Introduktion
Ib Andersens tegning af Stenvaddyssen prydede den danske 50 kr. seddel op gennem 1950’erne og 1960’erne. Imidlertid gjorde tegningen dyssen til et populært udflugtsmål. Men mangel på P-plads og sti til fortidsmindet bevægede ejeren til at rejse fredningssag for at skabe adgang til seværdigheden. Sagen blev rejst i Fredningsnævnet, som afsagde kendelse i 1961. Resultatet er, at der i dag findes en lille P-plads med informationstavle på Stendyssevej 1 km nordvest for Stenvad. Herfra fører en smal sti ned i en dal og siden op til den smukke langdysse. Midtvejs har ejeren sat borde og bænke op ved en lille sø. Husk at tage affald med tilbage i bilen.
Selvom dyssen i dag står som en klassisk repræsentant for opfattelsen af en dansk stendysse, er den forandret meget siden den blev anlagt af Tragtbægerkulturen tidligt i Bondestenalderen for 5500 år siden. Højen indeholdt oprindeligt to adskilte gravkamre og var omgivet af en række store randsten. Men på grund af afgravning og stenhugst består dyssen i dag af kun et gravkammer. Og kun en randsten er bevaret.
Link til fredningskendelse
Stenved Langdysse

“Halvtredskronerdyssen” omtales dyssen i folkemunde.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
I Stenvad på Norddjursland viser et skilt ad Stendyssevej ud til dyssen. P-plads med informationstavle samt 500 meter lang vandresti til det fredede fortidsminde (N 56° 28′ 4.16″ E 10° 37′ 27.23″).
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 28' 4.16", Y: 10° 37' 27.23"
<p> I Stenvad på Norddjursland viser et skilt ad Stendyssevej ud til dyssen. P-plads med informationstavle samt 500 meter lang vandresti til det fredede fortidsminde (N 56° 28' 4.16" E 10° 37' 27.23").</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.46717&longitude=10.61912&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>