Introduktion
Sandflugtsmonumentet er en af de få mindestene, der fortæller om en glemt tid i Danmark. Sandflugten lagde landbrugsområder øde, skove druknede i sand, og det kostede landet mange penge.
Fra sandflugtsmonumentet i Tisvilde er det muligt at vandre i Tisvilde Hegn – og lede efter en forsvundet landsby, der for hundreder af år siden måtte opgive kampen mod sandet.

Sandflugtsmonumentet står monumentalt med en flot allé som ramme. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
I midten af 1700-tallet udgjorde sandflugtsområderne omkring 3 pct. af landets samlede areal. Det var først og fremmest i Midt- og Vestjylland at sandet føg rundt, men det var i Nordsjælland, at man først satte sig til modværge for at få dæmpet den altødelæggende sandflugt.
Netop ved Tisvilde fandtes endnu sidst i 1500-tallet en forholdsvis stor landsby, Torup, som i løbet af de følgende 75 år måtte opgives på grund af sandflugten. Bønderne fik hjælp til at holde risgærdene ud mod klitterne i orden, og fik i øvrigt nedslag i skatterne. Andet skete der ikke.
I begyndelsen af 1720’erne blev Johan Røhl ansat til at dæmpe flugten. Indforskrevne hovbønder udsåede ”sandhavre” (marehalm og hjælme), og beklædte sandbunkerne med græstørv. Og i løbet af knapt 15 år kunne projektet anses som udført. Man havde fået bugt med sandet, ikke mindst i det 18 km2 store Tisvilde Hegn, der stort set også er plantet i sand.
Plantelivet
Tisvilde Hegns mest besøgte område er den særprægede Troldeskov, der ligger ud til Kattegat cirka midt i skoven. Skov-fyrren er 10-200 år gammel. I skoven vokser også gran , birk , bøg og eg . Men også mindre planter ses i området. Orkideen knærod og linnea ses i den mosrige nåleskov.
Kulturhistorie
Det store sandflugtsmonument står på en bakketop for enden af Alléen i Tibirke. Der er skiltet til det.
Monumentet er stort og pompøst, og det blev rejst i 1738 på et af de sidste store sandbjerge i plantagen – til minde om bedriften om at få sandflugten tæmmet. Stien op til monumentet kaldes Pyramidestien. Lokalt benævnes monumentet nemlig Pyramiden, Kaminen eller blot Støtten. Den flotte kastanjeallé blev plantet for 250 år siden.
Monumentet bærer forskellige tekster og digte på dansk, tysk og latin og nævner de involverede konger og betydende embedsmænd for deres fortjenester i kampen mod sandflugten. Området omkring monumentet er fredet.
Her er årligt et såkaldt ”Kildemarked” samt andre folkelige aktiviteter.
Ture og seværdigheder
Der er ikke egentlig vandreture omkring og i fredningen. Det er muligt at gå videre fra monumentet mod syd og dermed finde ind i Tisvilde Hegn.
En anden alternativ turmulighed er “at gå i Søren Kierkegaards fodspor”. Se folder under “Yderligere Information”, udgivet af Søren Kierkegaard Fonden.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 3.156', Y: 12° 5.963'

Af rute 205 fra Ramløse mod Asserbo er der skiltet til Tisvilde. Kører man ad denne vej – Bækkebrovejen /Tibirkevej /Tisvilde Bygade – er der i Tisvilde skiltet til sandflugtsmonumentet.

Der kan parkeres på P-plads på Alleen.

Monumentets GPS-koordinater: N 56° 3.156', E 12° 5.963'

Vis  Sandflugtsmonumentet  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Sandflugtsmonumentet, fredet 2003.
Fredningssagen drejede sig om en ændring af de fredede arealer omkring monumentet. Der er tidligere gennemført fire ældre fredninger, som man nu ønskede samlet til én fredning.
Baggrunden for at ændre fredningen var, at der årligt afholdes et 2-3 dage langt ”Kildemarked” i Tisvilde, og der afholdes også operaaften på stedet en gang om året. Disse arrangementer ville man regulere. En samlet fredning betyder også, at der kan laves en plejeplan for området.
Link til fredningskendelse
Sandflugtsmonumentet , 2003
Sandflugtsmonumentet, 1946
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Gribskov Kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Tlf: 72496000
Læs også
Naturstyrelsen: Tisvilde Hegn .