Sminge
Introduktion
Den brede Gudenådal mellem Silkeborg Langsø og Svostrup Kro er fredet, sammen med de omkringliggende bakker og sidedale. Gennem ådalen flyder den mægtige Gudenå dovent af sted gennem landskabet, og på vestsiden af den løber den gamle træksti. Når man færdes her, med udsigt til de fugtige enge, åløbet og de til tider stejle dalsider, fristes man til at sige: Smukkere kan det midtjyske søhøjland ikke blive!
Den 1400 hektar store fredning omfatter Gødvad Bakker, Sminge Sø, Gjern Å og en del af Gjern Bakker. Det meget afvekslende landskab omkring Gjern Å og Gjern Bakker med den 75 meter høje Store Troldhøj er en ren naturperle. Gudenådalen ved Resenbro indbyder til dejlige vandreture på alle årstider. Lystfiskere kan også få store oplevelser her, for strækningen byder på et medefiskeri af internationalt format.
Landskabet
Den brede Gudenådal er skåret ned i det omkringliggende, bakkede morænelandskab og danner en dal med flade sandaflejringer. De terrasselignende skråninger, der ses ved Gødved Bakker og Gjern Bakker, skyldes, at Gudenåen under den sidste istid har ændret sit løb flere gange. Det betyder, at ådalen i dag ligner en trappe, hvis øverste trin består af det let bølgede agerland. Nederst ligger så den nuværende dal med fugtige enge og åløbet.
Et andet karakteristisk træk ved Gudenådalen her er de mange kløfter og sidedale, der fra hoveddalen skærer sig ind i morænelandskabet. Disse dybe sidedale er skabt af regnvand på dets vej mod åen. Man mener, at det er sket i en periode efter istiden, da landet endnu var nøgent og fattigt på vegetation, som ellers havde kunnet holde på vandet.
Gudenåen udspringer ved vandskellet på den jyske højderyg, mellem Nørre Snede og Give. På sin vej til udløbet i Randers Fjord har åen adskillige tilløb, hvoraf Gjern Å er blandt de større. Den 22 hektar store Sminge Sø er nærmest en udposning på Gudenåen, som gennemløber søen, der har en maksimal dybde på 5,5 meter. På østsiden af søen løber Gjern Å ud, og udløbet danner nogle iøjnefaldende sandbanker, som især vadefugle ynder at besøge.
På Gudenådalens østside ligger Gjern Bakker, et stærkt kuperet landskab, hvis kendteste udsigtspunkt er den stejle, kegleformede, 75 meter høje Store Troldhøj. Størstedelen af bakkerne har efter alt at dømme aldrig været dyrket. Fattige husmænd, der kun ejede et par køer, brugte dem til græsning og plukhugst. Da husmændene forsvandt, sprang bakkerne i skov, og en del områder blev tilplantet med gran og fyr. I de senere år har man ryddet noget af skoven for at besøgende kan opleve tidligere tiders lyngbakker.
Plantelivet
Langs Gudenåens bredder står tagrør nogle steder så tæt, at de danner rørskove, hvor man også finder arter som høj sødgræs , sø-kogleaks , smalbladet dunhammer , rørgræs , brudelys , kalmus , dynd-padderok , vand-skræppe , dusk-fredløs , bittersød natskygge , gifttyde og gul iris .
I vandet findes flere arter af vandaks, blandt andet hjertebladet -, kruset – og glinsende vandaks . På vandet ses almindelig vand-ranunkel , hvid og gul åkande , frøbid , stor andemad , vand-pileurt og krebseklo .
Engene i Gudenådalen er også artsrige. Her findes blandt andet kærdueurt , engkarse , engforglemmigej , vellugtende gulaks , engkabbeleje , smalbladet kæruld og krybende læbeløs , samt flere orkidéarter, som for eksempel majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt .
Ved kildevældene vokser arter som bidende ranunkel , trævlekrone , engnellikerod og mangeblomstret frytle . I de egentlige moser findes planter som mosebølle , pors , liden og rundbladet soldug og almindelig benbræk , der visse steder findes i store mængder. Benbræk kendes på sine små, gule blomster, der sidder samlet i et aks for enden af en stængel.
I ådalens bakker vokser en del nåletræer ( rødgran , bjergfyr mv.), men også bøg , bævreasp , birk og eg . Især omkring Store Troldhøj i Gjern Bakker findes flotte egekrat.
På hede- og overdrevsområderne vokser enebær , blåbær , tyttebær og hedemelbærris , og af urter kan nævnes stenbræk , blåhat , engbrandbæger og bakkenellike , samt hedelyng . Men også lyngøjentrøst og plettet gøgeurt .
Brudelys er en høj, flot plante. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
På strækningen fra Silkeborg Langsø til Sminge Sø flyder Gudenåen dovent af sted gennem landskabet, og er et ideelt levested for gedde , aborre og sandart , samt ikke mindst skaller og brasen . Strækningen byder på et medefiskeri af internationalt format, fortrinsvis på skaller og brasen, som her findes i så stort antal, at medefiskere fra ind- og udland i perioder flokkes her.
Af andre interessante fisk kan nævnes torskefisken knude, også kaldet ferskvandskvabbe. Den findes i Gudenåen, men forekommer ellers ikke i østjyske vandløb. Laksefisken stalling findes kun naturligt i Danmark i vestjyske vandløb, men har nu dannet store, selvreproducerende bestande i Gudenåen syd for Mossø efter udsætninger i 1930’erne. Ørreden er en af de mest almindelige fisk i Gudenåen, ofte i form af bækørred, hvilket skyldes årlige udsætninger.
Gudenåen er et så stort vandløb, at der findes levemuligheder for smådyr, som man normalt ikke finder i mindre vandløb, og i de senere år har man fundet flere sjældne smådyr, som man troede var uddøde. For eksempel den rentvandskrævende vårflue Ceraclea alboguttata, der lever i en ferskvandssvamp, som findes i store mængder på sten på vandløbets bund.
De fiskerige vande har fået fiskeørnen til at slå sig ned i området, og havørnen ses også ofte. Både isfugl og bjergvipstjert yngler i ådalen, og vandstæren holder til ved mange opstemninger om vinteren.
Af de mange vandfuglearter, der yngler ved Gudenåen, og som især kan opleves ved Sminge Sø, kan nævnes toppet lappedykker , knopsvane , gravand , atlingand og taffeland . Rørskovene rummer alle vore fire vandhøns, vandrikse , plettet rørhøne, grønbenet rørhøne og blishøne , foruden småfugle som græshoppesanger og kærsanger . Krattene langs åen genlyder om foråret af utallige nattergale , og vibe og dobbeltbekkasin yngler på engene.
Odderen holder til i området, og ræven ses ofte luske rundt på engene efter et let bytte. I skov og krat holder rådyr og grævling til. På de åbne heder og overdrev lever hugormen , og snogen ses ofte på de fugtige enge og ved vandet.
Vandstær ved rindende vand. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Trækstien eller pramdragerstien langs Gudenåen blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet, da en købmand fra Silkeborg i 1809 fik uddybet åen, så der kunne sejles varer fra Randers til Silkeborg. Indtil da kunne man kun sejle fra Randers til Bjerringbro. Over lange strækninger blev prammene trukket af heste eller pramdragere. Når vejret var til det, blev der rejst et sejl til hjælp. Det var et hårdt job at være pramdrager, da de tungtlastede pramme skulle trækkes mod strømmen fra Randers til Silkeborg.
Oppe i bakkerne gemmer Gødvad sig, og navnet tyder på, at man neden for landsbyen har haft et vadested over åen, idet navnets sidste led, vad, kommer af vade, der betyder vadested. Forleddet gød kan være et mandsnavn, men det kan også være afledt af det nordiske gaut, som findes i navne på norske og svenske elve, og som betyder et vadested, hvor åen ofte går over sine bredder.
Navne som Store og Lille Troldhøj, Troldkær, Troldbæk Mose og Mørkedal i Gjern Bakker er et udtryk for, at man førhen mente at trolde og hekse holdt til i de mørke og golde bakker. I et ugeblad fra slutningen af 1800-tallet, der havde en omtale af bakkerne, kunne man læse: ”Ingen Lærke slaar sine Triller, … alt er Øde, Stilhed og Ufrugtbarhed … Man fristes til at tro, at en eller anden ’Kolera’ havde huseret.”
Resenbro har fra gammel tid været et brosted over Gudenåen, og en af de gamle hovedveje fra Skanderborg til Viborg gik den vej. Der har tidligere været kro, kiosk, benzinstationer og flere dagligvareforretninger, men nu er der kun en grillbar tilbage. Den tidligere jernbane fra Silkeborg til Laurbjerg (nedlagt i 1971) gik gennem Resenbro og havde station der med både postekspedition og telegraf. Nu er der natursti på det tidligere banelegeme.
Ved sydenden af Sminge Sø lå tidligere et cistercienserkloster, som blev oprettet i 1165 af munke fra det berømte Vitskøl Kloster. Sminge Kloster blev imidlertid forladt efter kun et år, hvorefter munkene flyttede videre til Veng. I 1172 oprettede munkene Øm Kloster ved Mossø. Der er lidt rester at se efter klostret.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er rigtig gode muligheder for afvekslende vandreture i det fredede område. Langs Gudenåen findes Trækstien, der udgår fra Silkeborg og følger Silkeborg Langsø, foden af Gødvad bakker og senere vestsiden af Sminge Sø, passerer Svostrup Kro og ender i Randers. Ved Sminge Sø er der et fugletårn. I Gjern Bakker såvel som langs Gjern Å findes også afmærkede stier. I Resenbro er der anlagt en natursti på en tidligere banelinje, som løber gennem landsbyen Sminge og videre langs Gjern Å til Gjern by. Gummistøvler kan anbefales på stierne i våde perioder.
Turforslag
Følgende afvekslende og smukke vandretur er på 6,2 km og kan gøres på et par timer. Begynd ved P-pladsen i Sminge Plantage (ved Sminge landsby), og gå ad banestien med Gjern Å på den ene side og Amerika Plantage på den anden side. Når stien krydser åen, følger man den lille sti op til Egholmvej på den anden side af ådalen. Denne skovvej følger man tilbage langs med åen, og længere fremme går man op på Store Troldhøj. Har man vandtæt fodtøj på, går man ned til stien ved åen igen og fortsætter ad den våde sti ud til landevejen, som man følger sydpå til P-pladsen. Fra Store Troldhøj kan man også vælge en mere tør sti ud til landevejen.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Trækstien. Undervejs findes der rastepladser med borde og bænke. Stien er åben for færdsel til fods fra kl. 7 til solnedgang.
2. Natursti. På den tidligere banelinje fra Resenbro til Gjern er der i dag anlagt en vandre- og cykelsti.
3. Klosterruin. Her lå tidligere et cistercienserkloster, som blev oprettet i 1165 af munke fra det berømte Vitskøl Kloster.
4. Sminge Sø. Hvor Gjern Å løber ud i søen, dannes sandflader, hvor man ofte kan se vadefugle.
5. Store Troldhøj. Fra den kegleformede top har man en flot udsigt over Gudenådalen.
6. Svostrup Kro. Velholdt, firlænget pramdragerkro. I krobygningen har der været kro i den ene ende og købmandshandel i den anden.
Vejbeskrivelse
<p> Nordøst for Silkeborg, mellem Silkeborg Langsø og Svostrup Kro.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra rute 15 (Østre Ringvej øst for Silkeborg centrum) kører man ad Skærbækvej til Resenbro. I rundkørsel til venstre ad Resendalsvej, som går over Gudenåen. Hvis man vil besøge Gjern Å og Gjern Bakker, skal man blive på denne side af Gudenåen og køre ud ad Smingevej.</p><p> Hvis man vil besøge Sminge Sø, skal man i Resenbro ad Resendalsvej køre over åen og efter kort tid dreje til højre ad Porskærvej. Fortsæt forbi sommerhusbebyggelsen Sølyst og drej af Allinggårdsvej mod P-plads ved Sminge Sø.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 223 kører fra Silkeborg busstation til Resenbro.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser henholdsvis broen over Gudenåen ved Resenbro og P-pladsen ved Sminge Sø.</p><p> Resenbro: <br/> Lat: N 56º 10.909' <br/> Long: E 009º 38.487' <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.18192&longitude=9.6414&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> P-pladsen ved Sminge Sø: <br/> Lat: N 56º 12.969' <br/> Long: E 009º 39.959' <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.2163&longitude=9.66702&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Det fredede område af Gudenådalen med omkringliggende bakker og sidedale, i alt 1400 hektar, blev fredet i 1975, mens området ved Gødvad blev fredet i 1978.
Fredningen har sikret et større, sammenhængende ådalslandskab, som ellers ville være blevet bebygget, da Silkeborgs udvidelsesmuligheder er begrænsede. Fredningen har også forhindret en motorvej gennem ådalen. Naturplejen består blandt andet i at sikre heder og overdrev mod tilgroning, ligesom nogle af de ensformige nåletræsbevoksninger efterhånden bliver udskiftet med løvtræer.
Link til fredningskendelser
Sminge , 1975
Gødvad , 1978
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf: 89701000
Læs også
Trækstien Randers-Silkeborg , udgivet af Naturstyrelsen, Søhøjlandet.
Gjern Bakker , Midtjylland, Vandreture i danske skove, udgivet af Dansk Skovforening.
Fugletårnet ved Sminge Sø og Trækstien , udgivet af Århus Amt.
Geologiske interesseområder: Gudenåen og Resenbro
Søhøjlandets Økomuseum om middelalderen i Søhøjlandet
Miljøministeriet Natura2000-område: Gudenå og Gjern Bakker
