Vaserne og Frederikslund Skov
Introduktion
Et af de mest spændende naturområder i Storkøbenhavn er nok Frederikslund Skov og det urskovsagtige Vaserne, der ligger i det nordøstlige hjørne af Furesøen. Her er mange småsøer med tæt bevoksning omkring, men også store områder med ellesump. Området er især kendt for sine mange sangfugle, som i maj og juni synger for fuld kraft, men her er også mange andre fugle og insekter, snegle, krybdyr og padder, og desuden en spændende flora.
Der er let adgang til alle naturherlighederne via et større system af stier, som dog i perioder kan være oversvømmede. I tørre perioder er stierne handicapvenlige. Her er også en udstillingspavillon, et fugletårn og en fuglebro. Der er store naturoplevelser på alle årstider, men en morgen- eller aftentur i maj-juni er en særlig oplevelse, når det store kor af nattergale og andre sangere byder velkommen i forårsskoven.
Stier i vandkant giver et godt indblik i vasernes sumpområder. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Vaserne er et knap 120 hektar stort moseområde på nordsiden af Furesøens største bugt, Store Kalv. Den fredede mose grænser mod øst op til den delvis fredede Frederikslund Skov, der gennemskæres af en jernbanelinje. Nord og vest for mosen ligger villakvarterer. Mosen består af lidt åbne enge, vandfyldte tørvegrave, ellesumpe iblandet birk og pil og et større rørskovsareal ud mod Store Kalv. Træernes høje rodnet ude i vandet og de mange væltede stammer giver området et smukt, urskovsagtigt præg.
Den 941 hektar store Furesø, hvis største dybde er 38 meter, ligger i et stort dalområde, der går på tværs af Nordsjælland, fra Øresund til Roskilde Fjord. Søen er en del af Mølleå-systemet, der omfatter flere søer, med Furesøen som den største. Landskabet omkring Furesøen og Vaserne er stærkt kuperet, hvilket har været bestemmende for de nærliggende bebyggelsers udformning og for mange vejes forløb. For eksempel lægger man mærke til, at mange villaveje nøje følger terrænets kurver.
Plantelivet
Ellesumpene i Vaserne består især af rødel med lidt birk og pil imellem. Da den hårdføre rødel kan vokse med rødderne i vand, kaldes den ofte Danmarks mangrovetræ. Rødellen bærer små kogler, hvis frø mange fugle sætter stor pris på. I Frederikslund Skov findes lidt ege skov fra første halvdel af 1800-tallet.
Ved de mange tørvegrave i området vokser forskellige sumpplanter, blandt andet spring-balsamin , gærde-snerle , almindelig mjødurt , vand-pileurt og almindelig fredløs . I mere tørre områder har den uønskede kæmpe-bjørneklo etableret sig. Den blev indført her i landet fra Sortehavsområdet som prydplante i 1800-tallet og har siden spredt sig i den danske natur, hvor den kvæler andre planter.
Vegetationen ved søbredden domineres de fleste steder af tagrør , ofte med indslag af sø-kogleaks , smalbladet dunhammer og stedvis almindelig sumpstrå . Nogle steder er der gule og hvide åkander på vandet. I rørskoven vokser også blandt andet bittersød natskygge , høj sødgræs , gul iris , frøbid og vand-skræppe .
Bittersød natskygge er nem at kende med sine farvestrålende blomster. Findes i fugtig kratskov og lavmoser.
Foto: Biopix /Niels Sloth
Dyrelivet
Da Vaserne består af en mosaik af forskellige og sjældne naturtyper i et storbymiljø, kan det ikke overraske, at området tiltrækker et stort antal dyr. Ikke mindre end 150 fuglearter er registreret her. Især er området kendt for sit store antal hulrugende fugle, som finder bolig i de mange hule elletræer, og for sine mange nattergale . Fra maj til sidst i juni er der gode muligheder for at høre den karakteristiske nattergalesang fra stierne, især hvis man kommer tidligt om morgenen.
I Vaserne yngler to spættearter, stor flagspætte og lille flagspætte, som i det tidlige forår lader deres trommen lyde overalt i området. Særlig interessant er den lille flagspætte, da den er sjælden i Danmark, men er fast ynglefugl her. Den ligner stor flagspætte med sin sort-hvide fjerdragt, men er ikke større end en spurv. Lille flagspætte optrådte første gang som ynglefugl herhjemme i Nordsjælland i 1964, efter en invasion fra Sverige den foregående vinter.
Blandt Vasernes andre ynglefugle kan nævnes toppet lappedykker , vandrikse , rørhøne, kærsanger , rørsanger og nattergal . Her yngler også sjagger , kernebider , halemejse , spætmejse og træløber. Spurvehøg , musvåge og natugle findes også her, og det samme gør en hel del gøge.
I sensommeren og først på efteråret kan man opleve fiskeørnen styrtdykke ned i vandet, i håb om en friskfanget fisk. Ude på vandet overvintrer et stort antal andefugle, især mange troldænder . Hvinand , taffeland og stor skallesluger er andre vintergæster i søen. I vinterhalvåret møder man tit små flokke af mejser, som søger føde i ellesumpen. Flokkene består af ofte af musvitter, blåmejser og enkelte sumpmejser . Undertiden har flokken en træløber på slæb.
Rådyret kan man være heldig at se en tidlig morgenstund, men egernet er mere synligt. Der er en tæt bestand af ræve , som ofte besøger villahaverne og supplerer kosten med både husholdningsaffald og udlagt foder. Mosens mange snoge nyder godt af de mange frøer, som lever i de vandfyldte grøfter og tørvegrave. Iøjnefaldende er også de talrige snegle, især den store vinbjergsnegl , som har en tæt bestand her.
Nattergalen er ikke en fugl, man lægger mærke til for dens udseende – men synge, det kan den! Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Furesøen med bugten Store Kalv ligger i dag omkring 20 meter over havets overflade, men før man begyndte at udnytte søens vand til mølledrift, hvilket måske skete i 1100-tallet, har søens vandspejl været cirka 2,5 meter lavere. I Store Kalv er den største dybde 4,5 meter, men middeldybden er 2,5 meter, så før 1100-tallet har den del af bugten være tørt land. Og interessant nok har man fundet træstubbe på bunden af Store Kalv.
Ordet vase betyder egentlig en vej eller dæmning af grene, der fører hen over et sumpet område. Vejene gennem mosen skulle føre kvæget fra Nordsjælland gennem Mølleådalen til udskibning ved Øresund. I krisetider har man gravet tørv i mosen, hvilket har skabt de mange søer og vandhuller.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Vaserne gennemkrydses af et veludbygget system af stier, som gangbesværede, kørestolsbrugere og barnevogne kan benytte det meste af året. I visse perioder kan stierne dog være noget fugtige. Hunde skal føres i snor i hele det fredede område!
Fugleværnsfonden har opført en udstillingspavillon i det nordøstligste hjørne af området. Her er der plancher og en såkaldt økobase, hvor det efter aftale med fondens naturvejleder (tlf: 33283839) er muligt at låne telte til overnatning og feltudstyr til undersøgelser.
Der er også etableret bålsted i Vaserne.
Turforslag
Følgende turforslag tager sin begyndelse ved P-pladsen ved Udsigtsbakken. Den er på omkring 4,5 km, og undervejs besøger man de mest interessante steder i Vaserne, med udsigter, søer, løvskov, ellesump og rørskov.
Fra P-pladsen følger man Turistvej østpå til udstillingspavillonen, hvor der eventuelt gøres et stop. Herfra følger man Vasestien sydpå, og når den møder Furesøstien, drejer man til venstre og følger stien ind i Frederikslund Skov, men man går dog ikke over jernbanebroen. Følg skovstien sydpå (men ikke den langs jernbanen), ned mod Christian Winthers Sti, der løber langs søbredden.
Lidt ude ad Christian Winthers Sti findes en fuglebro, hvorfra man har en fin udsigt over bugten Store Kalv. Man går nu nordpå igen, ad stien der følger Dumpedalsrenden, og når man møder Furesøstien, følger man den vestpå, frem til fugletårnet i rørskoven. Herfra følger man Engstien nordpå og drejer til højre ad Turistvej, tilbage til udgangspunktet.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
P. P-plads.
1. Turistvej. Vaserne afgrænses i nord af den højtliggende sti, hvorfra man har en enestående udsigt over mosen og søen.
2. Udstillingspavillon. Her kan man spise sin medbragte mad, hvile sig eller kigge på udstillingen. De guidede ture med Fugleværnsfondens naturvejleder udgår også herfra.
3. Olsens Sø. Områdets største sø, hvor forskellige andefugle og sangfugle holder til.
4. Mindesten. Frederic de Coninck junior opsatte i 1806 en mindesten for opdyrkningen af Dronninggårds jorder, efter at hans far (Frederic de Coninck senior, der boede på Næsseslottet) havde opført landstedet Frederikslund til ham.
5. Fuglebro. Fra den 12 meter lange bro kan man se fuglelivet både på søfladen og langs kanten af rørskoven. Den er også velegnet som fiskeplads for blandt andre kørestolsbrugere.
6. Dumpedalsrenden. I åen vokser blandt andet vild brøndkarse med hvide korsblomster og langs stien ses springbalsamin med store gule blomster om sommeren.
7. Fugletårnet. Fra fugletårnet i rørskoven har man fin udsigt til Store Kalv, hvor der på de fleste årstider ligger forskellige vandfugle. Fra rørskoven kan man høre eller se forskellige sumpfugle og over rørskoven svæver rørhøgen ofte.
Vejbeskrivelse
<p> Vaserne ligger i Furesøens nordøstlige ende, mellem Bistrup og Holte.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Fra Birkerød Kongevej, i Holtes nordkant, drejes ind på Vasevej, som man følger en lille kilometer til Bistrup, hvorefter man drejer ned ad Udsigtsbakken, til en lille P-plads ved Turistvej. <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765952938fa43e889&ll=55.824213,12.445922&spn=0.008437,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004765952938fa43e889&ll=55.824213,12.445922&spn=0.008437,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vaserne </a> på et større kort </small> <p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Med S-toget kan Vaserne nås fra Holte Station. Herfra går man parallelt med jernbanen mod nord. Først ad Vejlesøvej, og ved Dronninggårds Allé fortsætter man videre nordpå ad Frederikslundvej til Holte Roklub, hvorfra Christian Winthers Sti udgår. </p> <p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Udsigtsbakken, Birkerød. </p></p>
Fredningen og dens pleje
Den vestlige del af Frederikslund Skov blev fredet i 1946 med revision i 2023 og Vaserne blev fredet i 1947. Det skete for at beskytte naturværdierne og for at give offentligheden adgang til nogle grønne områder. Langs områdets nordgrænse løber den såkaldte Turistvej, hvorfra man har en enestående udsigt over området. I 1970’erne var der planer om at omdanne denne sti til en trafikvej, men ved hjælp af en supplerende fredning i 1983 blev nye vejanlæg i området stoppet.
Af den plejeplan, der er udarbejdet for Vaserne, fremgår det, at målet blandt andet er ”at genskabe og fastholde et varieret landskab med såvel åbne områder som skov- og kratbevoksede partier”. Det betyder blandt andet, at de tørre arealer ryddes for opvækst ved afgræsning, og at kæmpebjørnekloen bekæmpes. Frederikslund Skov drives som urørt skov.
I 1999 blev 14 hektar af en central del af Vaserne, blandt andet med områdets største sø (Olsens Sø) købt af Aage V. Jensens Naturfond og overdraget til Fugleværnsfonden. Her bliver kæmpebjørnekloen også bekæmpet, men ellers får områder med sumpskov og gammel løvskov lov til at passe sig selv. Det er til stor gavn for de hulrugende fugle og forskellige insekter og svampe.
Der er en lokal kogræsserforening, hvor kvæget afgræsser arealer, der tilhører Fugleværnsfonden.
Link til fredningskendelser
Vaserne , 1947
Furesø, Vaserne , 1946
Frederikslund Skov , 1946, Revision af Frederikslund Skov, 2023
Stianlæg nr. 2 , Turistvej 1961
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Rudersdal Kommune
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46110000
Se også:
Fugleværnsfondens reservat: Vaserne
Aage V. Jensens Naturfond: Vaserne
Vandretursfolder: Vaserne
RudersdalRuten Fra Birkerød og fra Holte.
Miljøministeriet: Natura2000-området: Øvre Mølleå, Furesø og Frederiksdal Skov