Tipperne og Værnengene
Introduktion
Den jyske vestkysts største fjord, den 300 km² store Ringkøbing Fjord er én stor dramatisk fortælling om havets dynamik, fra åbent hav til beskyttet fjord. I dag rummer fjorden nogle af Danmarks bedte vådområder for fugle. En forårsdag er her et sandt eldorado af fuglestemmer og vestenvind på meget fine enge.
Tipperne er nogle af de største strandenge vi har herhjemme. Foto: Ole Malling
Landskabet
For 400 år siden havde Ringkøbing Fjord sit udløb på Holmsland Klit ved Skodbjerge ud for Tippernes nordkyst. Udløbet sandede til, og det medførte, at de langsgående strømme ved Vesterhavskysten kunne aflejre sand og dermed lukke udløbet, der så fandt nye veje til havet gennem sydligere åbninger. I løbet af 250 år vandrede Gabet 16 km mod syd. Vandet til og fra fjorden løb da gennem den nord-sydgående 11 km lange Nymindestrøm. Strømmen gnavede af klitterne Bjålum samt Store og Lille Mjøl, og sandet blæste mod øst ud i fjorden og var med til at skabe Tipperne og Værnengene.
Beboerne i det tidligere Lønne Sogn ville ikke gøre noget for at bremse sandflugten, så de afgav ejendomsretten, og folk fra Sdr. Bork opførte diger til at bremse ødelæggelserne. Da vandstanden samtidig steg i fjorden, blev der aflejret klæg (meget fint ler) ovenpå de lavvandede sandområder. Værnengene og Tipperne var født. Sidstnævnte er en stor, flad eng, og fyldt med småsøer og losystemer hvor vand løber ind og ud alt efter vandstanden i fjorden. Værnengene ligner meget Tipperne, men midt i området er tilvoksede klitter, hvor små jagthytter er bygget i læsiden.
Nordligere i fjorden ligger tre småøer på linje. De bærer det fælles navn Klægbanken, og er en del af det lavvandede flak, Haurvig Grund, der stikker op over vandet.
I 1931 blev der gravet en kanal med sluse ved Hvide Sande, og nu ligger udløbet fast og fjordens vandudskiftning kan styres præcist.
Plantelivet
Plantesamfundene på Tipperne er en blanding mellem fersk eng, strandeng og hedemose. Ændret saltholdighed i fjordvandet har haft indflydelse på vegetationen ved fjorden. I perioder med meget saltrig fjordvand er vegetationen præget af de salttålende arter, som vokser på en typisk strandeng: Harril , krybhvene , rød svingel , strand-asters og gåse-potentil , foruden kveller, hindeknæ og strand-gåsefod vokser på de mere åbne områder.
Da oversvømmelserne med årene blev mere sjældne med den ny sluse, ændrede plantesammensætningen sig. Nu er kæruld , mose-bølle , grå-pil og katteskæg , der alle ynder sur og næringsfattig jord, almindelige. Du kan også finde mere usædvanlige planter som slangetunge , trævlekrone , plettet gøgeurt , skjaller og vandranunkel .
Harril er en karakterplante for en tørrere del af saltengen, hvor sivet om sommeren kan stå som et brunt tæppe, farvet af sivets frøkapsel. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Siden 1928 er fuglelivet på Tipperne registreret år for år. Det er et meget vigtigt yngleområde for spidsand og vadefugle som vibe , almindelig ryle , rødben , brushane , stor kobbersneppe og klyde . De samme arter ses på Værnengene, men i langt mindre tal. Her er rørdrummen til gengæld at høre i de store rørskove. Bestanden af engfugle på Værneengene er halveret siden 1980’erne på grund af tilgroning, mindre græsning og øget saltindhold i vandet.
Tipperne er Danmarks vigtigste ynglested for brushane (50 ynglehunner ud af ca. 65 i alt for Danmark (2008)) og har den tredjestørste bestand af stor kobbersneppe (67 par ud af i alt 550 ynglepar i Danmark).
Tipperne har siden 1928 været et naturvidenskabeligt reservat med næsten ingen offentlig adgang. Det har givet en ro, som også gør det muligt for rastende fugle at slå sig ned. Kortnæbbet gås , grågås og bramgås holder til her om dagen – i god afstand fra jægerne på Værnengene. Op til 20.000 pibeænder , 7000 krikænder og 12.000 almindelige ryler raster ved vandet.
Der er fugle at se på hele året, hvor de finder slikkrebs og børsteorme i de lavvandede søer – pander – på enge og i selve fjorden.
Klægbanken har med 600 par ynglende knopsvaner huset verdens største koloni. Den forsvandt, da næringsstoftilførsel ødelagde de gode betingelser for de vandplanter, der er svanernes foretrukne føde.
Det videnskabelige reservat Tipperne har stor betydning, når man skal følge udviklingen i de danske bestande af trækkende og ynglende vandfugle, fordi man herfra har en tidsserie på 80 år, og derfor kan sammenligne år for år og med andre danske og udenlandske lokaliteter.
Brushanen holder til i strandkanten. Foto: Biopix /Nils Sloth
| Brushanen – den flotteste engfugl Brushanen er en af de mest spektakulære danske ynglefugle. Hannen er umiskendelig i yngledragten med sin prangende fjerkrave og fjertoppe i forskellige farver og sit gule vortede ansigt. I Danmark er brushanen en ret sjælden ynglefugl, som især findes på kystlokaliteter. Arten yngler i dag på flade kortgræssede brakvandsenge, men den kan også yngle på den ferske del af almindelige strandenge og i moser. Så vidt vides er specielt brushanen meget følsom overfor saltpåvirkning af ynglelokaliteterne. Her etablerer hannerne dansepladser, gerne på åbne forhøjninger i området, hvor de med oppustede prydfjer kæmper voldsomt om de bedste territorier i midten af dansepladsen. Arten er ikke par-dannende, og hannerne deltager således overhovedet ikke i yngelplejen. Ungernes føde består især af insekter og edderkopper på vegetationen. De første flyvefærdige unger ses for det meste sidst i juni. I løbet af juli-august fælder de til vinterdragt. Brushanen er en ret almindelig trækfugl i Danmark, hvor den raster på fugtige enge, mudrede kyster, søbredder og græsmarker. Deres føde består af diverse insekter, krebsdyr, muslinger, snegle og orme. |
Kulturhistorie
Det er de gode, frugtbare enge, der har været et væsentligt indtægtsgrundlag for beboerne på Holmsland Klit, som tangen mellem Vesterhav og fjord hedder. De nærmeste enge lå på læsiden af tangen, men også Tippernes og Værnets enge gav indtægter. Fra Tipperne blev hø udskibet fra den lille Tipperhavn allernordligst.
Tre steder på Værnengene er gennem århundreder anlagt små, primitive jagt- og fiskerhytter. Ved foden af klitten Store Mjøl er vokset et lille Klondyke op i form af disse gamle, maleriske jæger- og fiskerhytter. De er ulovlig opført og blev i 1972 krævet nedrevet, men betragtes i dag som et bevaringsværdigt, levende kulturminde.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er offentlig adgang på Værnengene. Følg skiltning til Tipperne fra rute 181 mellem Varde og Hvide Sande. Ved Nordladen er der parkering, udsigtstårn og udstilling (N 55º 51′ 42.17″ E 8º 13′ 14.81″). Der kan køres videre af vejene, bl.a. til et fugletårn med udsigt over Værnsande, en stor strandsø.
Tipperne er forskningsreservat med adgangsforbud. Alligevel er det muligt at komme helt ud midt i reservatet, hvor forskerne bor. Herfra er en informationsudstilling, en lille sti rundt i området og et højt observationstårn. Du åbner (og lukker!) selv leddet og kører uden stop derud i bil søndage morgener:
Der er følgende åbningstider (om søndagen):
Fra 1. februar til 31. marts – åbent 10.00-12.00
Fra 1. april til 31. august – åbent 8.00-10.00
Fra 1. september til 30. november – åbent 10.00-12.00.
Der kan være undtagelser. Kontakt derfor i hverdagene forinden Oxbøl Statsskovdistrikt på telefon 7654 1020.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 48' 59.1", Y: 8º 11' 29.93"
<p> Generelt er der fri adgang overalt på Værnengene, mens Tipper-reservatet er lukket land. Kør indtil laden, hvor der er udstilling. <br/></p><p> Et udgangspunkt for ophold og ture kan være Nymindegab Kro (N 55º 48' 59.1" E 8º 11' 29.93"). Ca. 600 meter vest for kroen er P-plads, hvorfra man kan spadsere til Vesterhavskysten eller følge en lang vej mod syd langs den fredede Nymindestrøm.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568855336ca874b5&ll=55.837542,8.240433&spn=0.134953,0.240326&z=11&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568855336ca874b5&ll=55.837542,8.240433&spn=0.134953,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tipperne og Værneengene </a> på et større kort</small>
<p> Generelt er der fri adgang overalt på Værnengene, mens Tipper-reservatet er lukket land. Kør indtil laden, hvor der er udstilling. <br/></p><p> Et udgangspunkt for ophold og ture kan være Nymindegab Kro (N 55º 48' 59.1" E 8º 11' 29.93"). Ca. 600 meter vest for kroen er P-plads, hvorfra man kan spadsere til Vesterhavskysten eller følge en lang vej mod syd langs den fredede Nymindestrøm.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568855336ca874b5&ll=55.837542,8.240433&spn=0.134953,0.240326&z=11&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047568855336ca874b5&ll=55.837542,8.240433&spn=0.134953,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tipperne og Værneengene </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Allerede i 1768 overtog staten den nordlige del af Tipperhalvøen, og i 1898 blev fuglelivet fredet og fra 1928 optalt og registreret årligt. Da afgræsningen og høslæt ophørte, voksede engene til – og de typiske engfugle forsvandt. I 1972 blev der sat kreaturer ud på engene, og mange arter vendte tilbage. Undersøgelser gennem så lang tid betyder, at forskere i dag har god viden om, hvad der skal sikre en artsrig flora og fauna på strandenge.
Desværre har det ikke stoppet tilbagegangen for denne fuglegruppe. Stor kobbersneppe, engryle, klyde, vibe og brushøne har i dag alene store bestande her på Tipperhalvøen og Vejlerne ved Limfjorden.
Værnengene blev først fredet i 2004, og området er privatejet og ikke sikret på samme måde som Tipperne. Danmarks Naturfredningsforening rejste sagen, da foreningen ønskede de mere end 300 jæger- og fiskerhytter fjernet senest ved årsskiftet 1994/1995. Hytterne ligger der stadig, da man senere erkendte, at de har en kulturhistorisk betydning og er til glæde for mange jægere, fiskere og andre lokale. Fredningen af Værnengene skal bevare landskabet, naturen og kulturen i området, og forhindre at græsenge opdyrkes.
Helt tilbage i 1947 blev Nymindestrømmen syd for Nymindegab fredet. Fredningssagen var rejst i 1939, men besættelsen blev en bremseklods. Et fredningsmøde på Nymindegab Kro konfirmerede fredning af området, idet dog ”Videnskabsmænd skal have ubegrænset adgang til at færdes paa og foretage videnskabelige Undersøgelser på hele det fredede Omraade”.
Tipperne og Værneengene er beskyttet af af bl.a. EU-Fuglebeskyttelsesdirektivet og reservatbestemmelser for Ringkøbing Fjord. Der foretages omfattende pleje af Tipperne for at sikre engfuglene.
Link til fredningskendelser
Nymindestrømmen syd for Nymindegab , 1947
Værnengene og Bjålum Klit , 2004
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Tlf. 99742424
Læs også
Ringkøbing-Skjern Kommune: Værneengene
Naturstyrelsens oplysninger om reservatet Tipperne: Tipperne
Naturstyrelsens oplysninger om reservatet Ringkøbing Fjord
Miljøministeriets Natura2000-område: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen
