Skast, Kogsbøl og Borgmosen
Introduktion
Store tidligere, men nu nedbrudte højmoser ligger i dag uproduktive hen og gror til. Der er en særegen stemning i moserne, og en ti kilometer lang vej fører ind til hjertet af dem.
Landskabet
Moseterrænet er fladt. Den nordlige del af moserne, en del af Skast Mose, afvandes mod nord, mens Kogsbøl Mose sydligere afvandes mod syd.
En asfaltvej fører ind til den centrale del af de ellers meget utilgængelige moser.
Skast, Kogsbøl og den noget mindre Borgmose, ligger på hedesletten klemt inde mellem den vest for liggende Hjerpsted Bakkeø og den øst for liggende Abild Bakkeø. Mosefladerne ligger kun 3-4 meter over havet, og før diget ved Ballum blev anlagt, kunne stormfloder oversvømme moserne.
Plantelivet
Dele af moserne er blevet plejet ved rydning af trævækst og afgræsning. Gran og fyr er invasive arter, der breder sig ud over mosearealerne. Birk , pil og poppel breder sig også.
I mosens østlige del vokser den sjældne guldblomme .
Der vokser også festgræs , toradet star , hunde-viol , maj-gøgeurt , troldurt , klaseskærm , skeblad , og billebo i Skast Mose.
I den sydlige og sydvestlige del af moserne er der hedelyng , kongebregne , tråd-star , skede-star , grå-star , og benbræk .
Guldblomme går man ikke let fejl af. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Rørhøg , hedehøg , mosehornugle , sortterne, urfugl og tinksmed ynglede i området i 1970’erne. De er formodentlig alle sammen forsvundet i dag.
Her er stadig rødrygget tornskade og en mængde småfugle.
Odder lever i Skast Mose og urfugl er tidligere set, år før den helt forsvandt som ynglefugl i Danmark.
Oddere kigger nysgerrigt frem. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Området er udpeget som et internationalt fuglebeskyttelsesområde.
Moser lider ofte af, at der regner for meget kvælstof ned i dem. For de fredede mosers vedkommende er der tale, om at der årligt regner 18-20 kilo kvælstof pr. ha ned i moserne, og det er langt over naturtypernes tålegrænse. En række planter der ikke tåler en sådan dosis vil forsvinde. Moserne gror til i træer og græsser, især ikke mindst blåtop og bølget bunke.
Der er gennem de senere år indført naturpleje, og der afgræsses med bl.a. herefordkvæg. I 1950’erne blev tørv skrællet af over store arealer, og det gav bedre ynglebetingelser for ænder som krikand, gråand og dobbeltbekkasin.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der fører en asfaltvej ind i moserne, og der er fri, men besværlig adgang til moserne.
Besøg også Trøjborg Ruin 1,5 km øst for moserne. Der er skiltet fra vejen mellem Hjerpsted og Visby. Trøjborg er en middelalderborg, bl.a. ejet af Margrethe 1. Den blev erstattet af et slot bygget i 1580 af Peter Rantzau. Storbonden Knud Lausten Knudsen ønskede ikke, at hans børn skulle få ”herremandsnykker”, så han tilbød slottet til indenrigsministeriet, da det var ”upassende til mit brug”. Men ministeriet sagde nej, og nedrivningen begyndte. Siden 1854 har ruinen ligget her på sin ø omgivet af voldgrave midt i en beplantning. På de gamle mure vokser den lille gul lærkespore, og man kan også være heldig at finde den meget sjældne lille bregne, murrude.
Syv km øst for Kogsbøl Mose ligger Sølsted Mose med Fugleværnsfondens reservat. En markeret tur fører rundt i området fra Sølsted By, hvorfra der er skilt til mosen.
15-20 nattergalehanner kan høres, men græshoppesanger, bynkefugl, fyrremejse og pungmejse holder også til. I juni kan man plukke pors.
Vejbeskrivelse
<p> Skast Mose kan nås ad flere ruter: <br/> Tag f.eks. afkørsel 69 fra motorvej E20 og kør ad rute 417 mod Ribe, videre ad rute 32 gennem Ribe og fortsæt ad rute 11 gennem Rejsby og Brøns indtil Rømøvej, rute 175, hvor der drejes til højre mod Skærbæk.</p><p> Eller afkørsel 69 på motorvej E45 og videre ad rute 435 mod Tønder til Rangstrup. Fortsæt ligeud ad Rangstrupvej til Agerskov. I rundkørsel drejes ad rute 175 til Toftlund/Skærbæk. Efter Skærbæk videre ad Rømøvej, drej derefter til venstre mod syd langs vestkysten ad rute 419 (Kystvejen) gennem Ballum og Hjerpsted, hvor vejen som Hjerpstedvej drejer mod øst ind i land. Fredningen ligger nord for vejen. Den vej, der fører ind til moserne, ligger lige efter Kogsbølvej og overfor Sejerslevvej på denne position: N 55º 1' 1.61" E 8º 43' 50.33".</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047800c31b8d29f385c&ll=55.0294,8.735504&spn=0.068872,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047800c31b8d29f385c&ll=55.0294,8.735504&spn=0.068872,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Skast Mose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Det var Danmarks Naturfredningssag, der i 1967 rejste sagen om mosefredningerne. Områderne er ud fra geomorfologiske synspunkter interessante på grund af deres placering i forhold til Ballummarsken og Vadehavet. Der var også tidligere et rigere fugle-, dyre- og planteliv.
Fredningssagen har været langvarig, og den mødte en voldsom modstand.
De 100 lodsejere var imod fredningens gennemførelse, fordi man i moserne netop havde færdigprojekteret en afvandingsplan. På den ene side stod lodsejerne, der ville fjerne moserne – på den anden side naturfrederne, der ville beholde og berige moserne.
Den gordiske knude blev løst ved at naturfredningsforeningen, lodsejerudvalget og landvindingsudvalget blev enige om en overenskomst vedrørende Skast Mose. Naturfrederne accepterer, at man ikke vil anke den fredningsafvisning som Fredningsnævnet havde besluttet, mod til gengæld, at lodsejerudvalget og landvindingsudvalget forpligter sig til ikke foreløbig at gennemføre deres afvandingsprojekt. Lodsejerudvalget skal også forpligte sig til, med henblik på en fredning, at gennemføre en omdeling af arealer, så de samles hos de lodsejere der ikke er interesserede i afvanding og kultivering af moserne. Ejerne er opmærksomme på de naturvidenskabelige interesser, der knytter sig til Skast Mose.
Lodsejerne var vældig sure over at der blev anlagt en fredningssag, netop som afvandingsprojektet skulle gennemføres, og mente, at de allerede i 1959 havde orienteret naturfrederne og naturfredningsrådet om det.
Holdningen til naturfredning kom klarest til udtryk hos direktør Frederik Heick fra Statens Landvindindingsudvalg, der oplyste, at ”afvandingsprojektet såvel teknisk som økonomisk er færdigberegnet, og at det må ses som en helhed, der kun vanskeligt kunne tåle beskæringer af fredningsmæssige eller andre hensyn”.
Der var nogle af lodsejerne, der ikke havde råd til at betale deres del af afvandingsprojektet, der i 2007-kroner ville løbe op ikke mindre end 40,3 mio. kroner. Skast Mose-projektet udløste voldsomme scener, da en lokal husmand, der ikke havde råd til at deltage, sendt sine børn ud for at lægge sig foran gravemaskinerne i protest!
Mosen er under stærkt tilgroning i forhold til, hvordan forholdene var på fredningstidspunktet, bl.a. på grund af drænkanaler. Mosen gror til i vedvækst og græsser – primært blåtop og bølget bunke. Tilgroningen er taget til siden mosen blev fredet i 1977, og gennem de sidste 20 år er tilgroningen accelereret.
Link til fredningskendelser
Skast, Kogsbøl og Borg moser , 390 ha, fredet 1977
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder
Tlf: 74929292
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Kogsbøl og Skast Mose
Fugleværnsfonden Sølsted Mose