Sæbygaard Skov
Introduktion
Idylliske bøgeskove med brusende vandløb og stejle bakker er ikke hverdagskost i Vendsyssel, men det er, hvad man finder i Sæbygaard Skov. En tredjedel af Sæbygaard Skovs 160 ha er fredet på begge sider af Sæby Å fra Ålborgvej og ca. 3 km opstrøms.
Åen ligger dybt nedskåret i landskabet, og de stejle skrænter former et meget markant, ja næsten eksotisk skovbillede. Mange store sten i vandløbet skaber strømhvirvler og gør åen levende og interessant. Den er ureguleret på den fredede strækning, hvor den danner maleriske slyngninger. Skoven er langt overvejende højstammet bøgeskov, med indslag af bl.a. eg og ahorn. Alt i alt et smukt og seværdigt skovlandskab, som allerede i 1800-tallet værdsattes af byens borgere og tilrejsende kunstnere som Gustav Wied, Herman Bang og malere som P.C. Skovgaard og P. Mønsted, der har fundet inspiration her.
Bro over åen er med til at skabe det idylliske billede af skoven.
Foto: Eigil Torp Olesen
Plantelivet
I foråret er hele skovbunden dækket af hvide anemoner . Den lerholdige jordbund er ret næringsrig, og længere hen på året kan blandt meget andet findes planter som spring-balsamin , nælde-klokke , feber-nellikerod , snylterod , skov-galtetand , dunet steffensurt og alm. bingelurt .
Dyrelivet
Løvskovens almindelige fugle som forskellige mejser, gransanger og ringdue findes også i Sæbygaard Skov. Desuden er skovsanger sikker ynglefugl her, hvilket ikke er så almindeligt nordenfjords. Langs åen yngler bjergvipstjert og isfugl , og vandstær lader sig se om vinteren. Andre steder i og omkring skoven kan man være heldig at træffe ravn, rød glente og rødrygget tornskade .
Af andre dyr er der gode muligheder for at se en del guldsmedearter, bl.a. blåbåndet pragtvandnymfe samt blå og brun mosaikguldsmed .
Kulturhistorie
Skoven har i århundreder tilhørt herregården Sæbygaard, men har i mange år været åben for offentligheden. Det har blandt andet været til stor glæde for en række af de kunstnere, som i den sidste del af 1800-tallet havde fået øje på Sæbys mange herligheder. Gustav Wied boede i en periode i et stort hus i udkanten af skoven, kaldet Rolykke. Holger Drachmann priste den ro og sjælefred, som han kunne finde i skoven, og som hans skrøbelige psykiske konstitution havde så hårdt brug for. Malerne P. Mønsted, Chr. Zacho og P.C. Skovgaard malede idylliske skovinteriører herfra.
I 1883 blev der ved et tilfælde opdaget en kilde med jernholdigt vand i skoven. Det blev betragtet som helbredsfremmende og gav stødet til en hel ”wellness-industri”. Der blev opført en kuranstalt med pavillonbygning tegnet af den landskendte arkitekt Ulrik Plesner, og snart strømmede turister og kurgæster til fra hele landet, ikke kun for at drikke af det helsegivende vand, men også for at nyde Sæbys øvrige herligheder: strandene, skoven og den idylliske gamle by.
Sæbynitterne har også været glade for skoven. I mange år har den været ramme om utallige arrangementer som søndagsdans, 1. maj fest, Sct. Hans fest, tivoli, sportsudøvelse osv. Meget af det foregik i og ved den maleriske pavillon, Skovlyst, som er opført i 1881. Pavillonen eksisterer stadig og huser i dag det stedlige amatørteater, Sæbyscenen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er stier og skovveje på begge sider af åen. En oplagt vandretur er at parkere ved Sæbygaard og gå ad stien over for P-pladsen, ned mod åen. Der er flere broer undervejs på turen, så man kan krydse mellem nord- og sydbredden ad libitum. Fra Sæbygaard til skovens østlige afslutning ved Ålborgvej og tilbage igen er der ca. 5 km.
Sæby er en gammel købstad med mange seværdigheder, som det stærkt kan anbefales at besøge. Længere nede ad åen finder vi Sæby Vandmølle, derefter kommer man til den historiske Algade. For enden af denne ligger Sæby Kirke, der indeholder mange kalkmalerier.
Endelig er middelalderherregården Sæbygaard et besøg værd.
Vejbeskrivelse
<p> Hvis man kommer sydfra ad motorvejen, drejes fra mod Sæby ad Ålborgvej ved afkørsel 13. Efter 2½ km følges vejen til venstre mod Sæbygaard. <br/> Her er der P-plads, som har GPS-koordinaterne: <br/> Lat: N 57º 20.111' Long: E 010º 28.885' <br/> Lige over for P-pladsen går en sti ind til skoven og åen.</p><p> Vil man ind i skoven fra Sæbysiden, altså fra øst, kan man i den nordlige del af Sæby dreje fra Ålborgvej ad P. Mønstedsvej (GPS-koordinater: Lat: N 57º 20.428' Long: E 010º 30.898'), videre til venstre ad Kildemarken og til højre ad Kildevej.</p><p> Busser nr. 73, 78 og 980 i NT ( <a href="http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk" target="_blank"> www.nordjyllandstrafikselskab.dk </a> ) har alle forbindelse til Sæby.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?source=s_q&hl=da&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00047415e5373af728f43&ll=57.340466,10.498981&spn=0.016211,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?source=embed&hl=da&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00047415e5373af728f43&ll=57.340466,10.498981&spn=0.016211,0.030041&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left"> Sæbygård Skov </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
En strækning af Sæby Å er sammen med det stærkt kuperede skovlandskab på begge sider fredet i 1929, i alt 51 ha.
Fredningen har til formål at bevare den karakterfulde løvskov, herunder de mange store og ornamentale træer. I kendelsen fremhæves den store bevågenhed, skoven nyder, ikke kun fra egnens befolkning, men også for tilrejsende fra hele landet. Ejeren må fortsat gøre hugst i skoven, men ikke på en måde, der ændrer skovens karakter.
Gedebjerg-fredningen ligger lidt væk fra den første fredning, men giver en fin udsigt ud over den. Ifølge legenden har bjerget fået navn efter Gjede, som var en vikingehøvding, som brugte bjerget som udkigspost, da udsigten ud over havet dette punkt giver et glimrende syn ud over vandet. Herfra kunne gamle høvdingen se skibe, som han kunne røve.
Følg blot skovstien fra træpavillonen “Skovlyst” forbi tennisbanerne til stenen, der viser til højre mod Gedebjerget.
De fredede arealer er åbne for offentligheden.
Link til fredningskendelse
Sæbygård Skov , 1929
Gedebjerg, 1944
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000