Strandarealer ved Karrebæk Fjord
Introduktion
Vejen mellem Næstved og Karrebæksminde fører forbi en række kyststrækninger ud til den lavvandede Karrebæk Fjord. Her har man bevaret den flotte udsigt gennem flere fredninger, så de mange mennesker, der dagligt passerer, får en flot landskabelig oplevelse. Selvom der ikke er adgang til selve de fredede områder, er der altså masser af mennesker, som dagligt har glæde af fredningerne.

Her er en smal strimmel mellem skovbryn og mark fredet ned til Karrebæk Fjord. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Strandarealerne ved Karrebæk Fjord er typiske kystlandskaber ved en lavvandet fjord. De fleste steder er området opdyrket og med en bræmme af rørskov i vandkanten. Et enkelt sted udgør det fredede areal en del af en golfbane. Ved Nybro er der større rørskovsområder omkring Saltø Ås udløb i Karrebæk Fjord, og her findes også en række fugtige enge.

Mellem Karrebæk Kirke og Mølle og til Karrebæksmindes begyndelse er strandarealer og mark fredet for at sikre udsigten. Foto: Thomas Eriksen
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 12.468', Y: 011º 40.617'
<p> Udsigtsfredningerne ved Karrebæk Fjord ses fint fra vejen mellem Næstved og Karrebæksminde. Der er ikke adgang til de fredede områder, men man kan få et bedre indtryk af dem, hvis man parkerer på P-pladsen ”Borgnakke” (N 55º 12.468' E 011º 40.617') nord for Saltø Skov. Herfra er der udsigt over Skraverup-fredningerne, og man kan gå langs vejen mod syd gennem skoven til strandengene ved Nybro, der ligger ved en stor rundkørsel.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.20746&longitude=11.67701&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
De fredede strandarealer ved Karrebæk Fjord består overordnet af tre dele, som er blevet fredet i flere omgange.
Allerede i 1935 forsøgt man at få gennemført en fredning ved Skraverup med henblik på at sikre offentligheden adgang til badestrand. Men denne sag blev afvist, fordi man ikke skønnede, at badestranden havde nogen stor betydning.
Fredningen af to arealer på henholdsvis 26 ha og 7,4 ha ved Skraverup stammer 1963 og blev gennemført for at bevare de landskabelige værdier herunder udsigten fra landevejen mellem Næstved og Karrebæksminde. Fredningen forhindrer blandt andet bebyggelse og forstyrrende beplantning. Fredningen af de privatejede områder var ønsket af Danmarks Naturfredningsforening.
Fredningen af Nybro Strandeng kom i stand i 1965. Her blev 16 ha strandeng og rørskov omkring Saltø Å omfattet af fredningen. Fredningen fastslår, at området kun må anvendes til græsning eller høslet, og at det ikke må bebygges. En skræntbevoksning i kanten af det fredede område skal opretholdes som løvskov. Området er privatejet. Områdets karakter opretholdes ved kreaturafgræsning og slåning af rørskoven.
Fredningen af et område syd for Karrebæk By blev endeligt vedtaget i 1958. Også her var det Danmarks Naturfredningsforening, der havde rejst sagen for at sikre udsigten over Karrebæk Fjord. Området er på lidt over 8 ha og er privatejet. Fredningen bestemmer, at området må dyrkes og græsses, men ikke bebygges og tilplantes.
Link til fredningskendelser
Karrebæksminde , 1956
Skraverup , 1962
Nybro Strandeng , 1965
Endvidere fredede arealer ved Karrebæk Kirke