Sankt Hans Hospital

Introduktion

Landskabet

De fredede dele af Sct. Hans skal ses i sammenhæng med de bebyggede dele for at give sin fulde mening. Det hele er nemlig en sammenhængende kulturlandskabelig helhed med rødder i middelalderen og markante spor fra 18- og 1900-tallet.

Både bebyggede og ubebyggede arealer rummer stadig en del rester af indtil for nylig særdeles rige biologiske værdier. Driften foregik nemlig forholdsvis hensynsfuldt og pietetsfuldt så længe hospitalets egen gartnerafdeling foretog den – i et vist omfang med hjælp fra kroniske patienters muskelkraft, og med en vis grad af veneration og respekt for lokale traditioner.

Hospitalsterrænet klæder ca. 1,5 km fjordkyst med overvejende ubebygget, delvist åbent, delvist træ- og kratbevokset land. Bredden ind i land er ca. ¾ km. De fredede dele ligger overvejende på plateauer, skrænter og strandenge ud mod fjorden, men også til dels ind i land, på de – hovedsageligt fugtige – steder, hvor der ikke er hospitalsbygninger. Med til det fredede areal hører en lille enklave med nogle få bygninger med stor fortælleværdi, nemlig gartnerhus fra 1700-tallet (med gartneri og drivhuse m.m.), kapel (med kirkegård) og personalets lystbådehavn med skure i den del af terrænet, hvor Bistrup Landsby for længe siden har ligget.

Både østligst og vestligst rejser landet sig forholdsvist højt over de græssede strandenge med kratbevoksede lerklinter fra stenalderhavets tid, og græssede skråninger, hvorfra der er fantastisk fjordudsigt. Midterdelen med udløbet af åen Gedebæksrenden ligger lavere, og har både mere træbevoksning og mere bebyggelse. Øst for hospitalsterrænet ligger Roskilde Havn og bydelen (tidligere landsbyen) Sct. Jørgensbjerg med sin middelalderkirke. Nordvest for terrænet ligger Parcelgården, som tidligere var en del af hospitalets selvforsyning med store marker og græssede strandenge. Usynligt fra fjorden grænser hospitalsterrænet mod vest op til den store Kattinge Vig-fredning som bl.a. omfatter Boserup Skov.

Den lavtliggende midterdel strækker sig langs Gedebæksrenden lidt ind sydpå i landet, via boldbane, Kæpskov og ”Inspektørens Eng” til en del af den førhen ekstremt botanisk værdifulde ”Rørmosen”, der stadig byder på meget stor landskabelig skønhed og gode naturoplevelser.

Det helt specielle ved landskabet er, at det på sjældent smuk og varieret vis kombinerer mange kvaliteter. Mange af dem stammer mere eller mindre direkte fra det fine parkanlæg, som var en vigtig del af anstalt-ideologien, og den delvise selvforsyning, der førhen var en integreret del af anstaltens terapi såvel som dens økonomi. Andre har rødder længere tilbage, til da området var hovedgårdsjord under Københavns Magistrats Gods, Bistrup.

Plantelivet

De forskelligartede landskabsrum i parken i det midtsjællandske fjordlandskab giver varierede floraer. Mange af de arter som også karakteriserer forårsfloraen i Boserup Skov ses også på Sct. Hans. Hulrodet lærkespore , hvid , gul og blå anemone , ramsløg , eng-nellikerod , engkarse , vorterod og mange andre. Dog skaber overgødskning et mindre varieret planteliv.

De store plæner i øst og midt har tidligere været grøntsagsmarker, som nu bliver græsset. En specialitet her er den sjældne og smukt blomstrende knold-fladbælg , som har overlevet forvildet efter dyrkning i 1600-tallet, hvor den måske har været anvendt til foder; måske til kaffeerstatning eller som ”jord-kastanjer”.

Andre levende fortidsminder er gamle plantager og enkelttræer af f.eks. æbler , pærer, kirsebær , hassel og valnødder der er indgået i selvforsyningen; og forskellige mere eller mindre sjældne siirplanter, bl.a. flotte allétræer, der hørte til parkanlægget, som man tidligt vidste kunne have en sundhedsfremmende virkning på de syge sind.

Strandengene har pæn, om end ikke exceptionel strandengsflora; den ferske eng langs Gedebæksrenden har engblomster og rørsump, og der findes også både ellesump, blandet sumpskov og spontan blandskov på arealet.

Der er et rigt svampeliv, selvom nogle af de smukkeste og sjældneste arter er blevet væk, eller fåtallige. Især inden driften blev intensiveret var Sct. Hans terræn ualmindelig rigt på sjældne svampe. Desværre især på de arealer, der ikke er fredet, og hvor man derfor frit kan bekæmpe den biologiske mangfoldighed med NPK-gødning og til en vis grad gift, og total udskiftning af gammel overdrevs-grønsvær med nyt græs. Men mere almindelige og velsmagende arter som f.eks. markchampignon , østershat , bleg og violet hekseringshat , elledans-bruskhat og vårmusseron kan stadig findes i masseforekomster, og skønt netstokket indigo-rørhat er skadet af gødskning, kan den stadig findes, ligesom morkler og rabarber-parasolhatte .

Ramsløg er karakteristisk for Skt. Hans-området og Bognæs.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Kulturhistorie

Fra stenalder til it-tiden har mennesket præget området med kulturspor.

Bygninger

Nær Gedevadsbækkens udløb (som en overgang har været opdæmmet til mølledrift om foråret) ligger Bistrup borgbanke fra Absalonstiden, hvor en efterfølger til Bidstrup Slot i dag ligger og med en enkelt lav længe repræsenterer noget af det ældste endnu eksisterende anstaltbyggeri.

Nær herved har i middelalderen ligget helligkilden Kristi Blods Kilde og landsbyen Bistrup. Den er væk i dag, men hospitalets kapel og kirkegård ligger nu på stedet, og nærved står et gulkalket gartnerhus fra 1700-tallet i en speciel jordstampningsteknik.

Spredt i de ikke-fredede dele af terrænet ligger bygninger fra forskellige faser af hele hospitalets historie fra grundlæggelsen i 1816 til en ringmur for kriminelle patienter fra 2008.

Særlig markant er Gottlieb Bindesbølls bygningsfredede Kurhus fra 1860, som foruden smukke rustikke sengeafdelinger bl.a. rummer hospitalets særprægede kirke på 1. sal og ”Kurhussalen” samt et offentligt bibliotek.

Men også mange andre særprægede bygninger kan være med til at fortælle historier om psykiatrien og det lille afsondrede samfund, anstalten udgjorde. For eksempel de små portnerhuse, der vidner om at man inden psykofarmakaen (den såkaldte ”kemiske spændetrøje”) var nødt til at omgive det hele med hegn og mure. Den ene er i dag en kiosk, der drives på eget initiativ af ikke-indlagte psykiatriske patienter fra Roskilde. Patientklubben, Villa d’Este er også interessant: Efter sigende en kopi af et italiensk hus. Ligesom flere andre huse (bl.a. Heymanns hus) bygget til en patient med velhavende baggrund, som her kunne blive plejet og behandlet under private forhold af hospitalets personale.

Landskabelige kulturspor

Kæpskoven: Navnet siger at den lille lund har været brugt til fremstilling af båndkæppe til tøndebånd til brug i husholdningen. Sct. Hans Hospitals montageværksted, maskinværksted og maskinsnedkeri har helt op til dette årtusinde produceret på bestilling til virksomheder og private. Mærkeligt nok er der ikke en eneste hasselbusk i Kæpskoven tilbage. I Kæpskoven lå tidligere en flot dansepavillon (nu genrejst i København) i en lysning mod syd, mens der i nordenden har ligget en strå-isoleret hytte til sommeropbevaring af is.

Valnøddeplantagen: Denne plantage nord for Bistrup Alle er plantet på baggrund af et forslag fra 1932, som et forsøg på for 600 kr. at beskæftige de arbejdsduelige patienter uden unfair konkurrence. Og samtidig lave forsøg med valnøddyrkning under danske forhold, og potentielt spare op mod 500.000 kr. på udenrigshandelen. Som Borgmester Hedeboel er citeret for i Borgerrepræsentationens forhandlinger, ”kan altsaa selv denne mørke og fattige Tid række Haanden frem med en værdifuld Gave til Eftertiden”. I 2009 er valnødderne ved at blive erstattet af nye – og i deres alderdom har de gamle produceret enorme mængder af velsmagende østershatte.

Samlet set har Sct. Hans-fredningen sammen med sine bevaringsværdige naboarealer enorm kulturhistorisk fortælleværdi om en historisk periode, hvor man drev store anstalter / total-institutioner med form for social- og sundheds-omsorg, der i vor tid er ved at blive erstattet fuldstændig.

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Fredningsforslaget, som omfatter cirka 65 ha. dels under Sct. Hans Hospital, dels under Region Sjælland, dels under Roskilde Kommune og dels i privat eje, blev vedtaget endeligt i 1999 efter at Fredningsnævnet imødekom en klage ved at udtage et lille del-areal nær Roskilde Havn, som bruges af småbådsejere, der frygtede at fredning ville hindre deres frie brug af stejleplads mv.

Fredningssagen blev startet af DN Roskilde af frygt for udstykning, ændret brug eller andre uforudsigeligheder såfremt forholdene for hospitalsdrift ændredes væsentligt. Det ville være trist, hvis områdets værdier skulle gå tabt efter at være blevet passet så godt på i næsten 200 år. Fredningen skulle også sikre fortsat fri adgang til de rekreative værdier, og muliggøre naturpleje mv.

DN Roskilde arbejdede ihærdigt for en samlet løsning, der anskuede det samlede område som en samlet helhed med samlet fortælleværdi (og fuld respekt for hospitalsdriften), men myndighederne kunne ikke bruge fredningsinstrumentet på dén måde, og de 2 hospitalers ledelser var grundlæggende negative, så i stedet udarbejdede Roskilde Kommune en bevarende lokalplan for de bebyggede dele. Som desværre ikke kunne beskytte biologiske værdier, men i nogen grad regulere tilbygninger og ændringer af bestående byggeri.

Fredningen har bestemmelser om bl.a. beplantning, landbrug, byggeri, adgang og pleje og naturgenopretning. Det nævnes udtrykkeligt at der kan udarbejdes samlet plejeplan og laves naturgenopretning. Og begge dele ville faktisk være ret godt.

I 2004 dispenserede Fredningsnævnet til lidt bro og grus-udlægning i ”Inspektørens Eng” for at fremme køernes mulighed for at komme frem og græsse afsidesliggende kæmpebjørneklo-befængte dele af rørskov og eng. I 2009 blev en bro etableret, og med lidt held vil græsningstrykket i 2010 blive højt nok til at køerne kan holde kæmpebjørneklo (og truende tilgroning med krat) i skak.

Også ”Kællingehaven”, strandengene og de tørre enge inde i land plejes. Mest med græssende får og lejlighedsvis ponyer og dexter-køer. ”Det tredje hospital” længst vestpå er et byggemodnet areal, som sprang i tæt krat efter at byggeriet var blevet blev aflyst. Også dette krat græsses og er ved at udvikle sig til en meget spændende og særegen biotop, som man skal unde sig at opleve.

Link til fredningsbestemmelser

Sct. Hans Hospital , 1999