Introduktion
Et areal vest for Hjørring-Lønstrupvejen tæt på Vennebjerg Kirke er fredet for at sikre udsigten mod Rubjerg Knude og Lønstrup. Men hvorfor nøjes med det halve, hvis man kan få det hele? Fra bronzealderhøjen Klangshøj ved kirken er der betagende udsigt hele kompasset rundt. Samtidigt kan man kigge nærmere på denne en af egnens flotteste landsbykirker.
Landskabet
Vennebjerg Bakke rager tydeligt op over det omgivende landskab og ligger som en ø i dette. Det højeste punkt er bronzealderhøjen Klangshøj, som når op i 69 m højde. Lige ved siden af denne ligger Vennebjerg Kirke, hvis høje og kraftige hvidkalkede tårn kan ses fra store dele af det vestlige Vendsyssel.
Det fladere landskab hele vejen rundt om Vennebjerg Bakke er hævet havbund fra Ishavet. Da isen smeltede bort fra Nordjyllands overflade for 14-18.000 år siden, skabte smeltevandet det hav, vi nu kalder Ishavet. Store dele af det nuværende Vendsyssel blev oversvømmet, og kun de højereliggende morænebakker stak op som øer i dette hav. En af øerne var Vennebjerg Bakke.
I løbet af de efterfølgende årtusinder skete der en hævning af både landarealer og havbund, fordi isens tryk på underlaget var forsvundet. Den tørlagte havbund indeholder aflejret ler og er ret frugtbar; derfor viser udsigten fra toppen frodigt landbrugsland til alle sider, mens selve morænebakken er mere sandet.
Dyrelivet
I april-juni kan man på gode dage med sydøstenvind se 10-15 rovfuglearter passere bakken, når de følger vestkysten nordpå. De almindeligste er musvåge og spurvehøg , men fiskeørn , kærhøge og falke optræder jævnligt.
Kulturhistorie
Vennebjerg Kirke stammer tilbage fra 1100-tallet, hvor skibet og koret opførtes af granitkvadersten i romansk stil. Senere kom våbenhuset til, og o. 1500 byggedes tårnet. Kirkeklokke, der hænger i en klokkestabel øst for kirken, er fra 1448 og en af landets ældste.
Umiddelbart vest for kirken ligger bronzealderhøjen Klangshøj. Der har tidligere været over 20 gravhøje nær kirken. Der findes teorier om, at Klangshøj har været en del af et helligsted, hvor flere høje har været anlagt i lige linier med relationer til solens bane. Højen har aldrig været udgravet, men overleveringen fortæller, at en prins ved navn Klank ligger begravet der.
Fra toppen af Klangshøj er der en fin udsigt hele vejen rundt. Mod nord ses Skallerup Kirke og Hirtshals Fyr, mod øst Hjørring med højdedraget Hjørring Bjerge, mod syd Børglum Kloster og mod vest Rubjerg Knude med det tilsandede fyr.
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 27.446', Y: 9° 49.858'

Fra Hjørring køres mod Løkken ad vej 55. Drej til højre ad Lønstrupvej efter ca. 3 km. Kirken nås efter ca. 5 km.

GPS-koordinater:
P-plads ved Vennebjerg Kirke: N 57° 27.446', E 9° 49.858'

Vis  Vennebjerg Bakke  på et større kort

Fredningen og dens pleje
18,5 ha landbrugsarealer vest for Hjørring-Lønstrupvejen ved Vennebjerg Bakke, fredet i 1963.
Der er tale om en udsigtsfredning, som først og fremmest skal sikre, at den storslåede udsigt mod Vesterhavet med Lønstrup og Rubjerg Knude bevares. Arealerne må derfor benyttes til landbrug som før, og nødvendige landbrugsbygninger må opføres, dog ikke således, at de mindsker udsigten. I forvejen var Vennebjerg Kirkebakke med nærmeste omgivelser blevet fredet i 1951.
Link til fredningskendelse
Vennebjerg Bakke , 1963
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Hjørring Kommune
Nørregade 2
9800 Hjørring
Tlf.: 72333333
Læs også
Folderen ”Kirkerne i Skallerup, Vennebjerg og Mårup sogne” er udgivet af de respektive menighedsråd. Den ligger i sognenes kirker.