Stubbe Sø
Introduktion
Den skovomkransede Stubbe Sø få kilometer nord for Ebeltoft er med sine 376 hektar Djurslands største sø. De fleste steder går træerne helt ud til søbredden med rødel som dominerende art. I østenden af søen er der tætte rørskove. Stubbe Sø har en pæn bestand af ynglende vandfugle, især toppet lappedykker falder i øjnene. Rørhøg yngler i rørskoven og fiskeørn og havørn er blandt søens gæster. Sangsvane er fast vintergæst ved søen, mens havørn er begyndt at overvintre i de senere år. Langs vandløbene til og fra søen er både vandstær og isfugl iagttaget. Da der er oddere i området er Stubbe Sø udpeget til habitatsområde.
Fugleværnsfonden ejer et 23 hektar stort fuglereservat på nordøstsiden af søen, som er offentligt tilgængeligt med afmærkede naturstier. Arealerne omkring søen er privatejede. Området udgør den nordøstligste del af Nationalpark Mols Bjerge.
Landskabet
Med en gennemsnitsdybde på kun tre meter ligger den forholdsvis lavvandede Stubbe Sø i et ganske fladt bassin, som er en naturlig del af en lavning, der strækker sig fra Ørnbjerg Mølle i vest og østud mellem Gravlev og Dråby til Kattegat. I lavningens østlige ende tæt ved Kattegatkysten, findes en serie godt 30 meter høje og afrundede moræneknolde, der lå hen som øer et stykke op i Oldtiden. Landsbyen Holme er bygget på disse banker, og navnet hentyder til at byen er anlagt på småbakker eller holme. Langs syd- og vestbredden af Stubbe Sø rejser morænen sig op til 40 meters højde. Mod nord strækker et udramatisk landskab, brudt af lave, flade bakker sig op mod Tirstrup Hedeslette. Søen og dens omgivelser er formet af smeltevandsstrømme, som under Istidens afslutning afvandede de store ismasser der lå i randmorænen omkring Ebeltoft Vig. Af de fem tilløb til søen er Øksenmølle Bæk og Ulstrup Å de største og Stubbe Sø afvandes gennem Havmølle Å, der udmunder i Kattegat mellem fredningerne ved Havmøllen Skanse og Jernhatten.
Dyrelivet
Stubbe Sø er en betydningsfuld og interessant fuglelokalitet, som ivrigt besøges af ornitologer. I vinterhalvåret raster flokke af stor skallesluger foruden sangsvane , grågås og canadagås og ved de tilløbende vandløb træffes vandstær . Det sker at havørn overvintrer ved søen. I foråret og hen på sommeren omfatter listen af ynglefugle toppet lappedykker , knopsvane , skeand , grågås og troldand . Rørsumpen huser rørhøg , skægmejse og vandrikse . Vandrikse ses meget sjældent, men tilkendegiver sig ved sit karakteristiske hyl, som fra en gris. Rovfugle knyttet til de nærliggende skove, som overvejende er nåleskove, ses jævnligt. Af andre ynglefugle i de omgivne skove kan nævnes stor flagspætte , grønspætte , sortspætte , misteldrossel , lille korsnæb, skovhornugle , skovsneppe, skovpiber, dompap , træløber foruden de almindelige mejsefugle. Hvor der er enge og overdrev ned mod søen ses hedelærke og rødrygget tornskade . I efterårsmånederne gæster fiskeørn jævnligt den fladvandede sø. Isfugl og fiskehejre forekommer året rundt.
Af større pattedyr forekommer rådyr , krondyr , ræv og grævling . I området findes odder , en kendsgerning, som har medvirket til at lavningen med Stubbe Sø i dag har status som habitatsområde.
Kulturhistorie
Endnu ved 1900-tallets begyndelse lå Stubbe Sø, som er Djurslands største sø ligesom de nærliggende søer, Langsø, Lillesø og Øjesø i et åbent landskab med spredt bebyggelse. Dengang var søerne næringsfattige og klarvandede og lå omgivet af brede træløse heder. I dag er søerne lukket inde i nåletræsplantager. Kun langs søbredderne vokser bræmmer af rødel og birk. To kilometer vest for Stubbe Sø, op langs Ulstrup Å, står Djurslands eneste bevarede og funktionsdygtige vandmølle. Den nuværende bygning er fra 1833. Ørnbjerg Mølle fungerer i dag som museumsmølle. Der er offentlig adgang til møllen, da der er statsejet.
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Langs sydsiden af Stubbe Sø løber en skovvej, der er åben for motorkørsel. Vejen passerer Stubbegård (1). Flere steder langs skovvejen fører private grusveje ned mod søen, hvor fuglelivet kan iagttages. Bemærk: Færdselsforbudet på de private ejendomme skal respekteres.
Umiddelbart øst for Stubbe Sø løber den gamle jernbanelinje mellem Ebeltoft og Trustrup (2), som i dag er delvist udlagt som Natursti Ebeltoft – Gravlev.
En vandretur kan starte fra P-plads ved Mølbækvej ved Gravlev. Fra den nordligste del af banestien fører en tre kilometer lang natursti ud til Fugleværnsfondens areal (3) ved nordbredden af Stubbe Sø. På Fugleværnsfondens areal viser en afmærket sti gæsten rundt i områdets naturtyper, nåleskov, kratskov, overdrev, eng og søbred med rørskov. Ved Gravlev er anlagt Ree Park – Ebeltoft Safari (4), der bl.a. omfatter et løveanlæg på 1 hektar med flotte savanneklipper og en spændende grotte, som overskues fra en 1 km lang gangbro.
To kilometer vest for Stubbe Sø ligger den seværdige vandmølle Ørnbjerg Mølle.
Vejbeskrivelse
<p> Vejen mellem Ebeltoft og Tirstrup fører forbi Stubbe Sø. Kommen man fra Ebeltoft holdes til højre ad en grusvej (GPS N 56° 15,059' E10° 39,913'), der følger søens sydlige bred til Stubbegård.</p><p> P-plads på Mølbækvej ved Naturstien, Ebeltoft - Gravlev (GPS N 56° 16,379' E10° 43,717'), hvorfra en sti fører ud til Fugleværnsfondens areal.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000474626205a5b72aa0a&ll=56.258513,10.69519&spn=0.033372,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000474626205a5b72aa0a&ll=56.258513,10.69519&spn=0.033372,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Stubbe Sø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I alt 381 hektar omfattende Stubbe Sø og nærmeste omgivelser er landskabsfredet ved kendelse i Overfredningsnævnet fra 1963. I kendelsen hedder det, at Stubbe Sø med dens omgivelser på grund af dens skønhed med udsigter, trægrupper er af væsentlig betydning for almenheden. Desuden kan en fredning beskytte flora og fauna knyttet til Stubbe Sø. Trods byggebegrænsningerne er der gennem de seneste år givet en række dispensationer bl.a. til udvidelse af hestesportscentre i søens vestende.
Fredningssagen for Stubbe Sø blev rejst i 1960 i Fredningsnævnet, men blev først endeligt afsluttet den 18. november 1965 i Overfredningsnævnet. Danmarks Naturfredningsforening var initiativtager og ønskede oprindeligt de nærliggende Øjesø, Lillesø og Langsø inddraget i fredningen. Naturfredningsforeningen foreslog dengang, at søerne skulle omgives af et bælte med stærke begrænsninger på byggeri og man hævdede et ønske om at bevare søerne i deres nuværende tilstand.
Link til fredningskendelse
Stubbe Sø , 1965
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Syddjurs Kommune
Hovedgaden 77
8410 Rønde
Tlf: 87535000
Læs også
Se Fugleværnsfondens hjemmeside
Folder: Ebeltoft – Gravlev
Folder: Nordsøstien fra Ebeltoft til Grenå
Miljøministeriet Natura2000-område: Stubbe Sø