Utterslev Mose
Introduktion
Utterslev Mose er en herlig blanding af fuglerige søer med udstrakte rørskove, vilde mosepartier og velholdt park. Oprindelig var mosen et stort sumpområde med nogle få åbne søer, men i løbet af 1930’erne blev der gravet kanaler, som skabte store, åbne vandflader og småøer, der tiltrak mange fugle. Især de mange ynglende grågæs har gjort mosen berømt, ikke bare i Danmark, men også i udlandet. De normalt så sky grågæs går nemlig rundt blandt folk. Det er få steder i verden, hvor man på det nærmeste kan håndfodre grågæs og deres gæslinger. Når et så stort naturområde har fået lov til at ligge uspoleret midt i storbyen, skyldes det, at Danmarks Naturfredningsforening allerede i 1959 rejste en fredningssag for området, som blev fredet i 2000. Det afvekslende naturområde har et stort stisystem omkring søerne, og flere platforme og et fugletårn ved søbredderne.
Landskabet
Utterslev Mose er et forgrenet mosestrøg beliggende i den nordvestlige del af Københavns Kommune, cirka 6 km fra Rådhuspladsen. Mod nord grænser mosen op til Gladsaxe og Gentofte Kommuner. Mosen ligger i dag i et stærkt bebygget område med villakvarterer og et omfattende vejnet, blandt andet Hareskovmotorvejen. Den ligger i en lavning i et bakket terræn, der danner markante skråninger mod området, især i mosens midterste del. De lavtliggende dele befinder sig cirka 17 meter over havet, mens bakkerne, der grænser op til mosens midterste del, ligger mellem 32 og 40 meter over havet.
Oprindelig var mosen et stort, sammenhængende sumpområde, som ved et større opgravningsarbejde i årene 1939-43 blev omdannet til tre indbyrdes forbundne søer, kaldet Vest-, Midt- og Østmosen. Søernes samlede areal er på cirka 90 hektar, men fraregnes arealerne på de mange småøer (omkring 40), bliver søarealet på 60 hektar. De største dybder er på lidt over 2 meter, og middeldybden ligger på 1 meter. Hele det fredede areal er på 230 hektar og omfatter udover Utterslev Mose også Kirkemosen og Gyngemosen. Fraregnes søarealet, er der 140 hektar tilbage, og heraf udgør rørskoven cirka halvdelen. Den anden halvdel udgøres af plejede parkarealer, med græsplæner vekslende med spredte beplantninger af træer og buske. På den længste led er naturområdet godt 3 km.
I mange hundrede år var mosen et drikkevandsreservoir, men dette ophørte i 1859. Siden blev den brugt som et nødbassin, når kloakkerne flød over under kraftige regnskyl. Desuden ledte et renseanlæg i Gladsaxe spildevand ud i mosen indtil 1970. Siden har myndighederne gjort en stor indsats for at holde urent og skadeligt vand borte fra mosen. Vandmiljøet stadig ikke optimalt, da der er for mange næringsstoffer, som giver næring til alger. Men der er aktiviteter i gang for at bedre situationen; blandt andet er der anlagt et grønt renseanlæg i mosen. I Kirkemosen er vandet meget klart.
Plantelivet
Spredt i søerne vokser undervandsplanter som børstebladet vandaks og krybende vandkrans . De fleste fund er gjort i Vestmosen, øst for øen Teglholmen og i nogle af de sydlige vige. Børstebladet vandaks forekommer især i mere næringsrige vandområder, mens krybende vandkrans er forholdsvis almindelig i rent ferskvand. Desuden findes her også vand-pileurt , vandpest , spæd pindsvineknop og tornfrøet hornblad . Nogle steder ses hvid åkande på vandet.
Langs søbredden vokser tagrør og bredbladet dunhammer , samt enkelte steder gul iris . På den fugtige mosejord lægger man mærke til lodden dueurt med de tætsiddende rosenrøde blomster. Den afløses på mere tør jordbund af den gulblomstrede sildig gyldenris , der ofte dækker store arealer. Både rød hestehov og japansk hestehov forekommer også. Desuden er den ikke helt almindelige strand-kvan fundet i mosen.
I Utterslev mose findes mange forskellige bærbuske såsom almindelig hyld , slåen , hvidtjørn , rød kornel og sommerhyld . De er alle både dekorative og kan friste til smagsprøver, men de skal omgås med forsigtighed, da nogle af dem er farlige. Selv hyldens bær, som bruges til saft og suppe, er giftige når de ikke er modne. Især sommerhylden er drilagtig, da dens bær kan ligne den almindelige hyld. Det er en gammel lægeplante, indført sydfra af munkene, men dens frugter er meget giftige. Derfor plantes sommerhyld ikke i haver eller parker, hvor der færdes børn. Men her er den kommet af sig selv.
Piletræet er nok det almindeligste træ i mosen. Gennem mange hundrede år har man brugt dets grene til fletning af kurve og pilehegn med mere. Foruden pil vokser der i mosens fugtigere dele også el , ask og birk , mens der på den tørreste jordbund er plantet blandt andet eg og avnbøg .
Dyrelivet
Fiskebestandens sammensætning er typisk for lavvandede og næringsrige søer med tætte rørskove, hvilket vil sige at karpefisk som skalle og regnløje dominerer. Her en desuden en meget stor bestand af gedder , faktisk en af Danmarks største. Gedderne holder til omkring rørskoven og i de mange lavvandede områder. Disse områder giver dem usædvanlig gode opvækstvilkår. Af andre fisk kan nævnes aborre , rudskalle , suder , karusse og store guldfisk.
Ræven er meget almindelig her. I mosens nordlige ende (Højmosen) ses det livlige egern af og til, for her kan det finde agern og hasselnødder. Vinbjergsneglen , foruden blandt andet kratsnegl , sort skovsnegl og plettet gråsnegl , findes her. Af sommerfugle kan nævnes den ikke helt almindelige hvid admiral samt den almindelige admiral , tidselsommerfugl , det hvide C , aurora , græsrandøje , engrandøje og skovblåfugl . Mosen rummer også en del guldsmede, for eksempel stor kejserguldsmed , blodrød hedelibel og den almindelige, men flotte blå mosaikguldsmed .
Men ellers er det fuglene, og da især grågæssene , man lægger mærke til ved et besøg. De op til 500 voksne grågæs, der græsser rundt omkring på plænerne, er da heller ikke noget, man lige overser. De ynglende par får ofte mere end 200 gæslinger. Den ellers sky grågås er nærmest håndtam i mosen, og tager gerne mod lidt brød som supplement når den går og græsser. Hver vinter ses nogle få overvintrende grågæs, og allerede i februar begynder de trækkende fugle at indfinde sig på deres forholdsvis faste pladser i mosen.
En anden karakterfugl er hættemågen , der ses ses året rundt i mosen. Tidligere holdt et større antal af den sjældne sorthalsede lappedykker til i hættemågekolonien, men fordi undervandsplanterne og de dertil knyttede smådyr forsvandt omkring 1990, er den blevet mere sjælden, og de seneste år har den øjensynlig helt opgivet at yngle i mosen. Andre ynglefugle i søerne er toppet lappedykker , knopsvane , gråand , taffeland , troldand , grønbenet rørhøne og blishøne . I rørskoven yngler blandt andet rørsanger , kærsanger og skægmejse , foruden rørdrum .
Fra først i maj høres døgnet rundt nattergalens kraftige, klangfulde sang fra krattet, hvor fuglen lever sit liv i skjul. I slutningen af juni forstummer sangen atter, når ungerne skal passes. I juli/august forlader nattergalen mosen for at flyve den lange tur til tropisk Afrika for at overvintre. Af andre fugle i krat og smålunde kan nævnes løvsanger , gransanger , skovsanger, grå og broget fluesnapper , træløber og dens sjældne slægtning, korttået træløber. Husskader og stære ses overalt.
I træktiderne ses en del rovfugle over mosen, især musvåge og hvepsevåge , men også rød glente , rørhøg , blå kærhøg og fiskeørn . Om vinteren raster blandt andet stor skallesluger , skeand , troldand og hvinand i søerne. I parkområdet omkring søerne ses blandt andet sjagger , dompap , lille og stor korsnæb , lille og stor gråsisken, kvækerfinke og silkehale.
Kulturhistorie
Mosens ældste navn menes at være Søbjerg Sø. Den tilhørte i middelalderen godset Otterslef (Utterslev), der lå i Støvnæs Herred, som biskop Absalon fik af Valdemar den Store omkring 1166. Senere blev den kongens ejendom, og Frederik 2. (1434-88) anlagde nogle fiskedamme og byggede en sluse i søens østlige ende for at sikre en høj vandstand.
I slutningen af 1500-tallet blev mosen leverandør af drikkevand til København. Via lange rør løb vandet fra mosen til de såkaldte vandkunster, dvs. springvand, hvor byboerne kunne hente deres vand. I 1600-tallet kom pumpevandsanlæggene, der satte drikkevandet under tryk. I 1859 blev et nyt vandværk taget i brug i København, og anvendelsen af mosevandet som drikkevand ophørte. Men helt frem til 1950’erne blev mosens vand brugt i industrien, blandt andet til papirproduktion på Nørrebro.
I 1939 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at bevare mosen som en naturpark, et arbejde, der blev afsluttet i 1943. Mosen blev renset op ved hjælp af en stor, flydende spandkædemaskine kaldet ”mosegrisen”. Den gravede lange kanaler af en dybde på 1,75 meter, og pumpede derefter dyndet op på arealerne langs mosens bredder. Ved opgravningen dannedes de såkaldte sivøer, hvorpå fuglene kunne yngle i fred for rovdyr. Der blev også anlagt græsplæner til fodboldspil.
Fra 1981 har Københavns Kommune som et led i den løbende naturforvaltning næsten årligt udført en biologisk overvågning af mosens natur med hovedvægt på den del af fuglelivet, der er tilknyttet mosens vådområder. Fra 1991 er Kirkemosen kommet med i overvågningen.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Utterslev Mose er åben hele døgnet. Hunde skal holdes i snor, undtagen i fritløbsområdet og hundeløbegården ved Kirkemosen. Fiskeri er tilladt efter særlige regler og fra udvalgte pladser. Mange veje og stier fører til Utterslev Mose. Der er flere P-pladser rundt om mosen, både på Åkandevej mod vest, Pilesvinget (ved fugletårnet), Mosesvinget (ved Hareskovevej) og Engsvinget (ved Horsebakken). Desuden kan man holde på de fleste veje ved mosen.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Brønshøjholm. Ved siden af restaurant Mosehuset er der en større P-plads. Frem til 1932 lå her en gammel gård, og ved nedrivningen bevarede man den ene længe, som i dag rummer mosens gartnerkontor og toilet.
2. Kirkemosen. Mosens vand er meget klart, og om foråret breder både hvide og gule åkander sig på vandet. Her er også et fritløbsområde for hunde og en hundeløbegård.
3. Fugletårn. Herfra har man et godt udsyn til mosen og nogle af dens fugle. Fugletårnet blev rejst i 2011.
4. Teglholmen. Af gamle tingbøger fremgår det, at der et eller andet sted i Brønshøj har ligget et teglværk, som blev ødelagt af svenskerne under belejringen af København i 1658-60. Øens navn tyder på, at det måske lå her.
5. Renseanlæg. Det grønne renseanlæg blev opført i 1998. Når spildevandet løber gennem anlægget, optages og omdannes næringsstofferne i et lag grus og kalksten samt i rødderne på de plantede tagrør.
6. Fuglekoloni. Hættemågekolonien havde engang 20.000 ynglepar og var blandt de største i Europa, men antallet dalede samtidig med lukningen af de åbne lossepladser i Storkøbenhavn. Hættemågerne forsvarer sine reder meget aggressivt mod fjender, hvilket andre fugle som grågåsen, troldanden og taffelanden nyder gavn af.
7. Naturværkstedet Streyf. Alle kan deltage i naturvejledernes mange åbne ture med udgangspunkt i Naturværkstedet. Naturvejlederne benytter også stedet til lukkede grupper efter aftale, og desuden udlånes Naturværkstedet til andre efter aftale. E-mail: naturvejleder@tmf.kk.dk .
Vejbeskrivelse
<p> Utterslev Mose ligger 5-6 km nordvest for Københavns centrum. Hareskovvej (rute 16), der begynder som Borups Allé ved Jagtvej, gennemskærer Utterslev Mose og bliver til Hillerød-motorvejen.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Flere busser går til Utterslev Mose, blandt andet til Åkandevej, Hareskovvej og Horsebakken. <br/> <br/> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser P-pladsen på Mosesvinget, tæt ved Hareskovvej: <br/> N 55° 42.796', E 12° 30.325'</p>
Fredningen og dens pleje
I 2000 blev 230 hektar med Utterslev Mose, Kirkemosen og Gyngemosen fredet, efter at Danmarks Naturfredningsforening tilbage i 1959 havde rejst en fredningssag. Fredningen skete blandt andet for at sikre de landskabelige værdier, men også for at øge områdets biologiske diversitet og at bevare nuværende vigtige levesteder for dyr og planter. I forbindelse med fredningen blev der givet tilladelse til at anlægge et naturværksted med naturvejledere (Rådvadvej 69), hvor københavnerne kan få mere viden om mosen og dens liv. I 2003 blev der oprettet et brugerråd, som skal være med til at udarbejde en plejeplan for mosen. Danmarks Naturfredningsforening er repræsenteret i brugerrådet og arbejder her blandt andet for at få så meget naturpræg i mosen som muligt.
Link til fredningskendelse
Utterslev Mose , 2000
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf. 33 66 33 66
Læs også
Foreningen Utterslev Moses Venner