Rejkær Sande, Store Sande og Øster Sande
Introduktion
Indsander – eller indlandsklitter – er ikke havklitter, der er vandret langt ind i landet, men helt specielle ”krøllede” landskaber opstået på de sandede dele af de vestjyske bakkeøer og hedesletter. De fleste indsander er nu plantet eller groet til, men enkelte af disse mærkelige landskaber er bevaret gennem fredning.
Hoverdal Plantage er en typisk vestjysk plantage, hvor man oplever en granbevoksning af skovfyr, lærk og bjergfyr, men også egekrat og bøg forekommer. Plantagen er spændende at besøge, fordi der findes mange forskellige naturtyper som skov, hede, skovsøer og mod syd ved Ejstrup Bæk eng og mosedrag. Som noget nyt har skovdistriktet oprettet en multisti på 3,2 km i 2008, hvor børn får en spændende naturoplevelse og skal besvare spørgsmål om naturen og lave fysiske opgaver!
Landskabet
Den nordvestlige del af Skovbjerg Bakkeø mellem Holstebro og Ringkøbing består af lette sandede jorder. I nutiden præger store plantager, læhegn og rester af de tidligere udstrakte heder området, men tidligere var egnen domineret af heder, der mange steder blev afbrudt af store gule klitter, som vestenvinden flyttede mod øst over hederne. På kort fra omkring 1800, hvor tilplantningen og opdyrkningen af hederne endnu ikke var kommet rigtig i gang, kan man se indsanderne – som klitterne kaldes.
Der har været sandflugt i området i flere perioder langt tilbage i tiden, og først da beplantningen kom i gang, blev sandflugten standset og mange af indsanderne blev til plantager. Når man færdes i områdets plantager, ser man ofte de tilgroede og tilplantede indlandsklitter, hvor skovbunden er fuld af uregelmæssige småbakker og dale.
Gennem fredning er nogle af de flotteste indsander bevaret som åbne arealer, der mest er bevokset med lyng, men også har nøgne arealer, hvor sandet stadig fyger, når vinden er hård. Indsanderne er meget afvekslende. Høje klitter veksler med afblæsningsflader, hvor den stenede jord ligger blottet. Sandet i indlandsklitterne er lysegult – i modsætning til det hvide sand i havklitterne. I de lavere partier er der småsøer, nogen med vand hele året andre tørre om sommeren.
Hoverdal Plantage ligger på Skovbjerg Bakkeø, der er dannet i næstsidste istid, Saale, for ca. 130.000 år siden. Bakkeøen er Danmarks største og er 1500 km² stor. Hoverdal Plantage ligger i den sydvestlige del af bakkeøen og ligger ca. 60 m over vandoverfladen, mens Trehøje og Tihøje i den østlige del af bakkeøen når op i 100 m. I sidste istid gik israndslinjen ned midt igennem Jylland, og smeltevandet strømmede mod vest og var med til at opbygge de store vestjyske hedesletter, som sammen med de nutidige ådale omslutter bakkeøerne. Dette landskab blev under sidste istid slidt ned og udjævnet, mens det, fuldstændig uden vegetation, lå udsat for vindens og vandets nedbrydende kræfter. Det hæver sig derfor ikke så meget i højden som det yngre morænelandskab øst for israndslinjen.
I plantagen findes flere hedearealer, som bliver plejet ved at større, selvsåede træer fjernes, bl.a. bjergfyr. Indlandsklitter, eller indsander, som er ophobet sand fra sandfygningens tid før plantagen blev plantet, kan også ses i den nordlige del af hedeområdet.
Plantelivet
Store dele af indsanderne er dækket af lyng , og selv om jorderne er sandede og udsatte, rummer det afvekslende terræn et rigt planteliv. På heden findes de typiske hedeplanter som hedelyng, revling , tyttebær og ene. Enen findes i mange former fra små krybende til høje, slanke former. Indvandring af bevoksning fra de omgivende parceller i plantagen udgør en trussel mod heden. Under buskene ses den lille hvide skovstjerne , mens den kraftigt gule guldblomme lyser op på de åbne områder. I de våde arealer vokser mose-pors , hvis små, gule blomster om foråret spreder hele skyer af pollen. Porsen har en dejlig krydret duft, der gør dens blomster og blade velegnede til kryddersnaps. Også tilgroning med græsser som bølget bunke og i fugtige lavninger med blåtop udgør en trussel. Græsserne kommer på grund af øget næringsstofbelastning fra luften.
Den værste trussel mod plantelivet i indlandsklitterne er bjerg-fyr , der breder sig kraftigt fra de omgivende plantager. Bjergfyrren skygger næsten alle andre planter væk og slører samtidig de spændende terrænformer.
Dyrelivet
Dyrelivet i indsanderne ligner hedernes. Man kan se den rødryggede tornskade og opleve skovpiberens sangflugt, når den flyver op fra sin udkigspost og daler syngende ned igen.
På grund af de omliggende plantager krydser mange af skovens fugle indsanderne – en af gæsterne er ravnen, der holder til i plantagernes høje træer og flyver rundt i sit store territorium af heder og plantager.
I indsanderne vrimler det med spor af rådyr og kronvildt, som trives godt i de store plantager på Ulfborgegnen.
På hedeområderne yngler sanglærke , skovpiber og gulspurv , mens man i den øvrige del af plantagen kan træffe typiske arter som munk , gransanger, topmejse og tornsanger . Stor flagspætte kan høres i plantagen og natravnen kan man være heldig at se flyve over heden.
Kulturhistorie
Der findes indlandsklitter fra flere tidsperioder. Nogle af klitterne er dannet før bakkeøerne blev skovklædte. Andre er opstået langt senere på heder, efter at skovene var fældet og jorderne havde været dyrket. På grund af det meget ”krøllede” terræn med små og store klitter af rent sand, har det ikke været muligt at opdyrke ret mange dele af indsanderne. Tilplantningen har bedre kunnet lykkes bl.a. i områder, hvor træernes rødder kunne nå gennem flyvesandet ned i bedre jordbund.
Der har boet mennesker i området siden oldtiden. Ca. 150 gravhøje strækker sig fra Hoverdal Plantage i nord og 20 km sydpå over Hover Ådal til Dejbjerg Plantage i syd. Højrækken markerer en meget gammel færdselsåre.
I nordkanten af Hoverdal Plantage, ca. 7 km. øst for Tim, ligger en spændende gravhøj i en gruppe på mere end 10 høje. Højen er speciel ved at det er en såkaldt røse, som er opbygget af mindre sten. Denne gravform er typisk for den yngre del af bronzealderen (1.000 – 500 f.Kr.), hvor ligbrænding efterhånden blev den dominerende gravform.
Med sine 2 x 14 m. er højen efter danske forhold en ganske stor røse, og i højens top og sydside kan man stadig se og mærke de mange sten som højen består af.
Hoverdal Plantage blev anlagt i 1890’erne, men allerede i 1862 plantede ejeren af gården Sørup østrigsk fyr i den vestlige del af plantagen. Den store udplantning skete imidlertid først i 1940-42, hvor staten opkøbte hedeområder og magre landbrugsjorder. Formålet var i Ulfborgområdet at starte et beskæftigelsesprojekt, der skulle sørge for tilplantning af 5.000 ha med skov for at holde arbejdskraften væk fra de tyske bunkersbyggerier ved Vestkysten. Opkøbet skete med basis i arealerne omkring gårdene St. Hoverdal og Stråsø, som var opkøbt til tilplantning allerede i 1890.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Rejkær Sande og Store Sande kan nås i bil og på cykel, mens besøg i Øster Sande kræver en gå- eller cykeltur på ca. 2 km. Der er ikke udlagt stier, men der er adgang til gående færdsel efter naturbeskyttelseslovens regler.
I Øster Sande er anlagt en skovvej gennem indlandsklitterne, hvorfra der er smukke udsigter over det spændende klitlandskab – og videre ud over den skovklædte omegn.
Hoverdal: Selve plantagen er stor, 1600 ha, men et godt udgangspunkt for en tur på heden er at køre ad Sørupvej (grusvej) til du kommer til lejrpladsen med P-plads og som også er startstedet for multistien (oplevelsessti for børn). Der er ikke en sti rundt på heden, men gå mod nordvest og du kommer over Lergravvej og ender ved et område med Hoverdal Klitsø og indlandsklit. Tilbage mod P-plads kan du gå i randen af heden og ind i parcel med en lille skovsø – det er også her multistien er. Et alternativ er at opleve plantagen på cykel – så vil de forskellige naturtyper kunne opleves på bedste vis.
Vejbeskrivelse
<p> <i> Rejkær Sande <br/> </i> GPS: N 56º 12' 57.48'' E 8º 22' 24.78'' <br/> Kør fra Torsted ad Klausievej mod Ulfborg. Drej til venstre ad Vægermosevej, som afgrænser det fredede område mod øst. <br/></p><p> <i> Store Sande </i> <br/> GPS: N 56º 13' 1.42'' E 8º 24' 3.05'' <br/> Kør fra Torsted ad Klausievej mod Ulfborg. Drej til højre ad Kaaesvej. Efter ca 500 m ligger Store Sande på højre hånd. <br/></p><p> <i> Øster Sande </i> <br/> GPS: N 56º 12' 44.98'' E 8º 25' 58.56'' <br/> Kør fra Torsted mod øst ad Thorstedvej mod Ørnhøj. Drej til venstre ad Fejsøvej. Efter ca. 1 km går en skovvej til venstre ca. 2 km til Øster Sande.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475682b60126ab639a&ll=56.223695,8.410034&spn=0.066805,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475682b60126ab639a&ll=56.223695,8.410034&spn=0.066805,0.120163&z=12&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Rejkær Sande, Store Sande og Øster Sande </a> på et større kort </small></p>
Til Fejsø Hede: <p> I Ulfborg drejes ad Torstedvej mod Lystbæk. Fortsæt ad Kronhedevej ca. 3,5 km, hvor fredningen ligger inde til venstre.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?longitude=8.42544&latitude=56.23882&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Til Hoverdal Plantages hedearealer <p> Landsbyen Tim ligger på rute 16 mellem Holstebro og Ringkøbing. Drej i rundkørslen ad Hovedgaden og videre af Torstedvej indtil du efter ca. 1 km. kan dreje til højre ad Sørupvej. Kør til P-plads ved lejrpladsen. GPS-koordinater viser til P-plads.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e5d3c67a096b835&ll=56.179459,8.357935&spn=0.00836,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476e5d3c67a096b835&ll=56.179459,8.357935&spn=0.00836,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hoverdal Plantage </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I Øster Sande er 50 ha fredet i 1949.
Fredningen af det statsejede område skete som et led i sikringen af naturværdierne, da statsskovbruget først i 1900-tallet opkøbte og tilplantede store hedearealer mellem Ringkøbing og Holstebro.
I Store Sande er fredet ca. 60 ha i 1952.
Det største indsande – Rejkær Sande – på ca. 246 ha er fredet i 1989.
Formålet med fredningerne har været at undgå opdyrkning og tilplantning samt skabe mulighed for at få fjernet selvsåede nåletræer – først og fremmest bjergfyr.
Link til fredningskendelser
Øster Sande , 1949
Store Sande , 1952
Rejkær Sande , 1989
Heder i (det tidl.) Ringkøbing Amt , 1949
Heder i Midtjylland (det tidl. Ringkøbing Amt), 1933
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Tlf: 99742424
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-området: Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø
