Skuldeklinten ved Lynæs
Introduktion
Skuldeklint ligger ved kysten øst for Lynæs Havn. Det er en én kilometer lang kystskrænt, som det er muligt at vandre langs med, enten på stranden eller på klintens top. Udsigten er imponerende flot.
Da isen smeltede bort efter istiden, aflejrede smeltevandet mere end 7 meter smeltevandssand og – grus oven på de foldede lag. For lidt mere end 22.000 år siden kom isen igen, denne gang fra en østlig retning, fra Sverige, som indholdet af sten viser. Moræneleret fra dette isfremstød er gulbrunt.
De imponerende skrænter ligger mægtige ved Lynæs Havn.
Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
I begyndelsen af 1970’erne var St. Karlsminde Klint en levende klint, dvs. fjordens bølger eroderede i klintefoden, så der skete skred, som holdt klintens facade fri for plantevækst. Derfor kunne man se, hvordan klinten var opbygget. Undersøgelser viste, at den indeholdt lag af moræneler, som var aflejret af sidste istids gletsjere og lag af smeltevandssand og -grus. Moræneler indeholder en blanding af sten, grus, sand og ler.
Klinten indeholder to forskellige typer af moræneler, det blågrå og det gulbrune. Det blågrå har et forholdsvist stort indhold af sten fra Oslo-området, som viser, at isen, der aflejrede moræneleret, kom fra nord. Det skete i slutningen af sidste istid, da isen nåede frem til Danmark for ca. 30.000 år siden.
Områderne øst for St. Karlsminde Klint omkring Sølager og vest for Skuldevig Klint, samt et lille område mellem dem, er alle flade lavtliggende arealer. I stenalderen, da landet lå lavere, var de dækket af hav sammen med store dele af Halsnæs. Den gang var de skovklædte skrænter ved Sølager kystklinter. Efter stenalderen har landet hævet sig langsomt, ca. 6 meter ved Lynæs, og dermed tørlagdes den tidligere havbund.
Plantelivet
Det er den sydvendte og forholdsvis lange kystskrænt, der gør området fredningsværdigt. På sådanne sydvendte skråninger trives mange insekter og planter. Det er nogle af de tørreste og mest varme områder, der findes i den danske natur.
I fredningen vokser mange sjældne plantearter: skrænt-star , ager-kohvede , liden sneglebælg , mat potentil , svalerod , soløje , knoldet mjødurt , glat rottehale , blodrød storkenæb , nikkende kobjælde , due-skabiose , tjærenellike , bakke-nellike og nikkende limurt .
Ager-kohvede findes på tørre, kalkrige skrænter og overdrev.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Den sjældne og truede art, markfirben , findes i fredningen. Flere steder har digesvaler anlagt kolonier i de blottede skræntprofiler. Langs kysten ses sølvmåge , stormmåge og hættemåge , og er man heldig kan man se et marsvin boltre sig i vandet ud for kysten.
Markfirbenet soler sig sig i varmen. Foto: Biopix /K. Andersen
Kulturhistorie
Lynæs strand har formentlig fungeret som naturhavn fra vikingetid til middelalder. Her har været et mindre, men mere roligt område med lavt vand og flad strand. Der har været adgang til drikkevand ved Boeskilde. Pladsen ligger på en ca. 200 m lang strandvold og har tilsyneladende været koncentreret i den vestlige del, hvor de tykkeste kulturlag findes. Ved udgravningen fremkom en del lerforede gruber, stenlagte ildsteder og stenforede stolpehuller, hvoraf ingen synes at indgå i huskonstruktioner. Pladsen er anlagt i vikingetid og har eksisteret frem til slutningen af tidlig middelalder. Den tolkes som anløbs- og omladeplads for skibe med varer til Roskilde Fjord-området. Det er endvidere muligt, at pladsen har fungeret som lods- og vagtstation med henblik på kontrol af indsejlingen til fjordsystemet.
Kulturlagene ligger på en levende (foranderlig) kyst, hvorfor den østlige, kystbundne del er udsat for erosion af naturkræfter – vind og hav. Kysten eroderer. Den østlige del af kulturlaget forsvinder derfor ud i havet.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er muligt at vandre såvel langs stranden som på klinterne. Flot udsigt til Kulhuse. Bemærk den lille færgeforbindelse mellem Sølager og Kulhuse.
Vejbeskrivelse
<p> Fra St. Karlsmindevej øst for Lynæs Havn mod Frederiksværk findes flere p-pladser (f.eks. 55.94455, 11.879547). Kør evt. til Sølager og Kulhusevej mod den lille færge, hvor der også er stor P-plads. GPS-koordinater: 55.944922, 11.901927.</p><p> Det er muligt at vandre såvel langs stranden som på klinten.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000487902c7c754959ee5&ll=55.944586,11.886692&spn=0.033645,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000487902c7c754959ee5&ll=55.944586,11.886692&spn=0.033645,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Skuldeklint </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Skulde Klint, 63 ha., fredet 2004.
Der er især to steder, der har interesse. Ved Store Karlsminde er klinten høj og det samme er den ved Lynæs Havn. Der er fundet spor af en stejleplads. Hovedparten af landarealerne er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Det store debatemne i denne fredningssag, var debatten om hvorvidt Lynæs Havn fortsat kan udvide mod øst. Det endte med at man accepterede byggeriet af en større lystbådehavn.
Nationalmuseet gjorde opmærksom på, at stedet er et kulturhistorisk følsomt område. Der er gjort flere fund, såvel forhistoriske stenalderbopladser som middelalderlige fartøjer. Museet anbefalede at såvel søterritoriet som landarealerne fredes.
Formålet med fredningen er at bevare skræntarealerne øst for Lynæs Havn, forlandet og den åbne vandflade. Der skal også gives bedre adgang mellem kyst og bagland, samt til udsigtspunkter.
Link til fredningskendelse
Skulde Klint , 2004
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Tlf: 47784000
Læs også
Folderen Fjordstien 2