Fredningen rummer en meget artsrig flora, og formålet med fredningen er at sikre muligheden for, at kommunen kan udføre den pleje, der er nødvendig for at sikre området som levested for mange arter, herunder også meget sjældne arter.
Torsø ved Vandfaldsmøller i Kalundborg kommune
Introduktion
Det er uhyre få steder i landet, hvor man kan træffe så mange biotopstypiske eng- og mosearter indenfor så relativt lille et område.
Særlig bemærkelsesværdig er forekomst af de to sjældne orkidéarter pukkellæbe og mygblomst, som begge er rødlistet som moderat truet (EN), og hvor mygblomst desuden er på habitatdirektivets bilag II og IV.
Da området er truet af tilgroning efter ophør af tidligere tiders høslæt er det vurderet, at en fredning er nødvendig for at sikre naturpleje, som kan bevare områdets enestående værdier for fremtiden.
Landskabet
Selve Torsø er en 1,5 hektar stor sø, som sammen med de omkringliggende mose- og engarealer, herunder kæret ved Præsteskov længst mod vest, opfylder en lavning i bakkerne vest for Store Åmose.
Landskabet omkring Torsø indgår i en stor og komplekst dannet randmoræne, som er skubbet op af gletsjere i slutningen af sidste istid. Mod øst falder morænens bakker markant ned mod Store Åmoses vældige flade, som blev spulet af smeltevandsstrømme fra smeltningen af gletsjerne.
Randmorænen skal ses i sammenhæng med de øvrige store randmoræner i Vestsjælland henholdsvis nord for Store Åmose, i Bjergsted Bakker og i Odsherredbuerne, som alle blev dannet under de sidste store gletsjerfremstød under istiden for 16–17.000 år siden.
Torsø ligger i en lavning i randmorænen omgivet af bakker, som kulminerer i Torsbjerg 75 meter og Torsø Bakke 63 meter over havet henholdsvis mod nord og syd. Søen ligger 39 meter over havet og har afløb mod øst til Åmose Å via Vandfaldsmøllebæk, som løber gennem en lille dal. Åmose Å ligger her 25 meter over havet, og det kraftige fald har været udnyttet til drift af en vandmølle.
Torsølavningen er formentlig dannet som et dødishul, hvor indlandsisen har efterladt en stor klump is, som da den smeltede bort efterlod en sænkning i terrænet.
Plantelivet
Området indeholder en række naturtyper, blandt hvilke ekstremrigkær skal fremhæves. Ekstremrigkær forekommer hvor jordbunden er påvirket af grundvand med et højt kalkindhold, hvilket giver mulighed for en meget artsrig flora med mange sjældne arter.
Floraen i fredningsområdet er meget rig, idet der ved forskellige botaniske undersøgelser mellem 1987 og 2017 er registreret hele 291 plantearter, hvoraf mange er sjældne.
11 arter er dog ikke set siden 2006 og flere af disse er sandsynligvis forsvundet fra området.
Omkring 240 af de registrerede arter tilhører den oprindelige, vilde danske flora. Det er helt overvejende arter som forekommer på fugtig/våde voksesteder som eng, mose og sumpskov – kun ganske få kan karakteriseres som tørbundsarter.
Det stemmer naturligvis helt overens med områdets topografi og jordbund, men understreger samtidig områdets store fredningsmæssige værdi, da det er uhyre få steder i landet, hvor man kan træffe så mange biotopstypiske eng- og mosearter indenfor så relativt lille et område.
Særlig bemærkelsesværdig er forekomst af de to sjældne orkidéarter pukkellæbe og mygblomst, som begge er rødlistet som moderat truet (EN), og hvor mygblomst desuden er på habitatdirektivets bilag II og IV.
Dyrelivet
Kendskabet til områdets dyreliv er ikke nær så omfattende som kendskabet til plantelivet, men der er dog gjort en del observationer heraf. I kæret ved Præsteskov er fundet skæv vindelsnegl og sump-vindelsnegl, som begge er på habitatdirektivets bilag II. Af arter på habiatdirektivets bilag IV er fundet markfirben og spidssnudet frø, ligesom der er stor sandsynlighed for forekomst af odder. Af øvrige padder og krybdyr er fundet grøn frø og snog.
Af hjortevildt forekommer rådyr og kronhjort, og dåvildt har været i området på strejf. Der er observeret en række almindelige fuglearter, og området har uden tvivl – ikke mindst i betragtning af den varierede flora – også betydning for insekter og svampe, men der er kun meget få data herom.
Kulturhistorie
Med sin beliggenhed ganske nær Store Åmose, som er af international arkæologisk betydning med meget rige fund fra jægerstenalderen, har området omkring Torsø uden tvivl været benyttet af mennesker fra de ældste tider. Umiddelbart nord for fredningsområdet findes en langhøj fra bondestenalderen med to dyssekamre, og 300 meter øst for denne muligvis yderligere én, ikke registreret, langhøj. Det viser, at der har været landbrug i området omkring Torsø helt fra landbrugets begyndelse i Danmark.
Vandmøllen skal være etableret i 1667, og flertalsformen Vandfaldsmøller hentyder til, at der på bakken umiddelbart syd for vandmøllen også var en vindmølle. I forbindelse med vandmølledriften har der været anlagt en sluse umiddelbart efter Vandfaldsmøllebæks afløb fra Torsø, der således har fungeret som vandreservoir for møllen. Det har periodevis bevirket en høj vandstand, som har udelukket egentlig opdyrkning af kærene omkring søen, mens der udmærket har kunnet slås hø om sommeren. Der har desuden været gravet tørv.
Ture og seværdigheder
Fredningen udlægger ikke stier gennem fredningsområdet.
Markvejen Præsteskovvej passerer umiddelbart vest om fredningsområdet, og her er færdsel tilladt til fods og på cykel.
Vejbeskrivelse
Fra Jyderupvej drejes nord for Jyderupvej 20 mod vest ad Kongevej, som følges ca 1.200 m. Der drejes nu til højre ad Løgtvedvej som følges 400 m til Præsteskovvej på højre hånd. Denne følges - til fods eller på cykel - ca. 700 meter, hvor man kommer til fredningsområdets vestlige hjørne
Fredningen og dens pleje
Kalundborg kommune er plejemyndighed for fredningen, og kan foranstalte en hensigtsmæssig pleje i området.
Se selve fredningsafgørelsen her:
https://www2.blst.dk/nfr/08217.00.pdf