Værebro Ådal er et stort og enestående naturområde, som trods sin bynære beliggenhed har bevaret en varieret natur og et præg af uberørthed.
Introduktion
Fredningen omfatter 615 hektar af den nedre del af Værebro Ådal mellem Stenløse, Veksø, Hove og Gundsømagle med næsten lige store dele i Egedal og Roskilde Kommuner.
Fredningssagen blev rejst i 2013 af Danmarks Naturfredningsforening, og de to kommuner i fællesskab. Fredningen blev endeligt afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet i 2016.
Landskabet
Det fredede område strækker sig over Egedal og Roskilde Kommuner fra Mølleådalen i øst til Roskilde Fjord i vest. Landskabet er en smeltevandsdal, der er karakteriseret af den brede, flade dalbund, hvor svagt skrånende dalsider rejser sig til det omgivende landskab med Værebro Å i bunden af dalstrøget.
I ældre stenalder var ådalen en sidegren på Roskilde Fjord. Men landhævning afskar den siden hen fra fjorden. Herved opstod der en stor ferskvandssø, som efterhånden blev fyldt op af tørveaflejringer og omdannet til mose.
Op igennem middelalderen og indtil 1740 var der dog stadig en meget stor og opstemmet møllesø i fredningsområdet. Søen forblev indtil dæmningen ved Øvre Værebro Mølle lige vest for fredningsområdet blev opgivet. Søen blev nu til eng og mose, og Løjesø ved Veksø er i dag den eneste større rest åbent vand, der er tilbage.
Under 2. Verdenskrig blev der gravet tørv i ådalen, og de mange tørvegrave ødelagde dalens enge. En uddybning og regulering af Værebro Å i 1950-51 gjorde det muligt at tørlægge og udjævne de mange tørvegrave. En stor del af ådalen kunne nu tages under plov. Det betød desværre, at de store naturværdier gik tabt.
Plantelivet
Fredningsområdets biologiske værdier er særlig knyttet til dets mange enge og moser, som rummer flere interessante plante- og dyrearter. Særlig det kalkrige kær ved Østrup Holme rummer mange hel- og halvsjældne plantearter, ikke mindst Melet Kodriver, som uden for Bornholm kun findes tre steder på Københavns vestegn.
Dyrelivet
Fuglelivet rummer bl.a. Rørdrum, Rørhøg, Vibe og Plettet Rørvagtel. Danmarks eneste ynglende storkepar holder til og søger føde i området. Der er gode bestande af spidssnudet frø, stor vandsalamander og snog, mens løgfrø muligvis ikke længere findes i området. Blandt insekterne er den ret sjældne sump-græshoppe værd at nævne.
En af de eneste overvintrende storke i Danmark holder til i Værebroådal.
Kulturhistorie
Værebro Ådal har gennem mange tusinde år været et populært sted at bo. Det kan man se på de mange rige, arkæologiske fund, der er gjort i området. De første spor efter mennesker i området stammer fra stenalderen. Her er også bronzealderhøje med flotte gravgaver, våbendepoter, offerfund og rige bopladser fra jernalder og vikingetid.
Det mest berømte fund fra Værebro Ådal er to bronzealderhjelme – Viksø-hjelmene – med store, krumme horn og øjne i panden. Hjelmene blev fundet, da man i 40’erne gravede tørv i Brøns Mose lige vest for Veksø. De to 3000 år gamle hjelme kan i dag ses på Nationalmuseet.
Læs mere om Værebro Ådals kulturhistorie og offersteder på her og Kulturministeriets hjemmeside om Danmarks oldtid i landskabet.
Et af de mange fortidsminder i landskabet
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening, Egedal Kommune og Roskilde Kommune den 11. april 2013. Fredningen omfatter et område på ca. 615 ha – ca. 297 ha i Egedal Kommune og ca. 318 ha i Roskilde Kommune. Fredningen omfatter 91 lodsejere
Formålet med fredningen er at bevare områdets karakter af sammenhængende landskab, at forbedre
levemulighederne for plante- og dyreliv, at forbedre offentlighedens adgang og at skabe grundlag for
naturpleje
Fredningsnævnet traf afgørelse om fredning i 2014 og Natur- og Miljøklagenævnets endelige afgørelse om fredning faldt i 2017.
Link til fredningskendelse: Værebroådal 2017
