Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog

Indtil for 150 år siden så store dele af Sydlollands kyst helt anderledes ud end i dag. Adskillige steder var der bugter og fjorde, for eksempel Rødby Fjord, og langs kysten lå en række større og mindre øer. Der var store områder med strandenge, og her gik bøndernes kvæg på græsning om sommeren. Mange af engene lå så lavt, at de blev oversvømmet under vinterens storme. Områderne var ejet af bønderne i fællesskab. I midten af 1800-tallet overgik engområderne til selveje blandt bønderne, og det bevirkede, at mange bønder blev interesserede i at udnytte dem bedre. Man byggede diger omkring nogle af engene og forsøgte at inddæmme nogle af de lavvandede fjorde. Men digerne var forholdsvis lave.

Den 13. november 1872 blev en mærkedag for det sydlollandske landskab. En stormflod oversvømmede store dele af Sydlolland og ødelagde alt digearbejde, man hidtil havde lavet. Vandet steg med op til 3,5 meter over dagligt vande. Oversvømmelserne var så voldsomme og ødelæggende, at Nakskov Fjord og den daværende Rødby Fjord i et stykke tid dannede én sammenhængende vandflade.

Staten gik hurtigt ind i arbejdet med at sikre det sydlige Lolland mod tilsvarende katastrofer i fremtiden. Det resulterede i, at der blev bygget 63 km diger mellem Nakskov og den østlige del af den nuværende Saksfjed Inddæmning. Flere steder forbandt digerne de øer, der lå som en barriere foran kysten. Som en ekstra sikkerhed opførtes også en række tværdiger, så man kunne begrænse oversvømmelserne ved et eventuelt fremtidigt digebrud.

De inddæmmede områder ligger i mange tilfælde under havets overflade, og derfor pumpes der konstant vand ud fra dem. Saksfjed Inddæmning kunne først betragtes som endelig afvandet så sent som i 1950’erne.