Introduktion
Rudbæks Bakke er en ganske lille fredning beliggende i den sydlige udkant af Strib. Fredningen udgør en del af en privatejet bakkeknold og dækker 0,4 hektar. Baggrunden er forekomsten af ugrenet edderkopurt, som er uhyre sjælden i Danmark og det øvrige Norden. Ugrenet edderkopurt tilhører liljefamilien. Blomsten er 4 cm bred og de seks hvide kronblade danner en stjerne. Planten vokser på lysåben og sandet bund og findes i dag formentlig kun 2 steder i Jylland udover på Rudbæks Bakke ved Strib.
Ugrenet edderkopurt skal værnes og plejes, hvis den skal bevares på sit måske sidste naturlige voksested i Danmark. Foto: Torben Gang Rasmussen
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ikke offentlig adgang til fredningen.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 31.792', Y: 9° 46.345'
<p> Det fredede areal kan overskues fra Rudbæksmøllevej, i den sydlige udkant af Strib mellem Strandvejen og Strib Landevej. Parkering langs vejkanten (GPS N 55° 31.792', E 9° 46.345').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048b419ad6c7cda22dc&ll=55.530695,9.773884&spn=0.008501,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048b419ad6c7cda22dc&ll=55.530695,9.773884&spn=0.008501,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Rudbæks Bakke </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen om ugrenet edderkopurt blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening i 1981. Men sagen blev først afgjort i 1988 efter, at Fredningsnævnet var blevet pålagt af Overfredningsnævnet at tage sagen op.
Af kendelsen fremgår, at det fredede areal skal bevares som et lysåbent plantesamfund med gode vækstbetingelser for ugrenet edderkopurt. Opgravning og plukning af planter samt indsamling af frø er forbudt og der må ikke drives vintersport på arealet. Området må ikke udsættes for plantebeskyttelsesmidler eller gødning. Kendelsen indeholder en detaljeret beskrivelse af plejeforanstaltninger med henblik på at bevare den sjældne plante. Der er udbetalt erstatning til ejeren.
Efter kommunalreformen i 2007 er plejen af det fredede område overgået til Middelfart Kommune. Området præges i dag af naturpleje med henblik på at bevare den sjældne plante, og der er opsat et hegn for at beskytte voksestedet mod ødelæggende færdsel.
Link til fredningskendelse
Rudbæks Bakke , 1988
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Middelfart Kommune
Østergade 9-11
5500 Middelfart
Tlf: 88885500