Introduktion
Herregården Søbysøgård beliggende nordvest for Nørre Søby på Midtfyn er statsfængsel og har i mange år været anvendt som ungdomsfængsel. I 1973 blev fængslet ombygget til åbent fængsel med vægt på undervisning af de indsatte. Annekser blev opført og skolen blev indrettet i hovedbygningen. Søbysøgård kendes tilbage til 1400-tallet og hovedbygningen er fra midten af 1600-tallet.
På Søbysøgård Statsfængsels jorder er i alt 13 hektar fredet ved kendelse i Fredningsnævnet i 1969. Fredningen omfatter et engareal, et landbrugsareal, 7 gamle træer samt en lindeallé.
Kulturhistorie
Godset var tidl. ejet af slægten Urne. Det blev i 1931 Danmarks første ungdomsfængsel.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 17.573', Y: 10° 22.148'
<p> Den fredede allé ved Søbysøgård står vinkelret på Rødeledvej i det nordvestlig hjørne af Nørre Søby (GPS N 55° 17.573' E 10° 22.148'). Området kan ikke besøges.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048171246ac8eaa497f&ll=55.293095,10.369291&spn=0.008552,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048171246ac8eaa497f&ll=55.293095,10.369291&spn=0.008552,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Søbysøgård træer </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Fredningen blev rejst af Søbysøgård Statsfængsel tilbage i 1968 og vedtaget i 1969. Fredningen omfatter 6 egetræer, 1 lind, en lindeallé samt Nymarks Eng og Mølleengene med to træbevoksede holme. Af kendelse fremgår at træerne skal bevares og om fornødent fornyes på ejerens bekostning. Engarealerne må hverken tilplantes eller bebygges. Mølleengene skal ligge hen som græsningsarealer og Nymarks Eng skal fortsat være landbrugsjord.
Den fredede allé led voldsomt under decemberstormen i 1999. Flere gamle linde væltede, og en efterfølgende undersøgelse viste, at stort set alle træer var angrebet af rådindløb. Fredningsnævnet gav derfor dispensation til fældning af hele alléen og efterfølgende nyplantning.
Link til fredningskendelse
Søbysøgård , 1969
Søbysøgård Sø træer, 1961
Nymarks Eg, 1968
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Tlf: 72530530