Trylleskoven
Introduktion
Trylleskoven er en lokalt berømt dejlig lille klitplantage med stor rekreativ værdi lige ned til stranden ved Køge Bugt. Foruden den efterhånden ret blandede nåleskov og den gode sandstrand er der åbne arealer med delvist fåregræsset lynghede.
Der er både toilet og beachvolley-bane og der er god adgang til at vandre ad stranden sydpå til Solrød eller nordpå til København.
Badestranden er dejlig – ikke mindst for børnefamilier, da vandet kun langsomt bliver dybt. Lige vest for Karlstrup Strandvej ligger den fredede Karlstrup Mose, hvorfra bl.a. vandreruten Gudernes Stræde fører vestpå til Lejre og Isefjorden.
I badesæsonen er Trylleskoven lidt af et fluepapir, og på alle årstider er det et fint areal til småture evt med lidt botanisering, svampejagt, fugle- og insektkiggeri, eller bare at nyde luften, den relative fred og det fine lys under Køge Bugts store himmel.
Udsigt til Stevns, Sverige og København.
Man forstår godt hvorfor det hedder Trylleskoven. Foto: Bjørn Petersen
Landskabet
Hele fredningen på ca. 35 ha. ligger på en ubebygget del af ”Jernen”; en tidligere barriereø foran det daværende nor, hvor Karlstrup Mose nu ligger – ligesom de barriereøer, der nu kan opleves lidt mod syd i reservatet med Ølsemagle Revle og den fredede Staunings Ø.
Selve Trylleskoven er en fyrreplantage på 11,5 ha. plantet lige inden 1900-tallet. Der løber gamle vejspor (og nye færdselsspor) mellem de gamle strandvolde og småklitter, og der har efterhånden indfundet sig en del arter af mos, svampe, træer og buske; f.eks. birk eg ask og røn. Store stormfald har også bidraget til variationen; bl.a. er der partier med rød-gran eller birk.
Et lyngareal nord for skoven på ca. 9 ha. er for størstedelen indhegnet til fåregræsning (med fri adgang ad stenter). Her ses karakteristiske lynghedearter og maleriske landskabsudsigter. Især den sydligste del af folden er temmelig tilgroet med fyr og birk.
Et lyngareal syd for skoven på 4,5 ha har lidt fugtigere partier, og er også delvist indhegnet til græsning af hensyn til bl.a. gul iris, eng-viol og den lille sjældne bregne, slangetunge, men i hvert fald i 2010 er der truende meget opvækst af birk inde i folden.
Ca. 8 ha fladt strandareal langs ca. 1 km kyst har fin strandoverdrevsflora ovenfor selve sandstranden. Cirka midtvejs udfor plantagen ligger en iskiosk med toiletter og petanquebane.
Parkeringspladsen vest for Karlstrup Strandvej er godt 2 ha, og grænser op til en del af Karlstrup Mose-fredningen med strandoverdrevsflora.
Arealet adskiller sig fra meget andet af Køge Bugt; dels ved relativt pæne størrelser skov og hede, dels ved at privatgrunde med parcelhuse ikke grænser tæt op til stranden. Tilfælles med resten er den store himmel, det særlige lys og udsigten over vandet med mange fugle, badegæster og fartøjer.
Man fristes nogle gange til badning ved Trylleskoven, men ikke altid!
Foto: Bjørn Petersen
Plantelivet
Iøjefaldende er jo især nåletræerne og lyngen . Og i lyngen de mange aspe , fyrre og birke mm, som truer med at overvokse den, hvis ikke de holdes nede af de sultne får.
Men også de mange nikkende kobjælder på heden og langs stranden. Og de 4 blå knapformede: Djævelsbid , due-skabiose , blåhat og blåmunke . Og et udvalg af sandstrandens og klitplantagens karakterplanter.
Fra den ikke-fredede bugt skyller tang og ålegræs i land. Særlig berygtet er brunalgen fedtemøg, som stinker fælt, når den rådner.
Der er naturligvis nogle forskellige fungaer i de forskellige miljøer. Foreningen til Svampekundskabens fremmes rødlistedatabase har registreret 6 rødlistede arter; heraf 3 overdrevs- / hede-arter.
Dyrelivet
Især fugle og insekter – og de ”gængse” pattedyr, ræve , rådyr , egern osv. Stranden er kendt for mange passerende trækfugle. På hjemmesiden “Fugle og Natur” kan man finde flere artslister og lokaliteter i Trylleskoven.
Kulturhistorie
I jægerstenalderen var Jernen et godt udgangspunkt for jagt og fiskeri, men dyrkningsmæssigt har den ikke så meget at byde på, så i de sidste 3-4.000 år har den nok mest ligget halvøde og forblæst hen med lidt mager græsning, færdsel fra Køge og indsamling af tang (til gødning) og sand.
Omkring 1900 sker der noget nyt: Der opstår interesse for badning og landliggerliv, og hele Køge Bugt bliver langsomt men sikkert mere og mere overrendt, og efterhånden forsynet med teltlejre, restauranter, sommerhuse, veje, jernbaner og helårsbeboelse. Og lokalhistorisk interesse.
Lige syd for Trylleskoven lå i en periode Tryllevælde Badehotel. Huset findes endnu. Og hvor kiosken ligger, lå en sommerrestaurant.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Som nævnt er cykling, ridning og al anden kørsel forbudt i Trylleskoven. Men ellers er der fri fladefærdsel; også i fårefolden.
Udover rene badeture, kan det anbefales at vandre langs stranden, med afstikkere ind i folden, plantagen og det sydlige strandoverdrev/hedemose. Der er ingen særlig grund til at følge en meget bestemt rute; man kan lade instinkt og opdagertrang styre. Blot skal hegnet til folden forceres via lovlige stenter eller låger.
Eventuelt kan en tur kombineres med Karlstrup Mose, der ligger lige vest for strandvejen. Eller mod nord til Mosede Fort nær Karlslunde Station eller sydpå mod Jersie og Ølsemagle.
Vejbeskrivelse
<p> Den korteste vej til Trylleskoven er fra busstoppet og P-pladsen på den anden side af Karlstrup Strandvej. Bus 121 går mellem Friheden og Køge.</p><p> Man kan også med fornøjelse gå ad stranden fra Karlslunde Station via Mosede Fort.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000485d3e3f84b56f9b6f&ll=55.554224,12.244005&spn=0.016992,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000485d3e3f84b56f9b6f&ll=55.554224,12.244005&spn=0.016992,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Trylleskoven </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Trylleskoven er oprindelig frivilligt fredet i 1928 af Carlsen-Langes Legatstiftelse (Gammel Køgegaard), som også lod arealet beplante.
Ret til offentlig adgang og badning sikredes, og man forbød byggeri og ikke-forstlig plantning, samt færdsel med hunde, heste, cykler og alle slags køretøjer. Ligeledes tobaksrygning og ildsteder samt skovsvineri. Det meste af arealet friholdtes også for teltning, og i den nordlige lynghede forbydes det endog at lægge sig i lyngen. Al plukning og samling var forbudt, og der var mulighed for at skærpe reglerne (og bl a indføre delvise færdselsforbud), hvis slitagen blev for stor.
Det var også skrevet ind at ejeren havde ret til at opkræve p-afgift til dækning af udgifter til opsyn m.m., og om nødvendigt at bortvise besøgende, der overtrådte ordensreglerne.
I de følgende år gennemførtes en række ændringer og dispensationer; bl a til parkeringsplads vest for Karlstrup Strandvej (med mulighed for benzintank); til at bygge sommerrestaurant (nu sommerkiosk) og køre til og fra den ”i det omfang, hvori det nødvendigt gøres af den deri drevne virksomhed ….” , som det så smukt og sært knirkende udtrykkes.
De fleste af dispensationerne knytter sig til kiosken. Toiletter, lagerrum, skiltning osv. – og værre: 8-10 p-pladser helt nede ved stranden og lempelser i forbuddet mod kørsel.
Mere positiv er en tilladelse i 1984 til fåregræsning på 7,7 ha af den nordlige lynghede, inkl. hegn, læskur osv.
Dispensationerne afspejler et ”rekreativt” pres på det bynære område omgivet af private grunde. Regulering af sportsarrangementer og koncerter, tilladelse til petanque og beachvolley, f.eks., ligesom der ikke en, men flere gange må gives afslag på ansøgninger om ret til bilkørsel (At der i praksis blev kørt alligevel, melder selve fredningshistorien ikke noget om).
Et kuriosum er at man så sent som i 1993 ikke bare tillader, men ligefrem stiller betingelse om plantning af den stærkt problematiske invasive art, rynket rose (Rosa rugosa – eller ”ragusa”, som der fejlagtigt står), som afskærmning af restaurantens udeservering. Samtidig tillades musikarrangementer principielt.
I 1998 revideredes fredningen; dels for at bringe den op til moderne standard; dels for at rydde op i en række ændringer i gamle bestemmelser og regler, og dermed skabe bedre klarhed om drift og planlægning af arealet. Fredningsrevisionen tog udgangspunkt i en forvaltningsplan udarbejdet af den nuværende ejer, Solrød Kommune i 1995, og kommenteret af en række interessenter. Resultatet blev et kompromis mellem forskellige hensyn, der kan ses som en vægtning mellem beskyttelse og benyttelse.
Formålene var at bevare områdets naturværdier og sikre og regulere offentlig adgang. Samt at fastsætte regler for kiosken og færdslen. Naturpleje blev specifikt nævnt, og både hegnene og stenterne blev fastlagt på kort.
Cykling blev fortsat forbudt, og hunde fik adgang i snor. Det blev specificeret, hvem der måtte køre i bil i hvilke ærinder – og en bom krævedes aflåst udenfor kioskens åbningstid. Belysning blev skrevet ud af fredningen. Plukning af blomster var ikke længere nævnt, men opgravning. Gravning (”terrænændring”) blev udtrykkelig forbudt, ligesom skovsvineri, campering og overnatning, vejomlægning og bebyggelse og anden skæmmelse. Vedligeholdelse af bygninger kan tillades efter godkendelse, ligesom anlæg i forbindelse med græsningen, og rekreativt udstyr såsom skraldespande, bænke, redningsposter osv.
Link til fredningskendelse
Trylleskoven , 1998
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Solrød Kommune
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand
Tlf: 56182000
Læs også
Kjeld Ejdorfs bøger ’Trylleskoven’, ’Fra Fjord til Fredning’ og Stormfloden – den 13. november 1872’ er gode kilder til Karlstrups lokalhistorie.
Arne Gluds ’Karlslunde Strand i gamle dage: 1911-1936’ og Kirsten Egholks ’Det store rejsegilde: selvbyggere og tilflyttere fortæller om den første tid i Greve, Hundige, Karlslunde og Tune i 1960’erne’ har interessante og underholdende skildringer.
Af fredningshistorisk interesse er: ’Karlstrup Strandpark: og kommende Strandparker langs Køge Bugt’ af Knud V. Barfoed. – 1927 i årbogen ’Dansk Naturfredning 1927-1928’.