Rømø
Introduktion
Den 130 km² store vadehavsø har 19 km² fredede områder og 46 km² ejet af staten og byder på mange naturoplevelser. Rømø er helt igennem et barn af havet, og det præger alle landskaber og naturtyper.
Ved ebbe åbenbarer den flade havbund (vaderne) sig og smådyr findes i massevis ved en gåtur. Foto: Kristian Ørsted Petersen
Landskabet
Rømø er en barriereø, der langsomt er vokset op af havet. Hele rækken af danske vadehavsøer udgør en kystlinje, som er hængt op på Blåvandshuk og den jurasiske sandstensskrænt Rotes Kliff på den tyske vadehavs ø Sylt (Sild på dansk). Langs denne kystlinje er der normalt en fra nord til sydgående materialetransport, som fodrer området med det sand, som har opbygget det klitlandskab, der er kernen i bl.a. Rømø. Også i dag vokser Rømø mod vest med nytilført materiale.
Pionerplanter har holdt sammen på det sand, der ikke føg sammen til klitter. Siden har havet aflejret yderligere materiale. Mod vest i form af enorme mængder sand, mod øst ved at efterlade små lerpartikler under højvande, og her har mennesket også hjulpet til med grøblerender og risgærder.
Øen er 16 kilometer lang og 6 kilometer bred og op til 20 meter høj. Mod vest ligger den flade sandstrand og den afløses af flere rækker klitter, der inde på øen er markante bevoksede bakketoppe. Adskillige plantager på den sydlige del giver muligheder for læ på blæsende dage. Kongsmark og Havneby er de eneste større byer på øen.
Rømø er Danmarks tiendestørste ø og ligger omgivet af Vadehavet. Men i modsætning til Mandø går dybe tidevandsrender tæt på øen. Nord for ligger det op til 13 meter dybe Juvredyb og skiller øen fra Mandø og højsandet Koresand. Mod syd er det Lister Dyb, der med sine 37 meters dybde er grænsen til Tyskland. En arm herfra, Rømø Dyb, går snært til kysten ved Havneby.
Plantelivet
Rømøs mange forskellige levesteder medfører en stor planterigdom. Længst mod vest er det pionérplanterne, der slår rod i sandet. På sandstranden ses gåse-potentil og kveller , og i klitterne vokser hjælme . Inden for de smukt udviklede, hvide klitter findes mange klitlavninger med ganske særlige plantesamfund: Den smukke klokke-ensian med de store koboltblå kroner ses her. Ofte er klokke-ensian i selskab med den ganske lille tranebær , flere arter af siv, mose-pors , klokkelyng og tormentil , der giver snapsen en smuk højrød farve. På de magre heder lyser gule blomster op: Visse, kongepen og høgeurt .
Det flade engområde øst for klitterne – Stranden – rummer mange typer natur: klithede, sø, eng, hedemose og hedekær. Det er afstanden til grundvandet, der her afgør, hvad der vokser på overfladen. Mange steder ses klokkelyng med sine violette og rødlige blomster, og bjerg-fyr er indplantet. I hedekærene ses mose-bølle og den insektædende plante soldug . Den sjældne orkidé hjertelæbe vokser også her.
Østerhedefredningen ligger nord for Østerby ligger helt ud til Vadehavet mellem Rømø og Jylland. Her er god mulighed for at iagttage, hvordan marsken dannes. Vadegræs , spartina, er første plante på sandet. Den er salttålende på samme måde som en anden plante, kveller , der med sine tykke stængler kan leve i meget salte omgivelser. Strand-asters tåler også en del salt, og man ser tydeligt fordelingen af denne art, når den blomstrer violet i højsommeren. Hindebæger ses også på det nydannede land.
I klitplantagerne er hovedtræarterne indplantede bjerg-fyr , skov-fyr og østrigsk fyr . I de senere år er der skabt åbne områder i plantagerne, så man kan se de klitter, man efter genforeningen i 1920’erne tilplantede for at undgå tilsanding af de dyrkede arealer og byerne. I dag er en del af fyrretræerne erstattet af eg , og det giver et meget mere varieret skovbillede.
Kveller findes ved saltenge og vader, da den er meget salttollerant. Foto: Thomas Eriksen
Dyrelivet
Landskabets mosaik med åben strand, klitter, småheder, enge, vådområder og plantager rummer et rigt dyreliv. Ræv , rådyr , hare , lækat og mosegrise, de sidste ofte i store mængder. I det fredede område ved Lakolk Sø anlægger sjældne fuglearter som rørdrum , mosehornugle og rørhøg rede. Også den store kobbersneppe yngler her, men p.t. fåtalligt – man håber at Juvre og Toftum Enge bliver bedre ynglelokaliteter med tiden. På Rømø Sønderland yngler ca. 25 par og på Nørreland 34 par. Storspove er en anden speciel vadefugl, der kan opleves i de flade, fugtige hedestrækninger i midtøens fredninger.
Titusinder af vandfugle, vadefugle, gæs og ænder raster ved Rømø under trækket. De ses især ved dæmningen og ved den uinddigede marsk syd for Havneby.
Et besøg på Rømø i sommerhalvåret kan ikke undgå at betyde et møde med den smukke og elegante havterne . Der er for nylig registreret ikke færre end 600 ynglepar og det er mange. Ternen lægger sine æg på den åbne sandstrand. På overdrevene og engene yngler almindelig ryle . Mere sjældent ses den lille sortstrubede bynkefugl. De brede strande betyder også, at op til 40 par af den sjældne hvidbrystet præstekrave kan få ro her. Ynglesuccesen er øget efter at lokalornitologer spærrer redepladserne af, så de ikke risikerer at blive hærget af den bilkørsel, der er tilladt på det meste af strandarealet.
I klitområderne nær øens midterakse kan man finde ynglende dobbeltbekkasin , natravn og storspove , som der er registreret en del ynglepar af.
Mange trækfugle gæster øen, og et godt sted at se dem er ved den uinddigede marsk syd for Havneby. Store flokke af hjejler , viber og gæs raster på engene forår og efterår. På vaderne øst før Rømø og ikke mindst ved Rømødæmningen ses titusinder af vandfugle på træk. Særligt ved højvande står de tæt på dæmningen. I maj og august/september ses mange almindelige ryler, store og små regnspover, klyder , strandskader , pibeænder og mørkbugede knortegæs.
På fælleden Stranden ses flere steder de karakteristiske små forhøjninger, der minder om et månelandskab. Det er den gule engmyres tuer.
Stor kobbersneppe er en af Vestjyllands mest karakteristiske vadefugle. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Der er adskillige større og mindre fredninger på Rømø. De største af de fredede arealer ligger centralt midt på øen nord og syd for vejen til Lakolk. De går fra foden af de yderste havklitter ind over den tidligere strand mellem 1. og 2. klitrække og helt op til statsplantagerne. De gamle, bevoksede klitter lige vest for plantagerne er u-formede og ligger indenfor fredningerne. Det for fremtiden sikrede landskab er en mosaik af heder, klitter småmoser, fugtige enge, tørre strandenge og plantage. Alt sammen meget næringsfattige naturtyper.
Et skæmmende problem er de mange hundrede biler, der på sommerdage parkeres på stranden ved Lakolk. De kan ses på lang, lang afstand, men alternativet er P-pladser bag klitterne, og de beslaglægger natur og skæmmer også. Også Lakolk Sø er belastet af de mange sommerhusgæster, da en del sommerhusejere har ladet urenset spildevand løbe ud i klitterne, som derefter løber videre til søen. En omfattende kloakering løste i 2009 problemet.
Den nyeste fredning på Rømø er fra juni 2000, hvor Vesterhede ved Rømø Kirkeby blev endeligt fredet. Det er en historisk natur- og kulturfredning, hvor tyve velbevarede gamle Rømøgårde ligger idyllisk placeret mellem smukke hedestrækninger og enkelte, magre landbrugsjorder, der hovedsageligt afgræsses. Fredningen blev besluttet af Naturklagenævnet efter først at være afvist af Skærbæk Kommune, Sønderjyllands Amt og Fredningsnævnet for Sønderjylland.
De tidligere gårde er fra 1700-tallet og har i århundreder været passet og plejet af beboerne. Omkring husene er de såkaldte ”skummede agre”, der er små jordstykker, hvor ejerne har fjernet sandet og lagt det i kanten for at komme ned til mere næringsholdig og fugtig jord.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er masser af P-pladser på Rømø.
I de fredede områder er der mange muligheder for at vandre, men der er ikke nogen afmærkede ture. Det er der derimod i de tre plantager, Tvismark, Kirkeby og Vråby, der dog ikke er en del af de fredede arealer. Tvismark-turen kan også benyttes af handicappede.
Ved øens allernordligste P-plads ( N 55º 10′ 59.11″ E 8º 36′ 36.72″ ) er der udsigt over den store militære øvelsesområde. I nærheden ligger også Nationalmuseets afdeling, ”Kommandørgården”. Kommandører var skippere der sejlede til Grønland for at jage hvaler. Du kan se deres prægtige og morsomme gravsten på øens kirkegård.
Som et af de få steder i landet kan du køre på den op til fire kilometer brede sandstrand mod vest.
Vejbeskrivelse
<p> Rømø ligger 12 kilometer vest for Skærbæk. Der er skiltet til øen fra landevej 419 mellem Ribe og Tønder.</p><p> Turen til Rømø er i sig selv en oplevelse. Gør holdt på dæmningen og er det højvande kan du se et mylder af ænder og vandfugle lige nedenfor dæmningen.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047645381a0f71e75f2&ll=55.149843,8.613281&spn=0.27466,0.480652&z=10&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047645381a0f71e75f2&ll=55.149843,8.613281&spn=0.27466,0.480652&z=10&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Rømø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningerne af Rømø tog fart, da Danmarks Naturfredningsforening kunne se, at det omfattende sommerhusbyggeri ville true de sårbare landskaber. Fra Småfolksvej mellem Kongsmark og Lakolk ses tydeligt fredningsgrænsen. Det er dér, hvor sommerhusbyen holder op. Tilsvarende blev bebyggelse omkring Lakolk Sø stoppet ved fredning i 1985. Mange lokale grundejere, der havde håbet på hurtige gevinster ved udstykning til sommerhuse, kæmpede mod fredningerne, men forgæves.
Link til fredningskendelser
Arealer midt på øen og 2. klitrække , i alt ca. 960 ha., fredet i 1947 og 1952.
Areal ved Tagholm , 10 ha., fredet i 1965.
Område nord for Høstbjerg , 14. ha, fredet i 1968.
Høstbjerg, 1967
Østerhede , fredet i 1982
Østerhede nord for Østerby, 57 ha., fredet i 1987.
Lakolk Sø med omgivelser og den uopdyrkede del af Nørreland , Rømø Vest, fredet i 1985.
Vesterhede ved Rømø Kirkeby, fredet i juni 2002.
Rømø Kirke , 1953.
Rømø, 1952
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser:
Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder
Tlf: 74929292
Læs også:
Naturstyrelsens folder om Rømø
Miljøministeriet: Natura2000-området: Vadehavet
DOF har skrevet om Rømøs fugle og fuglesteder
Foreningen Venner af Rømø’s Natur: Bænk dig på Rømø