Stadionparken

I 1949 blev arealerne omkring Rødovre stadion fredet for at sikre det grønne område for offentligheden og at boldbaner og sportsplads fortsat kunne blive liggende her.

Det er et rekreativt område i et ellers meget tæt bebygget område. Derfor er det også vigtigt at fastholde disse arealer, der let kommer under pres, når man ønsker byudvikling.

I 1997 ønskede Rødovre Kommune at ophæve fredningen for en del af det fredede område, der lå nord for Lisbjergvej for at bygge boliger. Danmarks Naturfredningsforening var imod ophævelsen, fordi en fredning kun kan ophæves, hvis der er tungtvejende samfundsmæssige grunde hertil – og det mente foreningen ikke, at boliger var i et ellers tæt bebygget boligområde. Foreningen frygtede, at en ophævelse kunne skabe præcedens ved andre fredninger. DN mente i stedet, at området skulle genskabes som grønt område eller som boldbaner i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne.

Overfredningsnævnet bestemte imidlertid i 1998, at fredningen nord for Lisbjergvej skulle ophæves, fordi området ikke indeholder væsentlige fredningsmæssige værdier.

Området bruges i dag som et åndehul og især den nordlige del med en lille sø er meget besøgt. Området skal også ses i sammenhæng med Krogebjergparken, der ligger lige øst for på den anden side af Harrestrup Å. Det bliver til et sammenhængende grønt med Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen og Grøndalsparken (områder hvor der er rejst fredningsforslag i 2006).

Link til fredningskendelser

Rødovre stadionpark , 1949, 1998

Rødovre Station, 1949, 1998

Søen i Stadionparken i Rødovre.    Foto: Klaus Mølholm