Trækstien langs Gudenåen
Introduktion
På en 40 km lang strækning langs Gudenåen fra Kongensbro til Fladbro vest for Randers er Trækstien fredet. Stiens historie går tilbage til 1800-tallet, hvor pramdragere ved hjælp af heste trak lastpramme op ad Gudenåen til industribyen Silkeborg, hvor Silkeborg Papirværk var blandt pramdragernes største kunder. Mange fortællinger beretter om pramdragernes liv og deres ret til at bruge stien. Men med jernbanernes åbning fra 1870’erne og frem til tidligt i 1900-tallet falder behovet for pramfart stærkt. Og bygning af Tangeværket i 1920 lukker pramfarten helt.
Trækstien er i dag åben for offentlig færdsel til fods fra Silkeborg til Randers. Stien, som de fleste steder har karakter af en natursti, følger Gudenåen og passerer dejlige naturområder bl.a. ved Sminge Sø, Tange Sø og Langå Egeskov. En afstikker fører op til det 92 meter høje Busbjerg med imponerende udsigter over Gudenådalen.
Trækstien er nu en dejlig vandresti. Foto: Biopix /Niels Sloth
Landskabet
Gudenådalen er den største af de østjyske ådale. Den er dannet af smeltevand, som under isens afsmeltning dannede mægtige skår i det østjyske landskab. Op gennem afsmeltningstiden skiftede Gudenåen løb flere gange. Da isranden dannede en linje fra Horsens op over Gjern til Tjele, løb vandet, der kom fra syd, ud ved Tange gennem Faldborgdalen. Senere da isranden havde trukket sig, og fronten strakte sig fra Horsens over Skanderborg til Randers, blev vandmasserne ledt ud gennem Skalsådalen og videre til Limfjorden. Først da isranden dannede en linje fra Grenå over Rønde, Hadsten og Skanderborg til Horsens, fik Gudenåen sit nuværende løb ud gennem Randers Fjord til Kattegat.
I dag er Gudenåen en skygge af sig selv. Flere steder langs åen omgives den store dal af trappeformede skråninger. Hvert trappetrin markerer de skiftende vandmasser fra afsmeltningstiden. De høje bakker langs åen bl.a. Store Troldhøj og Busbjerg er falske bakker, hvor skråningerne er dannet ved erodering af det omgivne landskab.
Plantelivet
Plantelivet langs Gudenåen er meget forskelligartet og bestemmes af vandets strøm, jordbund, næringsstofindhold, græsningstryk, gødskning, beskæring og beplantning samt forekomst af kilder og bække. Denne mosaik af vilkår medvirker til at Gudenådalen rummer et meget stort antal arter.
Hvor der er god strøm i åen træffes vandranunkel , som danner udstrakte måtter af hvide blomster især i juni. I vige med lav strømhastighed ses gul åkande og hvid åkande , med det folkelige navn nøkkerose, sammen med bestande af svømmende vandaks og vand-pileurt . Mange steder langs bredden danner tagrør så tætte bevoksninger, at der er udviklet en rørskov. I rørskoven findes et plantesamfund af særlige sumpplanter som gul iris , langbladet ranunkel , vand-skræppe og bittersød natskygge . Arter af pindsvineknop samt brudelys træffes i kanten af rørskoven. Hvor åen breder sig ud, bl.a. i deltaet mellem Fladbro og Randers findes udbredte og tætte bevoksninger af sø-kogleaks og kalmus . De gamle enge, som har mistet deres betydning som græsningsarealer for kreaturer, er et ideelt sted for udvikling af tætte pilekrat med grå-pil som dominerende.
Langs åbredden træffes gifttyde , en særdeles giftig skærmplante, som blomstrer i hvidt hen på sommeren. Øst for Langå passerer Trækstien Langå Egeskov, som ejes af Danmarks Naturfond. Skoven er med sine gamle og skæve ege en stor seværdighed.
Sø-kogleaks kan danne tætte bestande.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Gudenåen har fra gammel tid været kendt for en stor bestand af laks og havørred . Opstemninger der er bygget flere steder for at udnytte vandkraften, har gennem tiderne bevirket, at havørred og laks nu kun findes i åen og dens tilløb nedenfor Tange Sø. Mens den oprindelig Gudenålaks er uddød er laksens forekomst i dag et resultat af opdræt og udsætninger. Ålefiskeri var ligeledes af stor betydning, men et stort antal ålekister, hvor ålene filtreres fra vandet, har gennem tiden gjort store indhug i bestanden.
Et af de bedste steder for fiskeri er under broerne ved Langå, hvor Lilleåen har sit tilløb i Gudenå. Fiskeri forudsætter køb af fiskekort.
Gudenåen har et rigt fugleliv. Som vandrer har man mulighed for at opleve mange forskellige fugle, hvis man færdes forsigtigt. Fiskehejre , toppet lappedykker , grønbenet rørhøne , blishøne , gravand og gråand er almindelige. Og med held kan man iagttage isfugl . I vinterhalvåret træffes sangsvane i de lave enge. Sangsvanen er vintergæst fra det nordlige Skandinavien.
I brinkerne og ved søbredder er mosegris meget almindelig. Odder forekommer, men er sjælden.
Sangsvanen kan gode lide at fouragere på marker og enge.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Lige siden Oldtiden har Gudenåen spillet en vigtig rolle for samfærdsel i Søhøjlandet. Transport i både ad vandvejen til bopladser, bygder og klostre var lettere end over land. Tidligt i 1800-tallet blev Gudenåen med tilhørende træksti sat i stand med henblik på sejlads med lastpramme. Men det store opsving i pramfarten skete først, da Silkeborg Papirværk åbnede i 1844. Papirværket var storkunde for pramdragerne, der kunne sikre transport af fabrikkens produkter til Randers, for siden at blive omskibet til København.
I perioden 1850-1870 blev trækstien eksproprieret af staten. En 3 meter bred sti blev anlagt langs bredden af Gudenåen fra Randers til Silkeborg. Her var broer over vandløb, grøfter og faste åbrinker. Hvor åen snoede sig blev der i åløbet opsat ”æ svot mand”. En sorttjæret pæl med ruller, der kunne bære tovet mellem pram og heste. Herved undgik man at prammene gik på grund. Nu kunne heste trække lastprammene fra Randers til Langå, Ulstrup, Bjerringbro og Silkeborg. Tilbageturen gik nærmest af sig selv med strømmen. Da pramfarten var på sit højeste fra 1850-1880 omfattede den mere end 200 både. Men med åbningen af jernbane først fra Silkeborg til Skanderborg, siden fra Silkeborg til Langå mistede pramfarten sin betydning. Og opførelsen af Tangeværket i 1920 var pramfartens endeligt.
I de næste 80 år lå den gamle ”Træksti” frit hen. Den blev lidt efter lidt overtaget af lokale lodsejere, f.eks. til græsning. Men stien var stadig statsejet. I dag har fredning betydet at trækstien kan benyttes af vandrere. Den strækker sig som en ubrudt natursti fra Silkeborg til Randers.
| Hovedpunkter i Trækstiens historie op gennem 1900-tallet. 1920 – Tangeværket anlægges og pramfarten lukker. Trækstien mister sin betydning. |
Ture og seværdigheder
Download folder med stiforløb (PDF-fil)
Det er også muligt at downloade fire detailkort, hvis det skønnes nødvendigt:
Trækstien langs Gudenåen, del 1
Trækstien langs Gudenåen, del 2
Trækstien langs Gudenåen, del 3
Trækstien langs Gudenåen, del 4
Trækstien er over den 55 km lange strækning fra Silkeborg til Randers afmærket og fra flere P-pladser med informationstavler er det muligt at gøre fine småture langs Gudenåen. Stien er en trådt natursti i jævnt terræn, man kan visse steder være vanskelig at passere uden vandtæt fodtøj. Skov- og Naturstyrelsen og amternes vandretursfolder anbefales.
Seværdigheder
Tallene henviser til seværdigheder på detailkort. Af særlige seværdigheder kan nævnes: Sminge Sø med fugletårn (1), Tvilum Kirke, som er rester af et Augustinerkloster (2), Ormstupskovene med nåleskov og enkelte gamle ege (3), Tange Sø, som er landets største kunstige sø (4), Tangeværket og Elmuseet (5), Busbjerg, med udsigter over Gudenådalen (6), Jernbroen ved Langå, med mærker efter jernbanesabotage under 2. verdenskrig (7), Langå Egeskov, med bevoksning af gamle krogede ege (8), Fladbro ved Nørreåens udløb i Gudenå (9) og Floddeltaet med rigt fugleliv (10). Der er opholdsarealer med borde og bænke mange steder langs Trækstien.
Vejbeskrivelse
<p> Ud over parkeringsmuligheder i Silkeborg, Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers er der P-pladser ved Sminge Sø (N 56° 12' 50.42" E 9° 39' 57.63"), Busbjerg (N 56° 23' 0.56" E 9° 45' 9.85") og Langå Egeskov (N 56° 23' 10.59" E 9° 53' 56.86").</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.4582&longitude=10.02097&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (P-plads ved Randers ved fugletårn ved Vorup Enge)</p><p></p>
Fredningen og dens pleje
Forud for fredningssagens afslutning i Taksationskommissionen den 27. juni 1995, hvor der blev aftalt erstatningsbeløb til de lokale lodsejere, fandt en række begivenheder sted, som bl.a. omfattede initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening til åbning af Trækstien, sagsbehandling i både de amtslige og statslige politiske systemer, offentlige møder med lokale lodsejere indkaldt af Fredningsnævn efterfulgte af kendelser i både Fredningsnævn og Naturklagenævn. Det hele endte med en fredning af Trækstien fra Kongensbro til Fladbro vest for Randers med det enkle formål at gøre trækstien til en offentlig vandresti med kulturhistorisk værdi. Nu blev det muligt at følge trækstien i en ubrudt linje fra Silkeborg til Randers.
Fredningsarbejdet var omfattende idet stiens etablering skulle ske i samarbejde med 127 lodsejere. Og da fredningen ville medføre begrænsninger i en efterhånden hævdvunden ret til husdyrgræsning, jagt og fiskeri, blev der vedtaget et regelsæt for den fredede strækning:
Færdsel er kun tilladt til fods fra kl. 7 til solnedgang.
Undtaget bynære områder, må hunde ikke medtages.
Det er tilladt at gennemføre organiseret march med op til 50 deltagere.
Marcher på over 50 deltagere skal finde sted fra 15.7 – 1.9 og tilladelse hentes hos fredningsnævnet.
Trækstien kan lukkes af de offentlige myndigheder på grund af brandfare.
Trækstien kan lukkes af de offentlige myndigheder ved højvande.
Stien er normalt ikke lukket på grund af jagt eller skovarbejde.
Hvor der er løse tyre, opsættes advarselsskilte.
Jagt kan udøves hvis den ikke er en risiko for de gående.
Yderligere information
DN Viborg
Mail: viborg@dn.dk
DN Favrskov
Formand Alfred Borg
Mail: favrskov@dn.dk
Om fredningen og dens bestemmelser
Randers Kommune
Laksetorvet
8900 Randers C
Tlf: 89151515
Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg
Tlf: 87878787
Favrskov Kommune
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf: 89641010
Læs også
(gammel folder) Århus Amt, Silkeborg Statsskovdistrikt og Viborg Amtsfolder: ” Trækstien Randers – Silkeborg ”.
Danmarks Naturfond har udgivet en vandretursfolder over Langå Egeskov.
