Sjælsø syd
Introduktion
Især langs den sydlige bred af Sjælsø ligger en række mindre fredninger, der giver folk adgang til at færdes langs bredden af Sjælsø. Eskemose Skov er en af dem. I det hele taget er Sjælsø en af de smukkeste søer på denne egn, og der er mange opholdsmuligheder omkring søen.
Sjælsø set fra Aasebakken. Foto: Bo Madsen
Landskabet
Det fredede område er markant ved at være et stort, åbent landskab. Der er dog mindre skove og moser i fredningen.
I den nordvestlige del af fredningen trives løvtræsbevoksninger, der skal bevares så længe som muligt. Søen er omgivet af et kuperet landskab, og det har skabt mange elle- og askesumpe. Der er mange arealer med overdrev i form af vedvarende græs, og det militære øvelsesterræn vest for Sjælsø er præget af en dynamisk natur.
Sjælsø. Foto: Bo Madsen
Plantelivet
Der er en meget næringsrig flora i Sjælsø, da søen gennem mange år har modtaget store mængder af spildevand fra de omkringliggende småbyer. Først i de senere årtier er man begyndt at iagttage større sigtedybder, og dermed renere vand. Der udtages løbende prøver, der viser om kravene overholdes.
Dyrelivet
Små og større skove giver rum til en mængde forskellige fuglearter. I det åbne land ses musvåge , spurvehøg og tårnfalk , der henter føde fra de mere åbne områder. I moserne er der blishøns , gråand , grønbenet rørhøne , fiskehejre og i nogle af vandløbene går ørreder op mod strømmen.
I Sjælsø yngler årligt op mod 50 par af toppet lappedykker , og under vandoverfladen kan man fange gedde , ål , rudskalle , brasen , suder , grundling , aborre og hork .
Hættemågen ses årligt i større eller mindre kolonier. Man kan være heldig at se fiskeørnen svævende over søens vandspejl på jagt efter føde.
Kulturhistorie
Landskabet er præget af store skove, åbent landbrugsland og så Sjælsø, der ligger og lyser op midt i det hele, omgivet af klukkende, blå bølger. Mange landsbyer har ligget i området, men tidligere landsbyer som Høsterkøb, Birkerød og Blovstrød har for længst opslugt de helt små landsbysamfund.
De fredede områder er lavninger i et kuperet morænelandskab, der er dannet under den sidste istid. I den østlige del af område havde stenalderfolket slået sig ned, dengang Sjælsø var en del af en fjord, der havde sin åbning mod Øresund ved Nivå. Bopladserne har i dag stor arkæologisk interesse.
I øst er der uopdyrkede arealer, mens der er landbrug, gartnerier og frugtplantager i den vestlige del.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Langs den sydlige del af Sjælsøs bredder er der en række stier og adgangsmuligheder langs vandet. Det er muligt at vandre fra Kajerød i vest, langs søkysten gennem fredningen vest for Eskemose Skov, gennem denne skov og videre til Ravnsnæs, der er en lille by med 700 beboere.
Øst for Jægerhytten i Eskemose Skov er der anlagt et badeområde, ”Sjælsø Strand”, hvor der er udlagt sand. En badebro fører ud i søen, og der er opstillet en grill i området.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 51.523', Y: 12° 26.234'
<p> Et godt udgangspunkt kan være ved ”Plejecenteret Sjælsø”. Fra rute 201, ”Kongevejen” kører man gennem Birkerød og drejer til højre ad Byagervej (lige før kommunegrænsen) og til venstre ad Soldraget. Der kan parkeres for enden af denne vej, og herfra kan man gå ned til Sjælsøs sydbred, og følge stiforløbet mod øst.</p><p> Alternativt kan man køre til P-plads ved Eskemose Skov, som ligger tættere på Jægerhytten.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> : <br/> P-plads ved Plejecenteret: N 55º 51.578' E 12º 25.619' <br/> P-plads ved Eskemose Skov: N 55° 51.523', E 12° 26.234'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8d446f6a522e8a7&ll=55.86462,12.440128&spn=0.033715,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8d446f6a522e8a7&ll=55.86462,12.440128&spn=0.033715,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Sjælsø Syd </a> på et større kort </small></p>
<p> Et godt udgangspunkt kan være ved ”Plejecenteret Sjælsø”. Fra rute 201, ”Kongevejen” kører man gennem Birkerød og drejer til højre ad Byagervej (lige før kommunegrænsen) og til venstre ad Soldraget. Der kan parkeres for enden af denne vej, og herfra kan man gå ned til Sjælsøs sydbred, og følge stiforløbet mod øst.</p><p> Alternativt kan man køre til P-plads ved Eskemose Skov, som ligger tættere på Jægerhytten.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> : <br/> P-plads ved Plejecenteret: N 55º 51.578' E 12º 25.619' <br/> P-plads ved Eskemose Skov: N 55° 51.523', E 12° 26.234'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8d446f6a522e8a7&ll=55.86462,12.440128&spn=0.033715,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8d446f6a522e8a7&ll=55.86462,12.440128&spn=0.033715,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Sjælsø Syd </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Kajerød, fredet 1964
Der er tale om en udsigtsfredning sydvest for Sjælsø. Fredningen skal sikre, at der mellem landevejen fra Isterød over Grønnegade, Sjælsmarkvej og videre mod vest til Blovstrød ikke sker nogen form for tilplantning der kan ødelægge udsigten over Sjælsø. Der må derfor ikke opføres ”misprydende” bygninger i fredningen. Fredningen ligger op til det store fredede øvelsesterræn Høvelte.
Sjælsø Vest + Sjælsø, 25 ha., fredet 1940
De fredede arealer ligger vest for Eskemose Skov. Der er et kuperet område ned mod søen, og det skal også fremover henligge, som det, det er – et græsningsareal. Der må ikke bygges på området. Fredningen afsluttes mod vest ca. 500 meter fra skovbrynet. Alle skal have mulighed for at færdes og opholde sig på området.
Eskemose Skov, 23 ha., fredet 1942
Skoven er i 1942 blevet fredet. Det var Naturfredningsrådet der mente, at skovens kilder og skov burde fredes. De må aldrig forurenes ved tilførsel af spildevand fra de nærliggende bebyggelser. Vandføringen må ikke formindskes. Der må ikke indsamles dyr ved skovens kilder uden tilladelse.
Skoven skal drives, så nåletræer erstattes med bøg, eg, ask og andre naturligt forekommende arter af træer. Man bør bruge lokale provenienser. Fredningsnævnet gennemførte fredningen.
Eskemose Skov er en del af det store skovområde, der frem til slutningen af 1700-tallet hørte under Hirschholm Gods, og som bl.a. tjente til kongeligt jagtrevir.
Rudersdal Kommune ejer skoven og der er anlagt flere stier i denne fortrinsvis, rene løvskov. ”Jægerhytten” i skoven var oprindelig en jagthytte, men det var også et af de steder, hvor Dronning Caroline Mathilde mødtes med Struense og drev lystig ”leg” sammen.
Ravnsnæs sti nummer 14, 25 ha., fredet 1940.
Fra Isterød i øst og langs øst- og sydbredden af Sjælsø fører en sti langs kysten forbi bebyggelserne Ravnsnæs og Kajerød. Der giver mange gode udsigter over Sjælsø. En række af stierne er fredet, og tilstanden af dem må ikke forandres.
Sjælsø-Rude Skov, 69 ha., fredet 2001.
Naturfredningsforeningen rejste i 1993 forslaget om at skabe en forbindelse mellem Sjælsø og Rude Skov. DN fik opbakning fra den daværende Birkerød Kommune og Frederiksborg Amt.
Det åbne, ubebyggede landskab skal sikre flotte udsigter over Sjælsø. Sti langs søen skal skabe bedre offentlig adgang, og omfatte såvel ældre stier som nye. Landskabet er overvejende et morænebakkelandskab med mange dødishuller. Det meste af fredningen er jord i omdrift.
Link til fredningskendelser
Kajerød , 1961
Sjælsø sydvest , 1961
Sjælsø-Kjerød , 1940
Eskemose Skov , 1942
Ravnsnæs stianlæg nr. 14 , 1940
Sjælsø, Rude Skov , 2003
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Rudersdal Kommune
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46110000
Læs også
RudersdalRuten (sammenlagt 42 km lang vandre og cykelrute gennem kommunen) Læs om den her
