
Skallingen og Langli

Introduktion
”Jeg havde ikke troet at disse stemninger af vildhed og ørken, som jeg mødte i Hornsbjerge og Boldbjerge, kunne overgåes af noget her til lands. Og dog havde jeg endnu ikke mødt kulminationen af, hvad disse egne i den henseende rummer. Den fandt jeg først ude på Skallingen.”
Ordene skrev forfatteren Achton Friis i 1933. Sådan er Skallingen stadig – et område under stadig forandring, der giver mange oplevelser.
Området indgår i Nationalpark Vadehavet.
Skallingen er en strandeng med store vidder.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Landskabet
Skallingen er næppe mere end 400 år gammel. Før den tid gik Vesterhavskysten fra Blåvandshuk mod sydøst, forbi det forsvundne fiskerleje Sønderside ved Ho Klitplantages sydvestside og videre til øen Langli, der afsluttede halvøen. De store grå klitter på Langli og ved Krogsande-Boldbjerge er gamle havklitter.
Siden har vind og strøm aflejret enorme mængder sand, der har bygget Skallingens vestside op. 12 km mod sydøst har strømmen i Grådyb dog bremset yderligere tilvækst. Skallingens østside er op til to km bred marsk, dannet gennem stadige aflejringer af ler og organisk materiale – såkaldt slik – under højvande og stormfloder.
I dag holder kystbeskyttelse og diger på Skallingens former – udvalgte steder. Tidligere tiders havrendinger, hvor havet brød klitrækken og skyllede tværs over øen er historie, men de gamle brud ses stadig som flade sletter der går på tværs af halvøen. Kun Skalling Ende får nu lov at boltre sig frit.
Sandets bevægelser har medført en stor sandbanke i Ho Bugt, hvor øen Langli i dag stikker op som den centrale del.
Plantelivet
Træer har ikke kunnet få rodfæste i dette flade, forblæste landskab. Dog vokser på Langli få løv- og nåletræer.
For at holde på sandet er vadegræs indført til Ho Bugt i 1931-1932. Det er en amerikansk græsart med stiv top, der er god til at binde slik, fint opslemmet ler, og altså dermed danne marsk. Det vokser længst mod øst sammen med den mindre kveller , der er en lille, saftspændt, meget salttålende plante.
I august er østsiden fyldt med blåviolette, blomstrende tæpper af tætblomstret hindebæger . Også den mere sjældne stilkløs kilebæger ses. I de yderste klitter vokser hjælme og marehalm , og på de grønne klitter er det gul snerre , smalbladet timian og rød svingel , der dominerer.
Tætblomstret hindebæger er salttålende og findes på enge, der hyppigt oversvømmes. Trives bedst på græssede enge.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Såvel krondyr som rådyr ses i de vestjyske klitplantager, også ved Ho, hvorfra de af og til søger føde på Skallingen.
I Ho Bugt ligger ofte spættede sæler og slapper af på sandbankerne. Chancerne for at se dem er gode under en tur til Langli.
Der er langt mellem ynglefuglene på Skallingen. Nogle store præstekraver , strandskader , viber , rødben og almindelige ryler samt rørhøge ses. For de særligt fugleinteresserede kan det svare sig at kigge nærmere på de gule vipstjerter , da racen gulhovedet gul vipstjert yngler visse år på engene.
I træktiden om efteråret flyver hundredetusinder fugle forbi kysten ved Blåvand, og mange ænder, gæs og vadefugle raster langs kysten, på engene og i Ho Bugt.
Strandskader med det karakteristiske røde næb.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Før Skallingen blev dannet, gik kysten som nævnt næsten vest-øst ved Blåvandshuk, og på denne kyst lå fiskerlejet Sønderside, hvorfra der især i sildesæsonen forgik et omfattende fiskeri. Også købmænd og håndværkere slog sig i perioder ned ved fiskerlejet, der var en konkurrent til handelen i Varde. Fiskerlejet blev udslettet af stormfloden i 1634.
Skallingen har aldrig været beboet ud over nogle fyrpassere på Skalling Ende. Det fik en brat ende, da fyret blev skyllet i havet. Halvøen har i mange år fungeret som fælles græsningsområde for Ho-bønderne, der først og fremmest har får, men også kreaturer gående på engene. Skallingen blev udskiftet i små, smalle jordstrimler i 1932. For at sikre at fårene klarer sig under højvande, holdes der opsyn med dem fra vogterhusene. Der afholdes stadig fåremarked i Ho hver sommer.
Tyskerne udlagde 70.000 miner på Skallingen. Kystdirektoratet har siden 2006 minutiøst gennemgået klitter og strande for miner og har i foråret 2008 erklæret området for minefrit, hvilket er til stor glæde for sommerens gæster. Oprensningen har kostet et trecifret millionbeløb.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En vandretur på selve Skallingen er et must. Den ligger 10-15 km nordvest for Esbjerg, og nås ved at køre fra Varde mod Oksbøl og videre mod Blåvandshuk. Kør til Ho, hvorfra der er skiltet til Skallingen. Store dele af kysten har været afspærret, da der blev ryddet miner frem til 2008. Vær opmærksom på, om der er skiltet i mindre områder mod minefare.
Andre ture eller seværdigheder
Ved vejen mellem Ho og Oksby nord for Skallingen ligger de fredede Krogsande og Boldbjerge. 400 meter ad denne vej fra Ho By er en P-plads (N 55º 32′ 57.51″ E 8º 13′ 16.93″). Udgangspunkt for vandreture i Ho klitplantage. Også syd for Ho By er der P-plads med vandretur – på vejen mod Skallingen.
Nord for Ho By er et marskområde fredet. Det ligger mellem landevej og Ho Bugt. Det er gammel uberørt marsk.
På vejen mellem Ho og Oksby er et gammel tysk underjordisk kanonanlæg, den såkaldte Tirpitz-stilling åbent for gæster. Det skulle dengang dække indsejlingen til Esbjerg.
Fra Ho By fører en vej mod sydøst – til Nyeng (N 55º 31′ 44.67″ E 8º 15′ 32.57″). Herfra kan du gå ud over vaden til den lille ø, Langli – men kun i perioden 16. juli til 15. september må du vade de tre kilometer derud og tilbage igen. Tjek højvandstider forinden.
Det er ikke tilladt at have hund med på Skallingen.
Vejbeskrivelse
<p> Skallingen ligger 10-15 km nordvest for Esbjerg og nås ved at køre fra Varde mod Oksbøl og videre mod Blåvandshuk. Der er flere P-pladser på Skallingen. Fra den sydligste (N 55º 29' 53.64" E 8º 15' 34.02") er der gode vandremuligheder mod syd og omkring Skalling Ende.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004755704126e4a73613&ll=55.506472,8.273048&spn=0.06805,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004755704126e4a73613&ll=55.506472,8.273048&spn=0.06805,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Skallingen </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Klitter, strandenge, strandoverdrev og marsk på Skallinghalvøen, 1200 ha, fredet i 1939 og 1980.
Klit og hede ved Krogsande-Boldbjerge, 341 ha, fredet 1966-1967.
Ældre marskområde øst for Ho, 110 ha, fredet 1984.
Vadehavet og Skallingen, reservat, 1992.
Den første fredning af Skallingen er fra 1939 og forbød bebyggelse og tilplantning, men arealerne kunne »drives på almindelig landbrugsmæssig måde«, altså opdyrkes om nødvendigt. En række naturvidenskabsmænd knyttet til Skallinglaboratoriet, en forskningsstation under Københavns Universitet, foreslog derfor en ny fredning i 1962, men den blev først gennemført i 1980, efter at staten havde købt halvøen i 1978.
Græsningen er ekstensiveret, da alt for mange dyr havde ødelagt vegetationen i tiden under privat eje, og jagten drives i dag kun i begrænset omfang.
Miljøministeriet fik i 2007 undersøgt, om Skallingen skulle have kystbeskyttelse, da Skallingens udseende gennem tiden havde ændret sig meget. Rapporten viste imidlertid, at udgifterne ved kystbeskyttelse ikke ville være en god investering, og foreslog at Skallingen fortsat får lov til at udvikle sig dynamisk alt efter vind og vejr.
I begyndelsen af 1960’erne gennemførtes en fredning af området Krogsande-Boldbjerge, som havde til formål at bevare dele af dette smukke klitlandskab ubebygget og ubeplantet. Kort efter denne fredningssags afslutning købte og fredede staten et stort klitareal nord for, så der blev skabt et stort sammenhængende fredet område på ca. 340 ha. Det fredede område består af hedeflader med gamle klitter, som er tilgroede og i ro.
Mellem Skallingen og Langli ligger et naturvidenskabeligt referenceområde. Her er al adgang forbudt hele året, og det er den mest uforstyrrede del af Vadehavet, der i 1992 blev vildt- og naturreservat. Også øen Langli er omfattet af fredning, og her bebor ornitologer i perioder villaen og laver registreringer af fugleforekomster.
Link til fredningskendelser
Skallingen , 1980
Bolbjerge, Krogsande , 1966
Krogsande, nord , 1967
Ho, Bredmose, Nørballe , 1984
Skallingen, Langli , reservat, 1992
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf. 79946800
Læs også:
Naturstyrelsens folder: Ho Klitplantage – Blåvandshuk
Naturstyrelsen: reservatfolder om Langli og Skallingen
Naturstyrelsen: Skallingens fremtid. Rapport fra arbejdsgruppen, maj 2007.
Miljøministeriet Natura2000-område Vadehavet
Undervisning med opgaver om Vadehavet for børn: Mit Vadehav