
Skovsgaard

Introduktion
Det idylliske gods, Skovsgaard, ligger mellem smukke bakker ud til Langelandsbælt. Godset omfatter i alt 400 hektar, hvoraf størstedelen i dag vildgræsses af heste og køer i en ydre hegning. Områdets mange vandrestier kan benyttes af alle, og giver mulighed for helt enestående naturoplevelser, når man bevæger sig rundt i området. Sammen med de spændende udstillinger i bygningerne, et naturværksted og en fantastisk naturformidling, gør det Skovsgaard Gods til et sted, der er værd at besøge. Så kom en tur til Naturdestination Skovsgaard!
Nederst ses Skovsgaard med marker og skov, der strækker sig mod Langelandsbæltet. Foto: Ole Malling
Landskabet
Herregården Skovsgaard ligger på Sydlangeland. For få år siden blev den opdyrkningen af jorden opgivet til fordel for en ekstensiv vildgræsning med køer og heste. De mange gamle levende hegn og småbevoksninger er naturligvis bevaret, og som erstatning for mange mindre hegninger er der nu et ydre hegn, som er fordynet med masser af klaplåger og færiste. Skovsgård er i dag et fantastisk naturområde bestående af enge, overdrev og gamle skove, som strækker sig ud mod Langelandsbæltet. De mange små bakker, lokalt kaldet hatbakker, skaber et helt særligt landskab. Bakkerne er dannet efter at den sidste gletsjer over dette område smeltede bort. Ler, sand og jord aflejret i søer på isens overflade har så ligget tilbage som karakteristiske bakker efter bortsmeltningen. Bakkerne er ofte så stejle, at dyrkning af jorden er meget besværlig. På Skovsgaard indgår de i græsningen, hvor dyrene hjælper med at pleje dem.
Skovsgaard Gods har renset mange vandhuller, indført nænsom pleje af adskillige kilometer levende hegn, og bakketoppene, der ikke længere dyrkes, er ved at overgå til overdrev, der er blevet en sjælden naturtype herhjemme. Næsten overalt på Skovsgaards jorder kan man møde køer og heste, som hjælper med naturplejen. Der er plantet en ny løvskov, og søer har set dagens lys. Samtidig er størstedelen af de gamle skove udlagt til urørt skov af hensyn til biodiversiteten.
Mange stier og vandretursfoldere giver gode oplevelsesmuligheder.
Plantelivet
Skovene, der hører under Skovsgaard, er for langt størstedelen udlagt til urørt skov. En lille del drives med traditionelle driftsformer som styning og strukturskov. Overalt i skovene er sprøjtning og gødskning forbudt.
Konabbe Skov er et flot eksempel på typisk østdansk skov. Bøgen dominerer, og unge bevoksninger af ær og ask veksler med egeskov og græsningsskov. Hist og her i skovene står enkelte og meget store og gamle bøge og egetræer.
I Påø Skov helt ud til havet står gamle, krogede og maleriske egetræer. Det bliver de ved med, for skoven må ikke røres af menneskehænder. I skoven Hennetved Haver vokser i skovbunden to orkideer, tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe . Lund-rapgræs , flitteraks , mose-bunke og skov-star er også en del af urterne i denne skov.
Tyndakset gøgeurt har sit navn efter at den blomstrer samtidig med at gøgen kukker. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
De mange levende hegn giver et mylder af sanglærker , tornsangere og gærdesangere. I skoven er mange hulrugende fugle, blandt andet natugler og spætter. I Rebjerg Sø yngler lappedykker , blishøns og nogle svømmeænder.
I Skovsgaards skove lever blandt andre rådyr , dådyr , grævling , skovmår og ravn. Og havørnen yngler nu i de gamle træer.
En sensommerdag eller en oktoberdag ude ved kysten vil afsløre at hundredetusinder af skandinaviske fugle på træk sydover samles på Sydlangeland hvorfra de i godt vejr flyver over Østersøen. Titusinder af bram- og knortegæs , ederfugle og småfugle trækker forbi her.
For år tilbage blev der i flere vandhuller udsat klokkefrøer . Det er sket for at sikre en genetisk kopibestand af klokkefrøer fra nogle af de små øer i Det Sydfynske Øhav. Klokkefrøbestanden klarer sig godt på ejendommen.
Klokkefrøer er søgt bevaret i flere steder på Sydfyn.
Kulturhistorie
I 1979 arvede Danmarks Naturfond Skovsgaard. Det skete, da ejeren af godset, Ellen Fuglede, der i mange år havde beboet hovedbygningen alene og barnløs, døde. Forinden havde hun med sin skovrider aftalt, hvad der skulle ske efter hendes tid. Efter svære overvejelser accepterede hun at give ejendommen til Naturfonden, der overtog det gamle gods, der stammer helt tilbage fra 1457.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
På kortet ovenfor er forslag til to ture, men der er mange andre afmærkede ture på ejendommen. Se mere under Yderligere Information eller tag en folder ved besøgscenteret eller i folderkasser på ejendommen. I sommerperioden er det muligt at tage på tur med naturvejlederen.
Ved kysten ud til Langelandsbæltet er der badestrand.
Vejbeskrivelse
<p> Fra landevejen mellem Rudkøbing og Bagenkop sydligst på øen er i den lille by, Lindelse, skiltet til Skovsgaard. På vej til godset passerer man den smukke skov, Hennetved Haver der også hører under godset.</p><p> P-plads ved besøgscenteret: N 54º 50' 44.09" E 10º 45' 11.05" <br/> P-plads i Påø Skov nær havet: N 54º 50' 48.16" E 10º 46' 34.71"</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047658a4cbe1f8678dc&ll=54.849141,10.743341&spn=0.017295,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047658a4cbe1f8678dc&ll=54.849141,10.743341&spn=0.017295,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Skovsgaard </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Skovsgaard Gods, 385 ha., fredet 1973. I 2006 er fredningen moderniseret.
Seks år før Naturfondens overtagelse af Skovsgaard, havde Ellen Fuglede med glæde fået hele godsejendommen fredet – igen på opfordring af sin skovrider. Ellen Fuglede var meget konservativ og ønskede det gamle gods bevaret sådan som hun selv huskede det fra barn af – og dertil var fredningen et godt instrument. Hun var som nævnt mere betænkelig ved at give sin ejendom til Naturfonden, der hører under Naturfredningsforeningen, der har hovedsæde i København. For at undgå for meget ”københavneri” stiftede hun en lille lokal, langelandsk fond med tre bestyrelsesmedlemmer, der har til opgave at sikre, at ordene og ånden i Fugledes testamente overholdes nidkært.
Danmarks Naturfond har i dag vildgræsning med heste og køer. Naturformidling med naturvejleder, udstillinger, museer og åben hovedbygning trækker mange tusinde til stedet årligt. Bliver man træt af at vandre i skov og på marker, kan man hvile sig og få forfriskninger i den økologiske cafe, der har sommeråbent.
Link til fredningskendelse
Skovsgård Gods , 2006
Skovsgård, 1973
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Langeland Kommune
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf: 63516000
Se også:
Danmarks Naturfond hjemmeside – vælg Skovsgaard Gods
Folder om Skovsgaard
Vandretur i Konabbe Skov
Vandretur ved Påø Enge
Vandretur ved Rebjerg Sø
Vandretur i Hennetved Haver