Stenholt Skov
Introduktion
Denne skov er en af Jyllands smukkeste egeskove. Den blev fredet i 1988, både for at bevare denne i dag sjældne skovtype og for at erstatte nåletræer med eg af lokal herkomst. Ad skovens stier kan man altså opleve et klassisk, jysk egekrat, med krogede ege på 12-15 meters højde. Om foråret dominerer de hvide anemoner skovbunden, om sommeren de grønne ørnebregner. Den spændende skov har også et rigt fugleliv.
Skoven bærer præg af at have været anvendt til mange forskellige formål gennem tiden, ud over at have været en stævnings- og græsningsskov. Her er gravhøje, hærvejsspor, huller efter mergelgravning og gennemskæringer efter en tidligere mergelbane. De afmærkede vandrestier går forbi mange af disse kulturspor.
Stenholt Skov er flot og varieret – og et besøg værd. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Skoven ligger i et usædvanlig smukt, bakket terræn i vandskellet midt på den jyske højderyg. De sandede morænebakker er gennemskåret af kløfter, og i skovens lavninger foregår der en dannelse af tørv. Nogle steder er jordbunden mergelholdig. Nord for skoven ligger arealer med lyngheder, og syd for skoven ligger Bølling Sø, der nu er naturgenoprettet.
Plantelivet
Stenholt Skov er en gammel egestævningsskov. Ved stævningsdriften blev træerne afskåret ved roden, og herfra voksede stødskud frem. I dag kan man stadig nogle steder se den kraftige hugst, som skoven var udsat for. Her er kun egekrat og rodskud. De ældste egetræer er hen ved 100 år gamle og op til 15 meter høje. Enkelte steder findes desuden bøg , bævreasp og almindelig røn , mens der andre steder er plantet rød-gran , lærk , ædel-gran og nordmanns-gran . Desuden findes der tørst , hassel , kaprifolium og enebær . Skovbunden er dækket af ørnebregner , blåbær og tyttebær , og i de lysåbne dele er der hedelyng . Af urter kan nævnes hvid anemone , krat-fladbælg , skovsyre , liljekonval , majblomst , håret frytle og skov-rørhvene .
Majblomst med to hjerteformede blade og små hvide blomster.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Af ynglefugle findes et væld af småfugle, blandt andet gærdesmutte , rødhals , havesanger, munk , løvsanger og grå og broget fluesnapper. De mange huller i de gamle ege, lavet af grønspætte og stor flagspætte , giver gode redemuligheder for vendehals, rødstjert , sumpmejse , blåmejse , musvit , spætmejse og stær .
Desuden ses skovsanger, gransanger, træløber og kernebider . Den sidstnævnte er talrig og søger ofte føde i egekronerne. Musvåge og tårnfalk er de almindeligste rovfugle. Af mere specielle arter skal nævnes natugle , ravn og den smukke pirol. På Skallerund Sø ses gråstrubet lappedykker , gravand , gråand , troldand , grønbenet rørhøne og blishøne .
Rødhalsen er også kendt som rødkælk. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
I den sydlige del af skoven ligger Klosterlund Museum, et lille bindingsværkshus der blev opført i 1933. Museet rummer en udstilling, der informerer om en stenalderboplads (Klosterlundkulturen), som man har fundet ved Bølling Sø. Indgangsdøren til museet er en svær egetræsdør, der er rigt udskåret med scener fra oldtidsbopladser og med en inskription i runer: ”Fortid er liv i minder. Oldtidsfund. Oldtidsminder. Anno 1934.”
Navnet Skallerund betyder ”rig på skaller”. Søen er kunstig, men ser i dag naturlig ud, med kærmysse og kæruld langs bredden, og den er under kraftig tilgroning med tørvedannelse til følge. Ved søens sydvestlige ende ses fundamentet til maskinhuset fra Klosterlund Tørveværk, der blev oprettet i 1903.
Gennem skoven løb en mergelbane i østlig retning, med mergel fra en udgravning ved Engesvang. Banen blev i årene 1909-15 benyttet af Engesvang-Grathehede Mergelselskab i forbindelse med mergeltilførsel på heden ved Frederiksdal. Tre lokomotiver og 98 tipvogne fragtede de mange tusind tons mergel ud på de marker, man anlagde på heden. Sporene fra banen er for længst brudt op, men både dæmninger og gennemskæringer i bakkerne fra banen ses stadig i den nordlige del af skoven.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Turforslag
Man kan besøge skoven fra to P-pladser på Klosterlundvej. De afmærkede stier i skoven er for en stor del fastlagt som offentlige stier ifølge fredningskendelsen, men enkelte strækninger er dog velvilligt tilføjet af de private lodsejere for at gøre det muligt for skovens gæster at komme tæt på de mange små og store seværdigheder. Da det er en privat skov, må man kun færdes på skovstierne, og hunde skal altid føres i snor. Bemærk imidlertid at der er en hundeskov i et stykke offentligt ejet skovareal lige syd for P-pladsen ved Klosterlund Museum.
Prøv også følgende mindre vandretur rundt om den idylliske Skallerund Sø – det kan stærkt anbefales. Den er på knap 2 km og udgår fra P-pladsen ved museet. På nordsiden af søen kommer man forbi museet med fund fra Klosterlundbopladsen, og længere fremme, i et område med birkeskov og tørvemose, går stien sydpå og fortsætter mod vest. Undervejs ser man spor efter tørveværker.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Klosterlund Museum. Opført i 1933 af tørvefabrikant Martin Anchersen på Klosterlund. Nøglen til museet kan lånes på naturcentret, hvis der ikke er åbent.
2. Det nye tørveværk. Her ses bygningsfundamenter til et tørveværk, der blev opført i 1936.
3. Klosterlund Tørveværk. Her ses bygningsfundamenter til det i 1903 opførte tørveværk af martin Anchersen.
4. Tingstedet. Her ses en ellipseformet stenkreds med seks sten, som via en stenrække er forbundet med en gravhøj 40 meter mod nord. Det har muligvis været anvendt som tingsted, men det sjældne fortidsminde kan også være et astronomisk anlæg fra bronzealderen.
5. Tørvegrave. Område med mange mindre tørve- og lergrave.
6. Mergelbane. Den op til 6 meter dybe gennemskæring i bakken stammer fra en bane, hvor 3 lokomotiver og 98 tipvogne fragtede mange tons mergel ud på hedefladerne ved Frederiksdal i årene 1909-15.
7. Store Grønhøj. Skovens næsthøjeste punkt på 105 meter med en gravhøj fra bronzealderen, 4 meter høj og 20 meter i tværmål.
8. Rishøj. Skovens højeste punkt på 106 meter. Ved bakken findes tomten efter gården Skavankelhøj.
Vejbeskrivelse
<p> Omkring 12 km nordvest for Silkeborg, nord for Engesvang.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra rute 15 kører man nordpå ad rute 13 i Pårup til Engesvang, og nord for byen drejer man nordpå ad Kragelundvej. Ved Klosterlund Naturcenter drejer man til venstre ad Klosterlundvej, så ligger skoven på højre hånd.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der er ingen offentlig transport til Stenholt Skov. Det nærmeste er jernbanestationen i Engesvang, hvor toget mellem Århus og Herning standser. Herfra er der knap 4 km til Klosterlund Museum.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på Klosterlundvej, ved Klosterlund Museum. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.19076&longitude=9.34447&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Den privatejede Stenholt Skov på 170 hektar blev fredet i 1988, og formålet med fredningen var først og fremmest at bevare og genskabe egekrattet og den lysåbne skov. Det skete på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening, og var den første fredning herhjemme, hvor naturgenopretning af gammel skov var et af målene med selve fredningen. Siden har der løbende været udført rydninger og plukhugst af alle træarter undtagen eg for at sikre bevarelsen af skoven som egetræsdomineret.
Link til fredningskendelse
Stenholt Skov , 1988
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf: 89701000
Læs også
Miljøministeriet Natura 2000-område: Stenholt Skov og mose
Bølling Sø og Stenholt Skov – Historie og Natur (af 15 forfattere), Forlaget Boelund, 2008.
Foldere:
Stenholt Skov – kulturhistoriske seværdigheder, udgivet af Klosterlund Museum og Naturcenter.
Se på fugle i Stenholt Skov, udgivet af Dansk Ornitologisk Forening.
Bølling Sø – hvor fortid og nutid mødes , udgivet af Naturstyrelsen.
Gammel Skov i det tidl. Århus Amt (s. 28 om Stenholt Skov)
