Rammedige

Den ældgamle hærvej op gennem Jylland til Viborg følger den jyske højderyg, hvor den ikke behøver at krydse de store vandløb mod øst og vest. Fra Viborg gik der samtidig en vej mod vest – også langs vandskellene, hvor der ikke var ret mange vandløb at krydse. Denne vej sluttede ved Vestkysten, der dengang lå flere kilometer længere mod vest end i dag.

Oldtidsvejen fra Viborg måtte dog krydse Karup Å ved Hagebro men herefter kunne vejen følge den høje endemoræne nord om Holstebro og nord om Klosterheden til Dybåens udløb i havet uden problemer med at krydse større vandløb.

Gennem tiderne har egnens beboere gravsat deres døde i høje langs vejen – hvor de imponerende grave kunne minde de vejfarende om slægtens forfædre. Flere steder lå der større og mindre grupper af høje. Selv om en stor del af de oprindelige oldtidshøje er sløjfet, er der dog så mange tilbage, at oldtidsvejens forløb flere steder fremgår markant i landskabet.

Den store gruppe af 13 bronzealderhøje vest for Ramme ligger på et højdedrag. Øst for højene har forsvarsvolden Rammedige – der er fra jernalderen og er 1.000 år yngre end højene – strakt sig næsten 2 kilometer mod nord og syd til moser, der har været svære at passere.

Ud for oldtidshøjene er de 400 m af diget, som stadig er bevaret ca. 7 m bredt og ca. 1,5 m højt. Foran diget mod øst ligger en ca. 1,5 m dyb voldgrav med samme bredde. Nord for det bevarede dige er anlægget næsten forsvundet fra jordoverfladen, men under plejelaget findes resterne stadig. Arkæologiske undersøgelser har vist at diget har haft en palisade af træ på østsiden ud mod voldgraven.

Syd for den bevarede del af Rammedige viser et markskel, hvor forsvarsvolden fortsatte ned mod datidens ufremkommelige moser.

Ingen ved hvem der har opført det imponerende forsvarsanlæg og kun arkæologiske undersøgelser har kunnet vise anlæggets alder. Placeringen og orienteringen af anlægget viser, at det har beskyttet arealerne ud mod havet mod fjender, der kom ad oldtidsvejen fra øst.