Introduktion
Troense, som er beliggende på det nordøstlige Tåsinge, har i høj grad bevaret et oprindeligt udseende med krogede, smalle gader, smukt bindingsværk og gamle velholdte kajanlæg ned mod Thurøsund. For gæsterne kan Troense endvidere byde på et enestående slotsmiljø omkring Valdemars Slot.
Troense er en af Danmarks hyggeligste småbyer i den sydfynske øhav. Foto: Torben Gang Rasmussen
Kulturhistorie
Troense blev opført i 1700-tallet og havde sin storhedstid midt i 1800-tallet. Dengang husede byen 1000 indbyggere. Langs kysten lå skibsværfter og i byen fandt livlig handel og håndværk sted. Mange af byens mænd tjente på langfart.
Selv om det livlige søfartsliv for længst er væk, kan byens historie fornemmes ved en spadseretur ad Strandgade. På hjørnet mellem Strandgade og Grønnegade står byens gamle skole fra 1790. Bygningen rummer “Søfartssamlingerne i Troense”, med udstilling af fotoplancher fra begyndelsen af 1900-tallet, skibsmodeller, skibsportrætter foruden udstyr, souvenirs fra oversøiske lande.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En vidunderlig by- og markvandring på 3 km kan starte fra bådebroen for Sundfarten Helge. Følg Strandgade og siden Grønnegade. Hvor Grønnegade går over i Præstealléen starter Badstuestien, der følger det fredede område Badstuejorden til Badstuen. Gå da ned ad Badstuen, og du er tilbage ved turens udgangspunkt.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 2.043', Y: 10° 38.754'
<p> Det fredede område Troense Kyst ligger på det nordlige Tåsinge og danner kystlinjen umiddelbart vest for Troense Lystbådehavn (GPS N 55° 2.043' E 10° 38.754').</p>
Fredningen og dens pleje
I 1920’erne var industri-, bygnings- og husholdningsaffald på gader og ved havnemiljøer et problem man talte om. Af kendelsen fra 1924 fremgår, at kysten ikke må anvendes som losseplads, samt at der skal opsættes skilte med teksten “Henkastning af affald forbudt”. Endvidere hedder det “at kysten fredes, således at ingen del blottes for plantevækst, således at landskabet mister sin karakter.”
I 2005 gav Fredningsnævnet tilladelse til gennemførelse af en plejeplan og foryngelse af kystbevoksningen ved Troense Kyst. Vedligeholdelsen blev støttet af Danmarks Naturfredningsforening, Fyns Amt og projektet blev gennemført af Svendborg Kommune.
I alt 2,5 hektar er fredet langs kysten fra Troense Lystbådehavn til Pilekrog. 4 træer foran kysthotellet er endvidere fredet.
Link til fredningskendelse
Troense Kyst , 1924
Troense egetræer , 1921
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Tlf: 62233000
Læs også folder Øhavsstien Svendborg-Rudkøbing , kort 4