Ramsødalen
Introduktion
Ramsødalen ligger med storslåede former mellem Lejre og Gadstrup. Moser, enge, søer og åer præger landskabet, der har et rigt fugleliv. Især efter at visse vandindvindingsboringer er stoppet og Ramsøen er blevet skabt. Dalen har tidligere været vanskeligt tilgængelig, men har nu en sti, der dog stadig nogle steder er lidt ufremkommelig.
Sti ned til fugletårn ved Ramsø. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Ramsødalen er en tunneldal, der strækker sig fra Køge Bugt i sydøst til Roskilde Fjord i nordvest. Fra de åbne enge og moseområder har man vidt udsyn til dalbund og dalsider og kan tydeligt fornemme de geologiske processer fra istiden. Ramsø Mose omfatter ca. 216 ha og strækker sig 5 km fra Gadstrup i øst til Kumlehuse i vest i et bælte på op til ½ km’s bredde.
Området er meget varieret med en mosaik af forskellige naturtyper. Her møder man rigkær, enge der indimellem oversvømmes, overdrev og krat, ellesump og askeskov samt selvfølgelig de åbne vandområder. Dalen omgives af dyrkede marker, der sætter dalens frodighed i relief.
Centralt gennem tunneldalen løber Langvad Å.
Der har været betydelig vandindvinding og grundvandet har været sænket 5-6 m. Nu er nogle af boringerne lukket og i øst mod Gadstrup er Ramsøen blevet skabt efter at staten opkøbte landbrugsjorden og slukkede for pumper, der drænede jorden.
Plantelivet
I dalen findes småskove eller remiser med rød-gran , rødel og pil . I de fugtige områder er der elle- og aske træer samt birk . Visse steder er der tilgroning med tjørn og pil.
Det fredede areal er meget artsrigt med hensyn til planter og rummer alle de typiske østdanske vådbundsplanter, f.eks. kær-tidsel , eng-nellikerod , alm. mjødurt , alm. fredløs , trævlekrone , eng-kabbeleje og vandrøllike . Der er mange arter af star, f.eks. nikkende star , top-star , almindelig star , hirse-star , næb-star og toradet star . Af mere ualmindelige arter findes stor skjaller, vand-klaseskærm , langbladet ranunkel , trenervet snerre og hjertegræs . På tørrere arealer vokser bl.a. alm. knopurt , vellugtende gulaks , glat og håret løvefod. Formodentlig findes der stadig kær-fladbælg og kødfarvet gøgeurt .
Så længe engene afgræsses eller der sker høslæt kan vi forvente en våd engvegetation.
Småakset på hjertegræs er rødligt, flade og næsten runde.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Ramsødalen har huset den for Østdanmark sjældne sortterne som ynglefugl. Den har store krav til levestedet. Vandkvalitet, fødegrundlag og redemulighederne skal være i top. Reden anbringes gerne meget fugtigt f.eks. på en flydende vandplante. Placeringen af reden på vandplanter et stykke fra land sikrer ungerne fra ræve, mink og katte. Ternen har ynglet i Øster Syv Mose i dalen, men nu ses kun en enkelt og kun kortvarigt på stedet.
Ellers er der mulighed for at opleve vandfugle som krikand , atlingand, knarand , skeand , sorthalsede lappedykker, vibe , rødben og rørdrum . Over dalen flyver rørhøg og spurvehøg på jagt.
I Ramsødalens søer og moser findes store bestande af skrubtudse , spidssnudet frø og butsnudet frø .
Der er fugletårn på sydsiden af Ramsømagle Sø og ved Øster Syv Mose (Sortternesøen).
Rørhøgen jager smågnavere og mindre rørskovsfugle.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Området mellem Gadstrup og Ramsø Søgård har gennemgået store forandringer de seneste 25 år. Indtil først i 1980’erne blev det område, der nu er dækket af Ramsøen, dyrket med afgrøder. Omkring 1983 brød en dræningspumpe sammen, og i løbet af få år opstod søen. De områder, der ikke kom til at stå under vand, lå herefter hen uden dyrkning og i løbet af 1990’erne startede en kraftig tilgroning med tjørn og pil. I forbindelse med indførelse af græsning i området i 2005 blev store dele af det nye krat ryddet.
Det område, der nu er dækket af Ramsøen, blev dyrket – eller henlå som brak – til og med 1995. En pumpe holdt arealet tørt, om end der af og til stod vand på arealet om vinteren, når pumpen blev slukket. Staten erhvervede arealet i 1996 og slukkede permanent for pumpen, og søen har eksisteret lige siden. Vandstanden i søen er reguleret af højden af et udløb i søens nordvestlige hjørne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er etableret en sti fra Gadstrup og til fugletårnet ved Ramsømagle Sø. Stykket videre til Brordrupvej er noget vanskeligere, da trampesti ikke helt er etableret. Hvis man ikke har lyst til at forcere krat, kan den videre tur foregå langs Ramsømaglevej ca. 500 m indtil Brordrupvej, der følges ca. 300 m indtil sti til Kumlehuse kan følges.
Ramsødalen indgår i stiforløbet Gudernes Stræde, som blev indviet 13. september 2009, se hjemmeside .
Vejbeskrivelse
<p> Det fredede areal ligger mellem Gadstrup og Kumlehuse.</p><p> Fra Roskilde følges rute 6, Køgevej, ca. 7 km. indtil afkørsel ad Salløvvej mod Gadstrup. Kør ad Hovedgaden og Nyvej, hvor der er P-plads.</p><p> Alternativt kan man fortsætte af Hovedgaden og dens forlængelse Ramsømaglevej ca. 300 m efter byen, hvor lille markvej med P-plads leder ind til fugletårnet. GPS-koordinater ovenfor henviser til denne P-plads.</p><p> Hvis turen skal starte ved Kumlehuse, køres først ad Ringstedvej fra Roskilde. Ca. 200 m efter landsbyen Øm drejes til venstre ad Kumlehusevej, som følges ca. 200 m. Stien starter lige overfor Hulvejen.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?longitude=12.09134&latitude=55.57272&zoom=18&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (P-plads ved Gadstrup)</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?longitude=12.01432&latitude=55.5873&zoom=18&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (Sti ved Kumlehuse)</p>
Fredningen og dens pleje
Ramsødalen fredet 2004, ca. 300 ha
Fredningssagen er rejst af det tidl. Roskilde Amt og Danmarks Naturfredningsforening, mens Lejre Kommune ikke fandt behov for fredningen. Fredningen skal sikre at naturområdet bevares og plejes bl.a. gennem græsning og høslæt.
I fredningsbestemmelserne åbnes mulighed for at private lodsejere kan udsætte ænder og fodre med foderautomater på deres arealer, hvilket DN ikke mener er i overensstemmelse med fredningens formål – især i de områder, hvor der er mulighed for at sortterne vil yngle og fouragerer.
Siden 1996 har søen og de omgivende arealer været afgræsset af kreaturer i varierende antal og race. Afgræsningstryk og udbindningsperiode har derfor skiftet meget fra år til år.
Der foretages kratrydning, men risiko for genvækst eksisterer f.eks. ved folden omkring Ramsømagle Sø og i folden syd for Skelbækken mellem fugletårnet og Gadstrup. I folden på sydbredden af Ramsøen findes også et mindre område med opvækst af pil.
DN ser gerne en bedre sammenhæng med omgivelserne, især ved naturgenopretning langs vandløb, og en vandreforbindelse mellem Solrød Strand og Skjoldungestien i Lejre ad den såkaldte Vendersti (Gudernes Stræde).
Link til fredningskendelse
Ramsødalen , 2004
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Roskilde Kommune
Postboks 100
4000 Roskilde
Tlf: 46313000
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf: 46464646
Læs også
Folder: Ramsødalen
Miljøministeriet Natura2000-området: Ramsø Mose
Hjemmesiden Gudernes Stræde
Naturperler i Roskilde Kommune ()Naturperler Roskilde