Tunø | Fredninger

Introduktion

Tunø bryder havets horisont mellem Samsø og Jylland. Den høje ø med de gule klinter rummer en af landets største bestande af den lille alkefugl, tejsten. Landskaber veksler mellem stenede strande, klinter, skov og landbrug, der især er kendt for sin grøntsagsproduktion.

Det giver ømme fødder at tage færgen og følge trampestien hele øen rundt, men man fortryder det ikke.

Landskabet

Det er de gule klinter, der hilser én, når man med færgen nærmer sig Tunø Havn. Øen er bakket. Højeste punkt er “Bjerget” på 24 meter. Tunø betyder den todelte eller svulmende ø. Lavningen mellem de to, tidligere selvstændige øer er i dag plantet til med skov. Ellers er det landbruget, der præger det meste af Tunø.

Store strækninger af den otte kilometer lange kystlinje på Tunø er stenet strand. Det gælder flere steder på sydvestkysten og ved nordkysten. Nord for skoven er der sand, kratbevoksede brinker og en lille smule overdrev, som der også findes stumper af på den østlige og vestlige del af øen.

Tunø ligger omgivet af dybt vand. Mellem øen og det vest for liggende Tunø Knob (med vindmøllepark), er der 26 meter vand. En kilometer nordøst for øen ligger Tunø Rev.

Man fornemmer tydeligt, at øen består af to sydøst-nordvestorienterede rækker af bakker, adskilt af en lavning. Bakkerne er afsat af isen og lavningen er marint dannet. Oprindelig har øen været skilt i to, men landhævningen og aflejringer fra havet har skabt den fugtige og lave del, Mosen, nordvest for byen. En del af dette område er uopdyrket og en skov er plantet i 1850’erne af en gårdejer. Mod øst har nedbrydningsmateriale fra klintekysterne aflejret sig i Revet.

Plantelivet

Ved klinterne vokser bidende stenurt , læge-oksetunge , rundbælg , horse-tidsel , og – ved foden af Sønderklint – rød arve . På stranden kruset skræppe , strandkål , strandarve og strand-bede . Ved den lave kyst på nordsiden er fundet marehalm , cikorie , gederams , liden klokke , muse-vikke og hedelyng .

Den artsrige skov på 0,3 km² er sammensat af dun- og vorte-birk , stilk- og vinter-eg , skovfyr og østrigsk fyr samt grå- og rødel . Blandt urterne ses blåtop , mose-bunke og i de fugtige områder tue-siv .

På overdrevene, blandt andet ved Bjergets gyvelbevoksede østside, kan man se almindelig pimpinelle, håret gøgeurt , gul snerre , gyvel , hedelyng og rødknæ .

I Tunø By er mange “bondehaveplanter”: moskus-katost, sæbeurt , spansk kørvel og grøn mynte.

Bidende stenurt er en plante, der holder af det tørre Storebæltsklima og findes på kalkrige, sandede jorde.

Foto: Biopix /Niels Sloth

Dyrelivet

Der er ikke meget strandeng eller fladvand ved øen, og det medfører også et begrænset fugleliv. Kun 17 vadefuglearter er set. Blandt de ynglende arter er tejsten, der bygger redegange i klinterne, den mest interessante. Den fandt frem øen i 1950, og i visse år har omkring 70 par haft reder i Sønder- og Nørreklint. For at skåne arten skal man ikke gå på stranden nedenfor Nørreklint i perioden 15.4. – 15.7, men i stedet vælge turen på overkanten, hvorfra man også kan se fuglene.

Stormmåger ses øen rundt og yngler blandt andre steder ved Nørreklint. Bestanden er cirka 30 par.

Skovsneppen, der er en vadefugl, yngler ofte med et enkelt par i mosen. Sene forårs- og sommeraftener er det muligt at høre hannen, når den med en knagende lyd flyver rundt på stive vinger over mosen. Her holder også er par rørhøge til.

Af padder er de mest almindelige lille vandsalamander og en bestand af grønbroget tudse , hvor Samsø er artens nordvestligste bastion i Europa. Ikke mindst af hensyn til tudsen er der renset op i vandhullerne gennem de senere år.

Rådyr er sat ud i 1990 og stortrives, så de af og til er en trussel mod afgrøderne. Trives gør også fasan , harer og agerhønen.

Af og til ses spættede sæler langs Sønderklint og på sandrevet Tunø Knob. Marsvin boltrer sig hyppigt i farvandene omkring øen.

Den grønbrogede tudse (kaldes også fløjtetudse) trives på åbne flader frem for i græs og eng. Foto: Biopix /Nils Sloth

Kulturhistorie

Store dele af Tunø blev landskabsfredet i 1965 og det betyder, at der ikke bygges flere end de 80 sommerhuse, der i dag ligger ved Stenkalven og øst for havnen.

Navnet Tunø har intet med fisken af samme navn at gøre, men kommer fra det oldnordiske “Thund”. Ordet betyder svulmen og henviser til synet af øen på afstand. Som andre danske øer har også Tunø hørt under Kronen, der i 1216 byttede den bort til biskoppen i Århus.

En stor egeskov, der før dækkede store dele af øen, indgik af samme grund i trækonstruktionen i Århus Domkirke.

I 1852 brændte 15 huse, 16 gårde og præstegården i den gamle, tæt sammenbyggede by. En landsindsamling støttede genopbygningen, og de fleste af husene i byen er derfor kun godt 100 år gamle. Mange gårde blev flyttet ud og ligger som en perlerække langs vejen ud mod Stenkalven.

Dengang var Tunø såvel skipper- som landbrugsø, men siden er hovednæringen blevet landbruget. Den traditionelle landbrugsproduktion suppleres i stigende omfang af frilandsproduktion af porre, kartoffel, pastinak og persillerod. Det dyrkede areal er dog blevet mindre gennem de sidste ti år. Der har aldrig været fisket særlig meget fra øen.

Kirken på Tunø er fra 1300-tallet, og i år 1800 blev der indrettet et fyr i tårnet. Det fungerer den dag i dag.

Hvert år i juni afholdes en folkemusik- og jazzfestival på øen, der øger omsætningen med hundredetusinder af kroner på få uger.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Færgen afgår fra Hov på den jyske østkyst og turen varer en time. Tunø er bilfri ø, men her er alle fornødenheder til såvel et dagsophold som egentlig ferie. Der er guidede rundvisninger, hvor én af de 115 beboere viser rundt på øen.

Der går en sti hele øen rundt (8 km).

I tejsternes yngletid er der restriktioner for færdslen ved de høje klinter.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 56' 54.75'', Y: 10º 27' 8.41''
<p> Fra havnen på Tunø er der adgang til alle veje og stier.</p><p> Man kommer til Tunø via færge fra Hov. <a href="http://www.tunoefaergen.dk/go.asp?LangRef=38" target="_blank"> Se færgens afgangstider og priser </a> .</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047659473b529fd7a9e&ll=55.953237,10.432034&spn=0.033638,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047659473b529fd7a9e&ll=55.953237,10.432034&spn=0.033638,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tunø </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Stort set hele øen, 3,5 km², blev fredet i 1965.

Det var et ønske om at bevare de smukke landskaber, der var baggrund for den omfattende fredning. I betragtning af at der dengang boede 153 mennesker på øen var det kun to, der ikke kunne gå ind for en fredning. Ud over at bevare naturen og landskaberne betød fredningen også, at der blev anlagt en sti hele øen rundt og oprettet opholdsarealer med borde-bænke arrangementer. Private veje og stier blev også offentlige takket være fredningen.

Link til fredningskendelse

Tunø , 1965

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelse:

Odder Kommune

Rådhusgade 3

8300 Odder

Tlf: 87803333

Se også:

Tunøfærgens sejltider

Folder om Tunø (PDF-fil)