Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog
Introduktion
Det flade, åbne landskab er karakteristisk for store dele af Lolland. Derfor kunne man forvente, at de store områder på øens sydside, der blev inddæmmet i slutningen af 1800-tallet, ville få samme karakter. Og de er ganske vist flade, ja, nogle steder ligger de endda under havets overflade. Men man har brudt ensformigheden mange steder ved at plante læhegn og små plantager i de nyindvundne landbrugsområder.
Området ved Saksfjed Inddæmning opleves som en fjern verden, ikke mindst fordi der stort set ikke bor nogen mennesker, og der er langt mellem husene. Men det varer kun, til man kommer op på klitterne ved Brunddragene og ser ud over havet. Herfra kan man følge den travle færgetrafik til og fra Rødbyhavn, som kun ligger ganske få kilometer væk samt se den store havvindmøllepark, der nu dækker horisonten.
Den største naturoplevelse får man ved at gå turen ud på den østvendte odde Hyllekrog, som er en af Danmarks længste odder, og hvor man igen kan opleve ensomheden.
Vindmøllerne står i tætte rækker i havet ud for Hyldekrog.
Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Saksfjed Inddæmning er et fladt område, oprindelig havbund som er blevet indvundet ved inddigning. Ved inddigningen blev flere småøer og holme landfaste og kan stadig ses som småbakker i det ellers jævne landskab. Landskabet er flere steder præget af læhegn, men fredningen har sat en stopper for yderligere plantning af læhegn, så man i fremtiden vil få et mere åbent landskab end nu.
Flere steder bag digerne ligger mindre vandhuller – digegrave – med bevoksning af blandt andet tagrør. Men ellers består vandmiljøet på det inddæmmede område af en række snorlige kanaler og grøfter.
Den usædvanlig lange odde Hyllekrog var oprindeligt en ø – den yderste i en række øer, som udgjorde Lollands værn mod havet i syd. Ved inddæmningen i slutningen af 1800-tallet blev disse øer forbundet af dæmninger, undtagen Hyllekrog. Men i 1951 ramte skæbnen også den, idet strømløbet mellem Hyllekrog og den vest for liggende landfaste Drummeholm lukkede. Oddens langstrakte facon skyldes, at sand, som transporteres langs kysten, konstant aflejres i det lavvandede område og danner en såkaldt krumodde.
Fyrtårnet anes i det fjerne – og så er der stadig et par kilometre mere til spidsen. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
Plantelivet i landbrugsområderne i Saksfjed Inddæmning er ikke specielt interessant og varieret, men her kan findes spæd kløver .
I fattigkæret bag diget findes en utrolig spændende plantevækst med bl.a. meget sjældne arter for det sydøstlige Danmark. Børste-siv , tusindfrø , liggende potentil , butfinnet mangeløv , hoved-frytle , bakke-gøgelilje , maj-gøgeurt , kødfarvet gøgeurt , mose-troldurt , børste-kogleaks , hundesalat , grå star , stjerne-star , katteskæg , slangetunge , kongebregne , smalbladet kæruld og liden vandarve .
På sydsiden af Hyllekrog mod havet er der større eller mindre klitter. I sandet dominerer det typiske klitgræs sand-hjælme , og ind imellem ses også marehalm , som har bredere og mere blågrønne blade. Blandt de øvrige karakteristiske klitplanter kan nævnes strandsennep og strandarve .
På digerne vokser: stor skjaller , klæbrig limurt , nikkende limurt , kornet stenbræk , alm. sct. hansurt , hulkravet kodriver , vår-vikke , opret hejre og strand-nellike .
I det sandede brakjord i indlandet vokser der liden fugleklo , flipkrave , alm. mælkeurt , maj-gøgeurt og bakke-gøgelilje .
I et vådområde bag diget findes en meget stor bestand af samel og strand-selleri.
På oddens nordside dominerer forskellige græsser strandengene, og her kan man for eksempel finde en karakteristisk plante som strand-asters . Nogle steder markeres overgangen mellem engene og vandfladen af større bevoksninger af strand-kogleaks .
Blandt de mere usædvanlige plantearter, man møder på Hyllekrog, er soløje-alant , strandnellike , vild selleri og mangeblomstret ranunkel . Her er også have-malurt , klæg siv , engelsk kokleare , østersø-hjælme og liden museurt .
Strand-kogleaks danner store bestande i strandrørsumpen.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Brunddragene og Hyllekrog er kendt som en af Østdanmarks væsentligste lokaliteter for trækkende fugle om efteråret. Blandt andet kan der ses mængder af trækkende rovfugle som hvepse- og musvåge , spurvehøg , rød glente og forskellige arter af kærhøge . Men også mange duer og småfugle passerer forbi.
Hyllekrog er en meget vigtig ynglelokalitet for flere andearter, vadefugle, måger og terner. Her findes blandt andet fåtallige arter som spidsand , stor kobbersneppe og dværgterne .
Det lavvandede område nord for Hyllekrog er i sensommeren en af landets væsentligste fældepladser for knopsvane , og tusinder af svaner kan ses. Men ud over denne markante art er der mængder af ande- og vadefugle, især i vinterhalvåret. De lavvandede områder byder på gode fourageringsmuligheder for de mange fugle.
Marker og enge i den vestligste og nordligste del af fredningsområdet er vigtige fourageringsområder for store flokke af især sædgås , men i de senere år også canadagås . I digegravene yngler blandt andet lappedykkere og ænder.
Der er gode muligheder for at se spættet sæl langs kysterne. Den spættede sæl har et af sine få yngleområder på Rødsand øst for Hyllekrog, men der holder sæler til i farvandet året rundt.
I august og september på varme og solrige dage kan man se sommerfuglen admiral samle sig i lunden ved fyrtårnet, mens de samler kræfter til at trække over havet til varmere himmelstrøg – en rejse i alt på flere tusinde kilometer!
Endelig er der mulighed for på fugtige sommerdage at se den grønbrogede tudse og høre cikadegræshopperen – en af vores smukkeste græshoppere.
Stor kobbersneppes sangflugt kaldes også “tosseflugt”, da den vipper fra side til side i flugten. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Indtil for 150 år siden så store dele af Sydlollands kyst helt anderledes ud end i dag. Adskillige steder var der bugter og fjorde, for eksempel Rødby Fjord, og langs kysten lå en række større og mindre øer. Der var store områder med strandenge, og her gik bøndernes kvæg på græsning om sommeren. Mange af engene lå så lavt, at de blev oversvømmet under vinterens storme. Områderne var ejet af bønderne i fællesskab. I midten af 1800-tallet overgik engområderne til selveje blandt bønderne, og det bevirkede, at mange bønder blev interesserede i at udnytte dem bedre. Man byggede diger omkring nogle af engene og forsøgte at inddæmme nogle af de lavvandede fjorde. Men digerne var forholdsvis lave.
Den 13. november 1872 blev en mærkedag for det sydlollandske landskab. En stormflod oversvømmede store dele af Sydlolland og ødelagde alt digearbejde, man hidtil havde lavet. Vandet steg med op til 3,5 meter over dagligt vande. Oversvømmelserne var så voldsomme og ødelæggende, at Nakskov Fjord og den daværende Rødby Fjord i et stykke tid dannede én sammenhængende vandflade.
Staten gik hurtigt ind i arbejdet med at sikre det sydlige Lolland mod tilsvarende katastrofer i fremtiden. Det resulterede i, at der blev bygget 63 km diger mellem Nakskov og den østlige del af den nuværende Saksfjed Inddæmning. Flere steder forbandt digerne de øer, der lå som en barriere foran kysten. Som en ekstra sikkerhed opførtes også en række tværdiger, så man kunne begrænse oversvømmelserne ved et eventuelt fremtidigt digebrud.
De inddæmmede områder ligger i mange tilfælde under havets overflade, og derfor pumpes der konstant vand ud fra dem. Saksfjed Inddæmning kunne først betragtes som endelig afvandet så sent som i 1950’erne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog giver især to muligheder for oplevelse. Den ene består i en vandretur ud på Hyllekrog, og den anden i at man iagttager fugletrækket fra klitterne ved Brunddragene. Man kan også gå en tur langs kysten vestpå, men de fleste vil nok foretrække turen ud på Hyllekrog, hvor man får en meget mere særpræget oplevelse.
Turen ud til Hyllekrogs spids og tilbage igen er på cirka 10 km. Man kan med fordel gå på sydstranden den ene vej og på vejen/hjulsporet den anden vej. Bemærk at adgang til Hyllekrog ikke er tilladt i fuglenes yngletid 1/3 – 15/7.
Undervejs ud på Hyllekrog passerer man det gamle fyr. Det var i funktion fra 1905 til 1971. I sin tid lå en fyrmesterbolig som tilbygning til fyret, men den er nu revet ned, og fyret står nærmest som en ruin.
Bunddragene
Det er tilladt at gå op i klitterne ved Brunddragene. Herfra har man det bedste overblik over det store fugletræk, der hvert efterår passerer forbi på vej sydpå. Trækket kulminerer fra midten af august til midten af oktober og især begyndelsen af september kan anbefales, fordi der på denne tid foregår et varieret fugletræk med mange arter. Trækket foregår hovedsagelig fra tidlig morgen til midt på dagen.
Bemærk at det ikke er tilladt at cykle på digerne.
Vejbeskrivelse
<p> Kør fra ved afkørsel 49 på motorvej E4/E47 i retning mod Holeby. I Holeby køres mod syd til Tågerup. Umiddelbart efter at man er kommet gennem Tågerup, drejes til venstre i retning mod Errindlev. Snart har man godset Lungholm på venstre hånd og umiddelbart efter drejes til højre mod Bjernæs og Brunddrag.</p><p> Vejen ender ved klitterne ved Brunddragene. Her er der en P-plads (N 54º 36’ 51.11” E 11º 26’ 57.55”), som er et godt udgangspunkt for en vandring langs kysten mod vest (følg Tangvej gennem sommerhusområdet i begyndelsen). Det er også her, man skal parkere, hvis man vil iagttage fugletrækket fra klitterne. Drejer man derimod til venstre umiddelbart inden klitterne ved Bunddragene, kommer man til en P-plads ved Drummeholm (N 54º 36’ 40.82” E 11º 27’ 26.69”), der er det bedste udgangspunkt for en vandretur ud på Hyllekrog</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047556fae98236a18e7&ll=54.621786,11.487236&spn=0.069571,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047556fae98236a18e7&ll=54.621786,11.487236&spn=0.069571,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Saksfjord Inddæmning </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningen omfatter et cirka 1150 ha stort område af Saksfjed Inddæmning samt Drummeholm og Hyllekrog, der ligger øst for inddæmningen.
Fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening i 1982 og endelig afgjort i 1989.
Området omfatter hovedsagelig privatejede arealer, men også arealer, der tilhører Det Lollandske Digelaug og staten. I 1995 erhvervede Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening 163 ha.
Væsentlige dele af fredningsområdet ligger indenfor et af de områder, som Danmark har udpeget som vådområde af international betydning som levested for vandfugle (Ramsarområde). Ligeledes er en del af området udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde. Vandområdet nord og øst for Hyllekrog indgår i et 7500 ha stort vildtreservat oprettet i 2000 med henblik på begrænsninger i jagten.
Fredningen har især til formål at beskytte fuglelivet i området og at sikre de botaniske værdier. Fredningen har endvidere til formål at bevare områdets landskabelige særpræg og regulere offentlighedens adgang til området. Fredningen sikrer, at der ikke sker ændringer i det flade terræn, eller at der ikke sker yderligere afvanding af området. Desuden må der ikke plantes nye læhegn for at sikre landskabets forholdsvis åbne karakter. I nogle områder har der været foretaget naturpleje i form af fjernelse af selvsåede buske og træer, og større områder afgræsses af kreaturer for at bevare landskabets karakter.
I 2009 blev et lavtliggende område med 1000-tallige bestande af bakke-gøgelilje pløjet op.
Link til fredningskendelse
Saksfjed Inddæmning , 1989
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf: 54676767
Læs også:
Bekendtgørelse for vildtreservatet
Miljøministeriet Natura2000-området: Smålandsfarvandet
Fugleværnsfonden om Hyllekrog