en gul plet i midten. Den kan blive op til en meter lang. Den vokser i vandløb, kanaler og i søer, og findes kun i Vestjylland. Vandranke er fredet i Danmark. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges. Denne plante gør, at Stadil Fjord bl.a. er udpeget som et Natura 2000-område i Danmark.
Havklitterne på Husby Klit er præget af marehalm og hjelme . I lavningerne mellem klitterne vokser lyng og revling – og enkelte steder kan man finde den smukke lysegule klit-rose .
Vandranke kendes kun fra Vestjylland. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Vest Stadil Fjords største naturværdier er det rige fugleliv – med kolossale mængder af trækfugle og med sjældne ynglefugle.
Man skal besøge fjorden i april, når titusindvis af gæs går på markerne mellem fjorden og landevejen langs Husby Klit, og når rørdrummen pauker i de store rørskove.
Flokke af kortnæbbede gæs og bramgæs kommer ved første fuldmåne i september fra ynglepladserne på Svalbard og i Sibirien. Hvis vinteren er mild, bliver mange af gæssene i Vestjylland, hvor de flyver vidt omkring for at finde marker med spildkorn fra høsten. Kommer der dage med is og sne flytter gåseflokkene sydpå – men bliver vejret igen mildere, er de hurtigt tilbage.
Om efteråret er de kortnæbbede gæs velkomne gæster, fordi der må drives jagt på dem. Men om foråret når kornmarkerne bliver sået til, er gæssene knap så velkomne, fordi de kloge fugle hellere vil æde nysået korn end græs. For at lokke gæssene væk fra de nysåede marker, spredes der om foråret korn ud på markerne ved landevejen langs Husby Klit. Det ved gæssene, og de samles i Vest Stadil Fjord i flokke, der kan tælle titusinder. Først i maj – også ved fuldmåne og gunstig vind – forsvinder de store gåseflokke igen mod nord til yngleområderne i Svalbard og Sibirien.
I de udstrakte rørskove yngler flere par rørdrum, hvis mærkelige dybe, brummende toner kan høres særlig på stille aftener om foråret og om sommeren. Også rørhøgen yngler i fjordens rørskove – ligesom skægmejsen og sivsangeren. I rørskovens bund lever vandriksen , som er meget svær at få at se, men som kan kendes på sin mærkelige stemme, der kan lyde som en gris, der trækkes i halen.
Om vinteren kommer ofte flokke af svaner på fjorden og på markerne. Der er næsten også altid fjeldvåger at se, mens fiskeørn , havørn og vandrefalk er sjældnere gæster. En enkelt gang er den store jagtfalk også set i området.
Selv om fuglene dominerer, er der også mange andre dyr i fjorden. Odderen er kommet igen efter at have været væk i mange år, og mindre flokke af rådyr holder til i rørskoven. Om aftenen kan man se dyrene græsse på engene rundt om fjorden.
Gyp, gyp, gyp… og sære støn, grynt og hvin – det er en vandriks, du hører. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Vest Stadil Fjord var været igennem mange omvæltninger ikke mindst de sidste par hundrede år. Indtil midt i 1800-tallet havde fjorden nordgrænse ved Vedersø, og den havde åben forbindelse både til Stadil Fjord mod øst og til Ringkøbing Fjord mod syd.
I 1860’erne blev der bygget diger, der afspærrede Vest Stadil Fjord fra de andre fjorde, og gennem pumpning blev vandstanden sænket ca. ½ meter, så der opstod udstrakte enge og rørskove. Digerne blev flere gange gennembrudt ved stormfloder og datidens pumper kunne ikke holde vandstanden nede, så områderne kunne dyrkes. I stedet udviklede området sig med de store enge og rørskove til et rigt naturområde.
I 1950’erne var der efterhånden teknik – og penge – til at forbedre afvandingen, og trods protester fra naturinteresserede blev vandstanden i fjorden sænket yderligere en meter. Nu kunne en stor del af engene og rørskoven dyrkes op, og i de følgende år var fjorden domineret af kornmarker, selv om der stadig var en lille del af fjorden tilbage – kaldet Mellem Dyb og Søndre Dyb.
Ejeren af størstedelen af området havde i 1960’erne planer om at udtørre også Søndre Dyb, men blev bremset af en fredningssag, der også omfattede Husby Klit.
Det seneste kapitel i fjordens historie begyndte, da staten i 1990’erne købte størstedelen af fjorden for at genskabe naturen. I samarbejde med de lokale myndigheder blev der gennemført en naturgenopretning som et kompromis mellem landbruget og naturinteresserne. Den nordligste del af fjorden forblev dyrkede områder, i den midterste del blev vandstanden hævet en meter, mens vandstanden på 1½ m under havets overflade blev bevaret i Søndre Dyb.
Den komplicerede ordning med to pumpestationer og et stryg har skabt en mosaik af søer, rørskove, enge og marker. Der er skabt en varieret natur, hvor der både er marker til gæs, enge til vadefugle og rørskove til de mystiske fugle, som man næsten aldrig ser – men af og til kan være heldig at høre. Naturgenopretningen har ikke ført området tilbage til den oprindelige natur, men til den form for natur, som giver det mest varierede fugleliv, og som man derfor har villet skabe.
Husby Klit bestod tidligere af flere rækker af klitter mellem havet og fjorden. Havet har i de senere år nedbrudt kysten, så det har været nødvendigt at bygge et stærkt betondige for at sikre området mod stormfloder. Sikringsdiget er dækket af sand og tilplantet med marehalm, så kun dets form røber, at det er menneskeskabt.
I læ bag klitter og dige ligger en række smukke firlængede stråtækte gårde, hvoraf flere er fredede efter bygningslovgivningen. En af gårdene – Strandgården – drives som museum.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Omkring og i Vest Stadil Fjord og Husby Klit er der masser af muligheder for at opleve landskab og fugleliv både til fods, på cykel og i bil.
Langs hele fjordens østside går en ca. 10 km lang cykel- og vandresti med fine udsigter over fjorden og mod klitrækken i vest. Stien udgør en del af den lange cykelrute langs den jyske vestkyst.
Tilsvarende går landevejen (rute 181) gennem området tæt under klitrækken fra syd til nord. Vejen er stærkt trafikeret om sommeren og ikke egnet til at cykle på.
På vejens P-pladser kan man holde tæt på de store gåseflokke, hvilket er særlig spændende, når gæssene fodres om foråret. Fra disse P-pladser kan man også flere steder komme til havet gennem klitterne.
Særlig ved det store sømærke sydligst på Husby Klit er der vide udsigter over havet, fjorden og det flade vestjyske landskab. Ved Sømærket er der en handikapvenlig sti til udsigten over havet. Midt i området krydser Skelmosevej tværs over fjorden. Her findes parkeringsplads, information, toilet, borde – ja, selv grillpladser.
Åens vand ledes gennem mindre “tude” udover enge og marker mellem åen og kanalen.
Ved parkeringspladsen kan man besøge en lille jagthytte med billeder fra jægernes liv ved fjorden i gamle dage. Her kan man også se det stryg, der om vinteren leder vandet ned i Søndre dyb. Fra P-pladsen fører en sti mod syd til et fugletårn med en flot udsigt over Søndre Dyb og Husby Klit.
Hvor Skelmosevej krydser fjordens dige mod øst, er der endnu en parkerings- og grillplads med en handikapvenlig sti til det stråtækte fugleskjul i rørskoven ud mod de genskabte søer.
Vejbeskrivelse
<p> Landevejen langs Vesterhavet mellem Søndervig og Husby (rute 181) fører gennem området og fra Stadiløvej i syd og Hugvej i nord er der adgang til vandre- og cykelruten på fjordens østside.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475686d3eed0fd9ba0&ll=56.189323,8.147049&spn=0.033432,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475686d3eed0fd9ba0&ll=56.189323,8.147049&spn=0.033432,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vest Stadil Fjord og Husby Klit </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningen af Vest Stadil Fjords Søndre Dyb, der omfatter ca. 906 ha, blev gennemført i 1974. Fredningen bestemmer først og fremmest, at vandstanden ikke må sænkes i Søndre Dyb.
Fredningen af Husby Klit, der omfatter ca. 559 ha, blev gennemført i 1974 i samme kendelse som Vest Stadil Fjord. Denne del af fredningen sikrer, at klitterne ikke kan bebygges med sommerhuse, der ville ødelægge det fine samspil mellem klitterne, fjorden og de gamle stråtækte strandfogedgårde.
Klosterhedens Statsskovdistrikt har de senere år sikret en øget afgræsningen på engarealerne samt etableret lavvandede søer og kanaler ved Mellem- og Nordre Dyb. Dette vil få en gunstig effekt for områdets engfuglebestand.
Fjorden er udpeget som vildtreservat, hvor der gælder særlige bestemmelser.
Link til fredningskendelse
Vest Stadil Fjord og Husby Klit , 1974
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Tlf: 99742424
Læs også:
Naturstyrelsen: Vest Stadil Fjord
Naturstyrelsen vildtreservatet Vest Stadil Fjord
Miljøministeriet Natura2000-området Stadil og Vest Stadil Fjord
Miljøministeriet Natura2000-området Husby Klit
