Skrænter ved Sandbjerg Slot
Introduktion
Sandbjerg Slot er et harmonisk smukt slot, der ligger helt ud til Als Sund. Fra slottet kan man følge en sti til Sottrup Storskov nord for slottet.
Landskabet
Sandbjerg slot ligger ud til Als Sund, der er skabt ved afsmeltningen af den sidste istid. Her har smeltevand skåret sig ned i undergrunden og skabt dybt vand nær kysterne.
Den opstemmede mølledam syd for slottet løber mod nordvest og ender i offermosen, Nydam Mose. Ellers er området opdyrket men med mange, idylliske veje.
Kulturhistorie
Fredningerne ligger nær ved det smukke Sandbjerg Slot, der er placeret helt ud til Als Sund. Hovedbygningen er opført i 1787-88 i klassicistisk stil af bygherre Conrad Georg Reventlow, hvis slægt havde haft Sandbjerg siden 1673.
Foran den smukke bygning står en mindesten for Sandbjergs sidste ejere, sagfører Knud Dahl og hans hustru Ellen Dahl (Karen Blixens søster), der i 1959 skænkede ejendommen til Århus Universitet, der driver den som kursuscenter.
Sandbjerg tilhørte, som så mange andre sønderjyske godser hertugfamilien. Senere blev det ejet af storkansler Conrad Reventlow, der også ejede Clausholm på Djursland. Hans datter, Anna Sophie, blev i 1712 Frederik den 4.’s dronning til venstre hånd, og den kongelige bevågenhed for slottet var genskabt. Det betød, at Christian 10. tilbragte sin første nat efter genforeningen 10. juli 1920 på Sandbjerg Slot.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
” Nydamsruten ”, som er beskrevet under ”Nydam”-fredningen fører til og forbi Sandbjerg Slot. Det samme gør national cykelrute nummer 5 (Østersøruten), lokal cykelrute 24.
Nydam Mose, en af Danmarks flotteste offermoser fra jernalderen ligger i nærheden – se fredningsomtalen af ”Nydam Mose”.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 57' 2.22", Y: 9º 44' 54.18"

25 km fra Aabenraa og 8 km fra Sønderborg ad rute 41 drejes i rundkørsel i Vester Sottrup ad Nydamsvej gennem Øster Sottrup. Efter P-pladsen ved Nydam Mose drejes til højre ad Sandbjergvej, som fører direkte til slottet og dæmningen.

Man kan også dreje fra rute 41 i Ragebøl og følge Sandbjergvej eller Ravnkobbel til slottet.

Ovenstående GPS-koordinater viser til P-plads ved Sandbjerg Slot.

Fredningen og dens pleje
Sandbjerg Slot, 1935
Fredningen omfatter:
Træbevoksede skrænter ud til Als Sund fra nordspidsen af hovedbygningens park til nordspidsen af Sandbjerg Storskov. De skal henligge i deres nuværende tilstand og må ikke bebygges eller opdyrkes. Man må alene fælde træer på denne kystskrænt, hvis Fredningsnævnet kan finde en skovrider, der anbefaler det. Fældning må alene have det formål at bevare bevoksningerne, så deres trivsel ikke påvirkes.
Fredning af popler på dæmningen mellem Als Sund og Sandbjerg Mølledam. Hugst må alene finde sted, hvis det sker af hensyn til bevoksningens bevarelse og færdsel på dæmningen.
Rundhøjen ”Troldhøj” ligger på vejen fra Sandbjerg til Sandbjerg Lykke. Den fredes for bebyggelse og sløjfning. Eksisterende bevoksning med egetræer skal bibeholdes.
Rundhøj i Sandbjerg Storskov vest for hovedvejen. Ejeren kan fortsætte med at dyrke den omliggende skov uden begrænsninger.
Tre standspladser for kanoner , der stammer tilbage til den tyske besættelse i 1864, ligger ved Storskoven ud til Als Sund. Fredes på grund af deres historiske betydning og landskabelige skønhed (!).
I 1948 fik den daværende ejer, Ellen Dahl, udarbejdet en fredningsdeklaration, som freder en bevoksning i Storskoven, der skal bevares længst muligt i sin nuværende form af højskov. Almindelig udtynding kan foregå, men egentlig hugst må ikke ske, og der skal tages hensyn til de store bevaringsværdige træer.
I 2003 fjernede man poplerne på dæmningen. De var blevet meget store og affældige, så færdslen på dæmningen blev risikabel. Der skal ske en fornyelse af nogle af træerne, primært med ask og rødeg, der er mere velegnede til dette voksested. Døde elmetræer fjernes også. Arbejdet er gennemført i sommeren 2008.
Link til fredningskendelse
Sandbjerg Slot , 1935
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Tlf: 88726400