Saltbæk Vig
Introduktion
I det nordvestlige hjørne af Sjælland ligger et 28 km 2 stort naturområde, hvor der kun bor to mennesker, og hvor kun ganske få har adgang. Den tidligere havbugt er inddiget og der pumpes for at holde vandstanden lav i dette delvist mislykkede landindvindingsområde. En stor brakvandssø dominerer området, og den er Danmarks femte største sø. Rundt om søen ligger overdrev, ferske og svagt salte enge.
Mens søen er meget uklar, er den tidligere havbund meget værdifuld for planter og dyr. Nogle af Danmarks bedste botaniske lokaliteter findes her, hvor adgangsforholdene for offentligheden er meget restriktiv.
Landskabet
Tidligere var Saltbæk Vig en havbugt, som strakte sig langt mod syd, og som ud mod Sejerø Bugt var afgrænset af krumodden Mulen, øerne Store og Lille Vrøj og krumoddesystemet Krageø. Inddæmningen begyndtes i 1865-66, hvor øerne mod nord blev forbundet med diger og vandet blev efterhånden pumpet ud af Vigen. Men det lykkedes aldrig at pumpe søen helt bort, og det viste sig, at den tørlagte jord havde ringe dyrkningsværdi.
Landvindingsprojektet blev aldrig en succes, men de tørlagte enge og overdrev fik til gengæld lov til at ligge relativt uforstyrret hen, og et rigt planteliv indfandt sig på den tidligere havbund. I dag er søens niveau lagt fast af fredningen og området er sikret af diverse internationale konventioner (Natura 2000) samt af fredningen. Området er en naturperle, som kun kan opleves af ganske få.
Plantelivet
Mod nord ligger de tidligere øer med store, uberørte strandoverdrev. Sidst i maj farves strandoverdrevet rødt af tjærenellike , og der findes mange andre karakteristiske og ualmindelige arter som strand-nellike , aks-ærenpris og vår-potentil .
Mod sydvest og syd langs Vigen findes strandenge med en meget rig flora. Den sjældne orkide salep-gøgeurt findes her i 10.000-vis. Det skønnes, at 70 % af Danmarks bestand af salep-gøgeurt findes på Saltbæk Vig. Strandengene er også rige på eng-ensian , en art, der regnes for sårbar i hele verden. En anden sjældenhed er en småart af mælkebøtte med meget smalle blade (Taraxacum austrinum), og den findes stort set kun i NV-Sjælland.
Længst mod syd findes et af Danmarks rigeste kær af typen kalkkær eller ekstremrigkær. Her kan mygblomst tælles i nær 2.000 eksemplarer, og der er også pukkellæbe , maj-gøgeurt , kødfarvet gøgeurt og sump-hullæbe . Foruden orkideerne kan nævnes vibefedt , soldug , eng-troldurt , hjertegræs , mindst 8 forskellige starer og meget andet.
På et særligt område mod syd findes en halvø med en mosaik af mange forskellige plantesamfund. Her har den meget sjældne bregne enkelt månerude været fundet de fleste år siden 1981. Desuden findes den ligeledes meget sjældne bregne stilk-månerude samt en række sjældne, ualmindelige eller karakteristiske arter, f.eks. vældige krat af tornblad .
Mygblomst er meget sjælden – findes i kalkrige kær og væld.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Man skulle tro, at Saltbæk Vig var et eldorado for vandfugle og at 1994-fredningen af området har sikret de fjerklædte en tryg tilværelse. Man skulle tro, at andefugle, gæs og skarver benytter Vigen som spisekammer, fandt føde til sig selv og ungerne.
Virkeligheden er desværre en anden. Vandet i Saltbæk Vig er mørkt og uigennemsigtigt. Bølgerne i Vigen er til tider neongrønne af alger. Så vandfugle og skarver søger ikke føde i Vigen, men andre steder langs Vestsjællands kyster. De fugle, der vugger på vandet i Vigen, enten raster eller søger sikkerhed for rovdyr som ræven , de dykker ikke efter føde. Faktisk er hele nordenden af Saltbæk Vig så godt som fugletom det meste af året, mens et par øer i syd, byder på sikre ynglepladser for måger , terner , nogle gråænder og grågæs . Det er først hen på efteråret, at man kan opleve området bugne af fugle. Det er især grågæs på træk, som i tusindvis efter et besøg på fødestederne på Vestsjælland, søger til Saltbæk Vig om eftermiddagen for at overnatte. Rørhøgen yngler i umiddelbar nærhed af Saltbæk Vig, og det samme gør rørdrum .
Skarverne yngler i træerne ud til Vigens vestbred i flere adskilte kolonier. I alt mere end 500 reder i 2009.
En flok krondyr kan opleves langs Vigen, især i sydenden. Rådyr og ræv kan man møde alle steder omkring Vigen. Mink er en plage mange steder for ynglefuglene, således også her. Derfor har jægerne sat minkfælder op.
Odder formodes at være i Saltbæk Vig-området. Der er fundet afføring fra odder i den sydlige del.
I det sydligste kalkkær (se under plantelivet) er der i 2005 fundet tre små vindelsnegle (skæv, sump- og kildevældsvindelsnegl). Vindelsnegle er lidet iøjnefaldende dyr, men fundet er vigtigt, da de alle tre optræder på Habitatdirektivets Bilag II, hvilket indebærer, at vi i Danmark har pligt til at udpege særlige områder til bevaring af disse arter. De er alle tre sjældne i Danmark, og kildevældsvindelsnegl er kun fundet få steder i Jylland i nyere tid.
Saltbæk Vig er måske det eneste naturområde i Danmark med hele 6 arter, der står på Habitatdirektivets Bilag II, nemlig de tre vindelsnegle, odder samt planterne enkelt månerude og mygblomst.
Kronhjorten er et stateligt dyr. Foto: Biopix /K. Andersen
Kulturhistorie
I 1866 fik premierløjtnant H. C. Bagge bevilling til at inddæmme og udtørre Saltbæk Vig. Året efter begyndte dæmningsbyggeriet mellem de nordlige øer, og i 1868 blev Vigen lukket og pumpningen af vand tog fart. På grund af indsivende vand var det ikke muligt at få den gamle havbugt helt tør, og den indvundne jord viste sig at være ringere end håbet.
I oktober 1921 brød vandet gennem dæmningerne og hele det inddæmmede areal stod igen under havvand. Bruddene blev repareret og vandet blev igen pumpet ud i 1922. Vandstanden sænkedes til -2 m, hvilket den forblev i mange år. Siden 1980’erne har vandstanden været på -1,2 m, hvilket Overfredningsnævnets kendelse (1992) nu har lagt fast.
Saltbæk Vig har i tidens løb haft mange ejere, men ejes i dag af ganske få. Den daglige drift varetages af en inspektør, som bor i området. Der drives jagt på Saltbæk Vig, men ud over jægere og folk, som varetager den daglige drift, kommer her stort set ingen, da offentligheden ikke har adgang til området.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
På grund af de nuværende ejeres jagtinteresser, er der i dag ingen offentlig adgang til naturområderne. Offentligheden må i stedet følge med på de guidede ture, som f.eks. Dansk Ornitologisk Forening arrangerer. Interessen for at se Saltbæk Vig er enorm. Ved nogle af de guidede ture, er det ikke ualmindeligt med over 100 deltagere.
Vejbeskrivelse
<p> Med tydelig skiltning er de afspærrede indgange til området:</p><p> Kør f.eks. fra Kalundborg til Kaldred og drej ad Arnakkevej og til venstre ad Alleshavevej til den nordlige ende af Saltbæk Vig. <br/> <br/> N 55º 43.778' E 011º 12.833' <br/> N 55º 44.603' E 011º 06.540' <br/> N 55º 43.595' E 011º 08.212' <br/> N 55º 42.575' E 011º 14.873'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98c984d6567551a&ll=55.72421,11.218414&spn=0.067673,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98c984d6567551a&ll=55.72421,11.218414&spn=0.067673,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Saltbæk Vig </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Den nuværende fredning skyldes Overfredningsnævnets kendelse af 28-8-92. Fredningen omfatter den ca. 1600 ha store sø og landarealerne rundt om søen, ca. 2.800 ha i alt.
Fredningen af Saltbæk Vig tog sin begyndelse allerede midt i 1970’erne med, at ejerne tilbød en frivillig fredning. Forhandlingerne med Fredningsstyrelsen (den nuværende Naturstyrelse) stod på i årevis, og det endte med, at Fredningsstyrelsen i 1985 foreslog en fredning. Formålet var hovedsagelig at sikre området som raste- og yngleplads for fuglelivet. Fredningsnævnets senere afgørelse (1990) blev anket af alle parter.
Overfredningsnævnets kendelse (1992) blev meget restriktiv mht. adgang, idet offentligheden slet ikke har adgang til området uanset de gældende bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Begrundelsen for dette var, at det daværende Naturfredningsråd anså færdsel på digevejen for meget uheldig af hensyn til fuglelivet. Det er dog tilladt at gå i vandkanten langs Sejerø Bugt.
DN rejste i december 2007 en ny fredningssag for området primært for at forbedre offentlighedens adgang. Der blev imidlertid også foreslået en næsten fordobling af arealet. Ved det offentlige møde i 2008 forlangte Fredningsnævnet væsentlige reduktioner. I 2009 var der et nyt offentligt møde og i 2011 kom Fredningsnævnets endelige kendelse, som stort set alle parter ankede til Natur- og Miljøklagenævnet.
I 2013 erklærede Natur- og Miljøklagenævnet Fredningsnævnets kendelse for ulovlig. Grunden var, at Folketinget i 2011 havde ændret i Naturbeskyttelsesloven, så arealer, der ejes af fonde, foreninger, m.v. kun kan fredes, hvis ejeren giver afkald på erstatning. Dermed faldt fredningssagen, og DN ønsker ikke at tage sagen op i en overskuelig fremtid. Hermed er det den restriktive fredning fra 1992, som gælder.
Naturplejen foregår ved, at de udstrakte enge, moser og overdrev afgræsses, hovedsageligt med kvæg. Ejerne anskaffer sig i disse år (2017) flere og flere kreaturer og overtager selv mere af græsningen frem for at forpagte arealerne ud. Herved bliver afgræsningen mere hensigtsmæssig. Desuden ryddes træer, buske og anden høj vegetation, så de åbne områder fremstår optimalt med en lav og åben vegetation.
Siden 2004 har natur og vandmiljø i Danmark været overvåget i Det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). På grund af Saltbæk Vig-områdets store naturværdier er en del af overvågningen henlagt til dette område. Der overvåges både planter, dyr (især fugle) og naturtyper.
Vigen skulle i 1800-tallet have været tømt for vand og arealerne opdyrket. Naturens kræfter gjorde at forsøget fejlede og Vigen ligger i dag hen som en efter danske forhold kæmpemæssig braksø. Søens vand er noget uklart bl.a. på grund af det brakke vandmiljø. Men naturen på bredderne rundt om søen og på de gamle øer imod nord er af højeste kvalitet.
Link til fredningskendelse
Saltbæk Vig – ligger som forslag p.t. fra 2009 – ej muligt endnu at linke
Saltbæk Vig , 1992
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf: 59534400
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker
