Råbjerg Mose
Introduktion
Når man står midt i Råbjerg Mose, fristes man til at spørge: findes der virkelig en sådan natur i Danmark? Det er stort, vildt og fremmedartet; uden for hovedstien, som går langt ind i mosen, er der uvejsomt og måske oven i købet ikke helt ufarligt!
Råbjerg Mose danner sammen med en håndfuld andre moser et udstrakt kompleks; for 100 år siden, inden opdyrkningen for alvor tog fart, var det en stor sammenhængende vildmark, og i dag er det stadig landets største moseområde. Landskabet er opbygget af parallelle strandvolde og ligner sine steder et forstørret gammeldags vaskebræt. I lavningerne er der fyldt med rektangulære mosehuller, mere eller mindre vandfyldte. Det er gamle tørvegrave, som fortæller om svundne tiders udnyttelse af mosen.
Geologisk set er Råbjerg Mose i verdensklasse som et af de fineste eksempler på krumoddedannelse. Floraen og faunaen er imidlertid ikke mindre spændende, og mosen gemmer på traner, krondyr, sjældne sommerfugle, insektædende planter, ulvefod og meget andet.
60 ha af mosen er i 2006 erhvervet af Aage V. Jensens Naturfond.
Landskabet
Råbjerg Mose dækker 5-600 ha, og den går mod øst over i Napstjært Mose og Jerup Hede. Kun de nordligste 98 ha er fredet, men beskrivelsen omhandler hele mosen.
Mosen ligger på hævet havbund og området er derfor grundlæggende fladt. Men det, der giver landskabet sin helt enestående karakter, er de mange nord-sydgående højderygge, der ligger side om side, adskilt af fugtige eller våde lavninger. Højderyggene er gamle strandvolde, dannet af havet ved sandaflejring; de kaldes også rimmer, mens de mellemliggende fugtige strimler hedder dopper. Rimmerne er typisk 10-50 m brede og 1-3 m i højden, og de strækker sig ofte kilometervis i landskabet. Især i den nordlige, fredede del af Råbjerg Mose ligger de meget tydeligt markerede og relativt tæt. Rimmerne og dopperne bærer vidt forskellig plantevækst, hvilket medfører en yderligere markering af den stribede struktur.
Rimme-doppesystemet i Råbjerg Mose er et led i dannelsen af Skagens Odde gennem de sidste 5-6000 år. Sideløbende med den hævning af havbunden, som har pågået siden istidens afslutning, har havet aflejret sand- eller grusfyldte strandvolde parallelt med kysten, den ene uden på den anden som årringe i et træ. De strømrender eller laguner, som i starten har adskilt strandvoldene, er efterhånden hævet op til fugtige lavninger; derpå er planter indvandret, og tykke tørvelag er langsomt blevet opbygget.
Rimmer og dopper har eksisteret over det meste af Skagens Odde, men de fleste steder er de dækket af flyvesand fra sandflugtsperioden, eller de er forsvundet i forbindelse med kultivering og opdyrkning. Men selv i de kultiverede områder er der tydelige spor af stribestrukturen, idet markparceller, grøfter, levende hegn, veje og stier næsten alle har samme længderetning. Det ses tydeligt omkring Blæsbjergvej vest for Råbjerg Mose.
Under opbygningen af odden er strandvoldsdannelsen i perioder foregået såvel fra Skagerrak som fra Kattegat. I Råbjerg Moses tilfælde er landet vokset mod øst, og hver enkelt rimme repræsenterer altså østkysten på et givet tidspunkt.
Plantelivet
Råbjerg Moses rimmer er opbygget af strand- og flyvesand, hvorpå en hedevegetation har vundet fodfæste. De mest karakteristiske planter er dværgbuske som hedelyng , revling , gråris , tyttebær og hede-melbærris . Desuden er sand-star og bølget bunke almindelige.
Hvor fugtigheden er større, f.eks. på overgangen mellem rimme og doppe og på tuerne i dopperne, vokser mose-pors , klokkelyng , mose-bølle , tormentil , blåtop samt flotte bestande af den sjældne rosmarinlyng . De utallige små og store tørvehuller præges af spagnum-mosser , tranebær , smalbladet kæruld og den insektædende rundbladet soldug .
Mosens miljø er ekstremt næringsfattigt og surt. Det betyder, at artsantallet ikke er højt; til gengæld giver mosen grobund for en del specialiserede planter, som andre steder udkonkurreres af mere robuste planter. Hist og her findes brun næbfrø , tue-kogleaks, klokke-ensian og alm. ulvefod . Dybt inde i mosens hjerte vokser på et lille areal dværgbusken mose-post som det eneste sted i landet.
Bjerg-fyr , dun-birk og bævreasp breder sig kraftigt. Foruden at ødelægge udsigten over det enestående landskab er det også en trussel mod den specielle mosevegetation. Hele mosen nærmest skriger på naturpleje.
I den nordvestlige del af Råbjerg Mose, ud mod Blæsbjergvej, har nogle af dopperne gennem mange år været anvendt til græsning eller høslæt. Her er en meget fin engagtig urteflora med plettet gøgeurt , øjentrøst , alm. brunelle og djævelsbid .
Mose-post hører til lyngfamilien og er en rhododendron.
Foto: Biopix /J.K. Overgaard
Dyrelivet
Tranen har ynglet i mosen i mange år. Der er mulighed for at se bl.a. rødrygget tornskade , dobbeltbekkasin , bynkefugl og skovpiber. En del rovfugle raster her under forårstrækket.
Mosen rummer bestande af rådyr og krondyr . Alm. firben ses ofte langs hovedstien. Dagsommerfuglene har gode kår med arter som alm. blåfugl , bølleblåfugl , okkergul randøje , sortåret hvidvinge og moserandøje . I den nordvestlige del af fredningen findes landets formodentligt største bestand af sommerfuglen hedepletvinge . Her bliver dopperne plejet med høslet for at fremme bestanden af djævelsbid , som er hedepletvingens værtsplante.
Hedepletvingen findes kun på 10 lokaliteter i Himmerland og Vendsyssel. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Råbjerg Mose og de nærliggende moser er fra gammel tid opdelt i en mængde smålodder. Det var almindeligt, at sognets bønder havde et moseareal tilskødet deres ejendom, så de havde mulighed for at forsyne sig selv med tørv. Ofte kunne de supplere deres indtægter ved at sælge tørv i de nærmeste byer.
Selv om mosen er noget af det nærmeste, vi kommer på vildmark i Danmark, har den dog været genstand for mange andre former for udnyttelse end tørveskær. F.eks. græsning, høslæt, jagt, udvinding af murersand og lyngslåning til vejreparation.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Hvor de 3 veje Jennetvej, Gårdbovej og Blæsbjergvej mødes, går et hjulspor ind i Råbjerg Mose. Stien fortsætter mod syd ca. 3 km, hvorefter den følges retur til udgangspunktet. Vandreturen giver et fantastisk godt indtryk af rimme-doppelandskabet. Hvis man ikke vil fare vild, skal man undlade at gå på tværs af stien, da resten af mosen er særdeles uvejsom.
Vejbeskrivelse
<p> Kør fra Ålbæk ca. 2 km mod syd ad vej 40. Her drejes til højre ad Jennetvej. For enden af Jennetvej er ”hovedindgangen” til mosen.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=57.56525&longitude=10.35346&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Den nordligste del af Råbjerg Mose blev fredet i 1951, i alt 98 ha. Naturfredningsrådet, som var et videnskabeligt forum, ønskede at frede og bevare 2 forskellige arealer som repræsentanter for det specielle rimme-doppelandskab. Det var under indtrykket af den kraftige kultivering og opdyrkning af mosearealer, som havde fundet sted i det foregående halve århundrede. Foruden nærværende område drejede det sig om et kratbevokset areal syd for Jerup, kaldet Kalmar Rimmer (er beskrevet som en selvstændig fredning).
I dag ville vi nok have forsøgt at frede hele mosen eller i hvert fald det meste, på grund af dens enestående naturkvaliteter. I 1980’erne forsøgtes fredningen faktisk udvidet til 563 ha, altså det meste af mosen. Fredningsforslaget faldt desværre.
I stedet kan man glæde sig over, at hele mosekomplekset i dag er beskyttet af EU’s Natura 2000-lovgivning, idet det er udpeget både som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.
Fredningen åbner mulighed for fjernelse af selvsåede nåletræer. Det er dog en alt for svag passus i forhold til den aktuelle massive tilgroning med både bjergfyr, birk og bævreasp, som i store dele af mosen er ved at fortrænge den specielle mosevegetation. Omfattende dræning er en væsentlig del af problemet.
Link til fredningskendelse
Jerup Hede , 1951
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Jerup Hede, Råbjerg- og Tolshave Moser
Aage V. Jensens Naturfond om bl.a. Råbjerg Mose
Fugleværnsfonden: Om Råbjerg Mose
Eigil Torp Olesen: Skagens Odde – en naturguide. Geografforlaget 2005.
Lise Emmersen: Råbjerg Mose – natur og kultur (98/Naturens Verden 1988)