Randbøl Hede og Frederiksnåde-kolonien
Introduktion
Randbøl Hede er en midtjysk hede, der gennem årene har mistet store dele af de lyngklædte vidder, som i stedet er domineret af græsarten bølget bunke. Gennem de seneste år er også græsarten blåtop begyndt at brede sig. Alligevel er her en fantastisk natur med indlandsklitter, kulturspor og en vid horisont.
Den lille fredning af landskabet ved Frederiksnåde sætter tankerne 250 år tilbage i tiden, da tyskerne slår sig ned dette sted for at dyrke heden op.
Lyngen står flot på heden. Foto: Westy Esbensen
Landskabet
Selve Randbøl Hede er i dag den sidste stump af de mægtige heder, der har ligget her – lige dér, hvor isen stod stille under den sidste istid. Blot få kilometer mod øst – ved Randbøldal og Bindeballe – er der løvskov og kuperet, men heden er stort set flad, for den ligger på Grindsted Hedeslette, hvor smeltevandet løb mod vest og glattede landskabsformerne ud.
Heden ligger på meget sandet jord, hvilket især ses ved Staldbakkerne med Stoltenbjerg på 88 m som toppunkt. Bjerget er dannet ved at vestenvinden har blæst sandet sammen.
Frederiksnåde ligger på kanten af Hejnsvig Bakkeø. Her er anlagt store plantager og nåletræerne præger området. I det lille, fredede område er der dog mere åbent.
Plantelivet
Naturen er meget varieret. Hedefladerne er domineret af hedelyng og bølget bunke . På indlandsklitternes tørre sydsider kan man finde hede-melbærris og på nordsiderne vokser blåbær , tyttebær og plettet gøgeurt . På de lavere, fugtigere områder ses klokkelyng , blåtop og de karakteristiske, ”vattede” kæruld . På heden vokser også de meget sjældne planter vår-kobjælde og lyng-star .
Blåtop, der er en græsart, udgør et voksende problem på mange danske heder. Trods en stor indsats for at pleje hederne, er blåtop begyndt at brede sig på bekostning af hedelyng og andre dværgbuskesamfund på fugtige såvel som mere tørre heder. Det er baggrunden for, at der i 1999 på Randbøl Hede blev etableret forsøg med afprøvning af forskellige plejemetoder. Metoderne omfatter slåning, græsning, afbrænding, tørveskrælning, fræsning og pløjning samt forskellige kombinationer heraf. Forsøgene viser, at bekæmpelse kræver radikale behandlinger eller kombinationer af behandlinger, der tilsammen reducerer næringsindholdet i jorden, begrænser blåtoppens udbredelse samt giver spiringsmuligheder for dværgbuskesamfund.
Vårkobjælde findes på heder og indsander i Jylland. Den er nu blevet meget sjælden og vokser kun et par enkelte steder i Midt- og Vestjylland. Foto: Westy Esbensen
Dyrelivet
Tidligere var heden spærret af i urfuglens yngletid, men arten er i dag uddød i Danmark. Den blev på Randbøl Hede sidst set i 1992. I 1934 blev den store regnspove for første gang opdaget som ynglefugl i Danmark netop på Randbøl Hede og om foråret kan man stadig høre dens melodiske triller, når man vandrer over heden.
Krikand , almindelig og sortstrubet bynkefugl og to arter af tornskade, stor og rødrygget , yngler på heden, ligesom dobbeltbekkasinen der også kaldes horsegøgen om foråret vrinsker som en hest, når de udspilede halefjer sættes i svingninger, mens den styrtdykker under sin territorieflugt. Også en anden vadefugl, tinksmeden , ynglede tidligere på heden. Tranen ses hvert år og nogle år ses både blå kærhøg og hedehøg i sommerperioden.
Den sjældne sommerfugl hedepletvinge levede også her, men er i dag væk. Birkemusen holder til i området, ligesom der selvfølgelig også findes hugorm . Rå- og kronvildt kan også ses.
Tranedans er et sikkert hit. Den mest kendte danseplads er kartoffelmarkerne ved Hornborgsjön i Sydsverige.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Der er spor af tidligere tiders aktivitet på Randbøl Hede og plantagerne rundt om. Dele af heden har været under plov i perioder. I 1750’erne ankom tyske indvandrere for at opdyrke den. De bosatte sig i landsbyer med navne som Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg opkaldt efter Frederik 5. og hans rådgiver på hededyrkningsområdet grev A.G. Moltke.
Få km vest for heden slog 16 katolske familier sig ned i den lille by Frederiksnåde. De ankom i 1760 fra Sydtyskland.
Også til hederne syd for Viborg ankom disse ”kartoffel-tyskere” (se ”Kongenshus Hede-omtalen”). Arbejdet var hårdt, og mange steder måtte indvandrerne helt opgive at sætte de kartofler, som de havde med hjemmefra.
Der er kun få rester af datidens tyske indsats i form af diger, gårdtofter, vandingshuller og lergrave. Ved Frederiksnåde er de bedst bevaret.
På Randbøl Hede er der også rester af tidligere plantager på selve heden og gamle oldtidsveje kan endnu anes. Det gælder Hærvejen i den østlige del og Vorbasse Studevej ved slugterne i Staldbakkerne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Den bedste oplevelse ved Randbøl er at gå ud over vidderne iført gode sko, da hugormene i sommertiden kan udgøre en fare.
Fra P-pladsen på rute 176 (Vejle-Billund) går en markeret vandretur på 2,5 km op over de smukke Staldbakkers højeste top, Stoltenberg (88 m). Herfra er der en fremragende udsigt over Randbøl Hede.
Bakkerne er skabt af flyvesand, der her er blæst sammen før bevoksningen bandt den store sandflade efter istiden og under senere sandstorme helt frem til 1500-1600-tallet. Nogle steder er der stadig lysende, hvide vindbrud i sandet, men de fleste af klitterne er grå og helt bevoksede. Turen går også forbi spor af oldtidsvejene på heden. Den slutter igen ved P-pladsen eller ved Frederikshåbvej.
Lige nord for P-pladsen udgår vandreture i Frederikshåb Plantage. Den er skabt efter de mislykkede opdyrkningsforsøg i 1700-tallet som medførte, at staten i 1802 besluttede at tilplante 600 ha med fyr og birk. Området er statsejet, og en af de tre mindre vandreture fører forbi indlandsklitter og en samling af 175 stenrøser fra jernalderen. I ”Klitterne” ligger et lavt område, som nogle år er oversvømmet og danner ”Syvårssøen” I dette område kan man i forsommernætter opleve natravnens snurren.
Frederiksnådekolonien er fredet så sent som i november 2007. Det var DN, der i 1999 foreslog området fredet for at bevare dets kulturværdier. I løbet af nogle år vil formidlingen blive bedre i takt med at de gamle diger restaureres og synliggøres og der sættes tavler op omkring den game tyskerkoloni.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 40' 15.24", Y: 9º 10' 25.32"
<p> 24 km vestsydvest for Vejle.</p><p> Ved rute 176 mellem Billund og Egtved. Ved 31 km-stenen, ca. 7 km fra Billund ligger P-plads med information (N 55º 40' 15.24" E 9º 10' 25.32"). Herfra udgår turen på heden og i Frederikshåb Plantage. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/B%F8gvadvej121,7183&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Frederiksnådefredningen kan nås ved at køre til Vorbasse og dreje mod nord ad Skjoldbjergvej. Fredningen kan ses ved at standse på vejen ved (N 55º 39' 36.32" E 9º 5' 36.21"). <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?longitude=9.09296&latitude=55.66022&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
<p> 24 km vestsydvest for Vejle.</p><p> Ved rute 176 mellem Billund og Egtved. Ved 31 km-stenen, ca. 7 km fra Billund ligger P-plads med information (N 55º 40' 15.24" E 9º 10' 25.32"). Herfra udgår turen på heden og i Frederikshåb Plantage. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/B%F8gvadvej121,7183&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Frederiksnådefredningen kan nås ved at køre til Vorbasse og dreje mod nord ad Skjoldbjergvej. Fredningen kan ses ved at standse på vejen ved (N 55º 39' 36.32" E 9º 5' 36.21"). <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?longitude=9.09296&latitude=55.66022&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Randbøl Hede, i alt 760 ha, fredet i 1932.
Frederiksnåde, 13 ha, fredet i 2007.
Den fredede Randbøl Hede er centrum i et stort, visionært naturgenopretningsprojekt, der omfatter ikke mindre end 6000 ha. Her skal fremover være så megen natur som muligt, og heden må gerne vokse sig større, efterhånden som frivillige aftaler gør det muligt.
På og omkring Randbøl er udpeget et habitatområde på 958 ha og et fuglebeskyttelsesområde på 1000 ha. Det er internationale beskyttelser som betyder, at Danmark skal gøre en aktiv indsats for at bevare naturen i områderne.
Blandt andet af den grund plejes heden ved afbrænding af mindre områder. Det medfører, at lyngen igen overtager de afbrændte arealer. Opvækst af birk og fyr fjernes også.
Randbøl Hede blev fredet i 1930’erne. Dengang var det landets største arealfredning, og staten har siden opkøbt flere naboarealer. Fredningen skete i en tid, hvor der var voksende bekymring for, at den førhen så udbredte jyske hede skulle forsvinde. Derfor blev ”Selskab til Randbøl Hedes Bevarelse” stiftet, og den donerede 4500 kroner til Naturfredningsforeningens indsats for at frede området. Naturfrederne havde også selv fået lovning på 2000 kroner, hvis fredningen blev en realitet. Og det gjorde den. 455 ha blev fredet i 1930 og det kostede i erstatning til ejerne 16.448 kroner og 80 øre! En anden del af heden blev foreslået opkøbt af Hedeselskabet, men det ”lå udenfor Selskabets formål”! Denne del af fredningen blev derfor ikke gennemført.
Naturpleje
Langt over halvdelen af Randbøl Hede er i dag dækket af blåtop. Ved gentagne afbrændinger over flere år kan man udpine blåtoppen så meget, at lyngen opnår en konkurrencefordel. Hele den vestlige del af heden vil derfor bliver afbrændt de næste 3-4 år som led i et EU natur-projekt. I slutningen af marts 2012 blev de første arealer brændt af.
Afbrænding af Randbøl Hede. Foto: Westy Esbensen
Frederiksnåde
Fredningen af Frederiksnåde – igangsat af Naturfredningsforeningen – blev først afvist af det lokale Fredningsnævn, fordi der ikke var natur eller landskab af interesse og kulturhistorien var af begrænset værdi. Men Naturklagenævnet synes nu alligevel, at der var meget at komme efter og krævede derfor, at Fredningsnævnet fredede området. Det skete i 2007. Med årene skal der formidles mere af kulturen ved Frederiksnåde, hvor de 16 katolske, tyske indvandrere anlagde en landsby og byggede ti gårde, hvor der på hver boede to familier. Det gik dig ikke så godt, og i dag er det kun gården på Skjoldborgvej nr. 230, der ligger på den oprindelige plads. Og indvandrerne..? Ja, de tog imod et bedre tilbud ved Volgaflodens bred i Rusland!
Link til fredningskendelser
Randbøl Hede , 1932, 1950
Frederiksnåde , 2007
Yderligere information
DN Billund
Bent Krogsgaard Nielsen
Dalsøvej 47
7200 Grindsted
Tlf: 75321901
Om fredningen og dens bestemmelser:
Randbøl Hede: Den østlige del ligger i Vejle Kommune. Den vestlige del i Billund Kommune.
Frederiksnåde: Ligger i Billund Kommune.
Vejle Kommune
Skolegade 1
7100 Vejle
Tlf: 76810000
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Tlf: 79727200
Læs også:
Miljøministeriets Natura 2000-område: Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage
Naturstyrelsen om Randbøl Hede
