Pederstrup Gods og Reventlowparken
Introduktion
Omkring herregården Pederstrup ligger et typisk frodigt herregårdslandskab, som kan opleves fra de offentlige veje. Et besøg på selve herregården, som nu er museum, og en tur i den omgivende Reventlowpark gør det muligt at se herregården og dens omgivelser som en helhed – noget man ikke kan gøre ret mange andre steder i Danmark.
Pederstrup Gods er meget enkel i sin stil. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Det karakteristiske herregårdslandskab omkring Pederstrup omfatter både dyrkede marker, afgræssede enge og skove. Selve herregårdens park, der nu kaldes for Reventlowparken, er en oplevelse i sig selv med sine mange gamle træer og en sø, der er omkranset af rørskov.
Den store hængebøg med sine enorme grene. Foto: Thomas Eriksen
Kulturhistorie
Gennem mere end 200 år ejede slægten Reventlow godser på Lolland, heriblandt Pederstrup. Stedets berømmelse skyldes lensgreve Christian Reventlow (1748-1827). Han var hovedpersonen bag mange reformer af bondesamfund, landbrug, skovbrug og af skolevæsenet.
Som godset ser ud i dag, så det også ud på Christian Reventlows tid. Men i 1860’erne byggede man tårne til godset og gjorde det i hele taget meget pompøst. Da storhedstiden forsvandt og godset blev udbudt til salg i 1930’erne, afstedkom det en landsindsamling til køb af godset og gøre det til museum. Tårnene blev revet ned og godset ført tilbage til den enkle stil, som herskede tidligere.
Parken er åben hele året, mens museum kun er åbent forår til efterår. Entre.
Langs rørskoven af søen er der en solid plankebro.
Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra den omtalte P-plads kan man gå ind i Reventlowparken omkring Pederstrup. En rute gennem parken på ½ times gang er markeret på et kort ved indgangen. Lige overfor P-pladen går en vej ind i skoven Nørrerod. Her er der også mulighed for at gå en tur.
Ikke langt fra P-pladsen ligger Reventlowmuseet i Pederstrups hovedbygning. Museet er herregårdsmuseum og fortæller om C.D.F. Reventlow, der frigjorde de danske bønder for stavnsbåndet i 1700-tallet. Åbent april-september kl. 13-17 alle dage undtagen mandag. Se Reventlow Museet.
Pederstrups hovedbygning blev bygget i perioden 1813-22 efter tegning af arkitekten C.F. Hansen og var først sommeropholdssted for C.D.F. Reventlow og siden helårsbolig. Hans sønnesøn ombyggede huset i 1859-60 og skabte et slot med tårne. I 1938-40 førte man bygningen tilbage til den oprindelige empirestil og indrettede den til museum.
Nord for Pederstrup ligger en af Danmarks betydeligste fortidsminder Kong Svends Høj. Dens kammer er meget stort, 12,4 gange 2 m. Den har 27 sten i væggene og syv kæmpemæssige dæksten.
Kong Svends Høj. Foto: Thomas Eriksen
Bemærk også den såkaldte museumsvej, landevejen nord for Vesterborg Sø forbi Pederstrup Gods og til Kong Svends Høj. Langs vejen er opsat gamle mile- og mærkesten.
De gamle kilometersten – din teenagerdatter falder dog formentlig ikke i svime over de i alt 40 sten, der er sat hist og pist i vejkanten. Foto: Thomas Eriksen
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 53.821', Y: 011º 16.035'
<p> Drej fra rute 289 mellem Nakskov (16 km) og Birket (3 km) ad Saltougvej. Følg skiltene mod Reventlowmuseet. Parkér på P-pladsen (N 54º 53.821' E 011º 16.035') ved indgangen til Reventlowparken. Herfra er der umiddelbart adgang parken, som er åben året rundt.</p><p> Fra P-pladsen kan man eventuelt fortsætte mod Svinsbjerg. Her kommer man forbi endnu en del af det fredede område.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.89596&longitude=11.26661&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
<p> Drej fra rute 289 mellem Nakskov (16 km) og Birket (3 km) ad Saltougvej. Følg skiltene mod Reventlowmuseet. Parkér på P-pladsen (N 54º 53.821' E 011º 16.035') ved indgangen til Reventlowparken. Herfra er der umiddelbart adgang parken, som er åben året rundt.</p><p> Fra P-pladsen kan man eventuelt fortsætte mod Svinsbjerg. Her kommer man forbi endnu en del af det fredede område.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.89596&longitude=11.26661&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
I 1977 tilbød ejeren af Pederstrup gennem Danmarks Naturfredningsforening at frede sin ejendom uden erstatning. Området omfattede 251 ha, hvoraf en del var fredskov. Formålet med fredningen var at bevare herregårdslandskabet omkring Pederstrup i sin daværende tilstand.
Fredningen sikrede, at godset måtte drives som hidtil med land- og skovbrug, men at der kom særlige begrænsninger. Blandt disse begrænsninger var regler om, at der ikke må oprettes nye landbrug, herunder gartneribrug, at der ikke må bygges, og at der ikke må opstilles elmaster. Engene skal bevares som græsningsarealer, og afvanding og opdyrkning af disse må ikke finde sted. Ligeledes må der heller ikke tilplantes, vandløb må ikke reguleres og en lang række andre ting reguleres.
De fredede arealer ligger nordøst og sydøst for Pederstrup Gods, og fredningen blev endeligt vedtaget i 1978.
Rundt om de to fredninger er også en række træer, Skelstofte Egetræer og Skelstofte Træer, som primært består af en række alléer, som leder ind til de andre fredninger.
Link til fredningskendelser
Pederstrup Gods , 1978
Rewentlowparken , 1953
Skelstofte Egetræer og træer, 1924
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf: 54676767
Se også
Reventlowmuseets hjemmeside
Man kan få en folder om Reventlowmuseet og Reventlowparken ved P-pladsen.
