Smør- og Fedtmosen

Området regnes som arkæologisk interessant. Der er fundet spor efter liv i oldtiden. I 1878 fandt man en 4 alen lang båd udhulet af en egetræstamme fra oldtiden i Tibberup Mose, som området blev kaldt på daværende tidspunkt. Endvidere fandt man en åre af egetræ, brudstykker af et større lerkar samt menneske- og dyreknogler.

Moserne udgjorde den nordlige del af Tibberup Sø, der ikke længere findes. Ved søens bred lå landsbyen Tipperup, der er nævnt helt tilbage i 1300-tallet. Landsbyen blev nedlagt i 1673, da Christian den Femte gav den til Joachim Vincentz von Hahn, der i stedet opførte en stor gård – Hjortespring. I 1738 gik området tilbage til kronen, der nedlagde gården. Ved landboreformen blev jorden udstykket, men kongen beholdt en del af Smørmosen til jagt og tørveskær. Fedtmosen blev udstykket i lodder til bønderne. I dag er store dele af moserne ejet af Gladsaxe og Herlev Kommune, men der er stadig private lodsejere og enkelte sommerhuse i moseområdet.

Der er blevet gravet en del tørv i området. For at holde tørven tør, har der i 1800-tallet været flere møller i området, der har pumpet vandet væk. Tørvegravning har eksisteret helt op til midten af det 20. århundrede, da tørv også blev brugt som brændsel under krigen.

Selve navnene Smør- og Fedtmose menes at stamme fra, at der mellem moserne i gammel tid har eksisteret et fed, altså en landstrimmel mellem de to moser. Den ene mose kom med tiden til at hedde Fedt-mosen (udtalt med hårdt d) – som en morsomhed fik naboområdet navnet ”Smør”-mosen. Men om historien er sand – det vides ikke!

Vådområdet indgik indtil det 19. århundrede i Københavns Vandvæsens forsyningsområder. Først da erkendte man, at området ikke via Kagsåen kunne levere vand til København. Og først i 2009 erkendte Gladsaxe Kommune fejlen, som også figurerer i nuværende fredning.

Gennem de sidste 40 år har der været såvel heste som får i området. Endvidere har der været et kolaug på Herlevmarkerne.