Introduktion
I botanikerkredse er bakkerne ved Splitsgård velkendte på grund af masseforekomsten af bakkesvovlrod, som i Danmark kun findes her og så ved Rønne. Men de fredede overdrevsbakker er en lille naturperle, som godt kan klare besøg af andre end plantenørder. Stedet rummer for eksempel mange interessante insekter og fugle. Det er tilladt at færdes på markvejen, der går gennem området.
Landskabet
Gennem mere end 100 år er der blevet gravet grus i bakkerne ved Splitsgård. Bakkerne består af finkornet smeltevandsgrus og ligger ved det bornholmske vandskel. Vestskråningerne dræner til Blykobbeå og Mulebyå, mens østskråningerne dræner vandet ned mod Døndaleå og Bobbeå, og længere mod syd også til Kobbeå.
Plantelivet
I 1856 fandt man den meget sjældne plante bakke-svovlrod , som tilhører skærmplantefamilien, i grusbakkerne. Den kendes på, at den har mørkegrønne rosetter med persillelignende blade og blomstrer med en stor hvid, fladtrykt skærm. Sidst i 1980’erne blev den genfundet, og det medførte, at bakkerne blev fredet. Bestanden består her i flere tusind, og planten er kun fundet et enkelt andet sted i Danmark, nemlig i et mindre antal ved vandtårnet øst for Rønne. I resten af Norden kendes den kun som sjælden i Skåne og på Øland.
Kulturhistorie
Navnet Splitsgård kommer af, at en landsdommer ved navn Jep Splidh i 1491 ejede gården, der også har lagt navn til bakkerne. I 1569 blev det ændret til Splitz, og det er det navn, Laurids de Thurah anvender i sit store værk fra 1746, ”Den danske Vitruvius”.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
At besøge selve overdrevet kræver tilladelse fra ejeren af det fredede areal. Men det er tilladt at færdes på markvejen fra Splitsgård (på Splitsgårdvej) ned til Jonstrup gård (på Kurregårdsvej).
Turforslag
Det kan anbefales at gå en tur ad markvejen fra Splitsgård til Jonstrup, om ikke andet, så for at se den meget spændende plante, bakkesvovlrod, som også vokser i vejkanten. Det er ikke tilladt at grave planterne op.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
2. Bakkerne. Foruden bakkesvovlrod har man her fundet cypresulvefod, der også er sjælden.
3. Markvejen. I vejkanten vokser den 30-100 cm høje bakkesvovlrod, som blomstrer i juli-august.
4. Splitsgård. Navnet stammer fra en landsdommer ved navn Jep Splidh, der i 1491 ejede gården.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 11' 8.67", Y: 14º 50' 36.98"

Splitsgård Bakker ligger mellem Klemensker og Rø, Nordbornholm.

Vejbeskrivelse
Fra Klemensker køres ud ad Splitsgårdvej og efter 2,5 km ligger Splitsgård på højre side.

Offentlig transport
Busrute 2 (Rønne-Rø-Sandvig) kører ud ad Splitsgårdvej.

GPS-koordinater
Viser hvor markvejen på Splitsgårdvej ligger.

Fredningen og dens pleje
I 1990 blev 1,6 hektar ved Splitsgård fredet, og formålet er først og fremmest at sikre bevarelsen af den sjældne plante bakkesvovlrod og dens levested for fremtiden. Desuden ønskes de geologiske og landskabelige værdier i området sikret. Der er derfor forbud mod dyrkning, råstofindvinding og bebyggelse, og det fredede areal skal henligge som en botanisk og geologisk lokalitet.
Link til fredningskendelse
Splitsgård , 1990
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000