Ordrup Næs

Højdekurverne glider næsten ud i ét, når man ser kortet over Odsherred. Så tæt ligger kurverne – og placeringen er sket lang tid før korttegnerne kom til.

Det er et af Danmarks mest kuperede landskaber. Efter at en isbræ har skubbet sig frem fra det sydlige bælthav for 17.-18.000 år siden, meldte en ny bræ sin ankomst. Den kom fra øst og sydøst, altså fra den nuværende Isefjord. De tre istunger, der efterlod Højby-, Hønsinge-, og Vejrhøj-buerne er født i bunden af isen, hvor der fandtes store mængder af indlejrede materialer, der lagde sig som volde i afsmeltningszonen. Isen gled frem i samme tempo som den smeltede i randen.

Ordrup Næs er en randmoræne, der fortsætter i en bue over Sejerø og Samsø til Hindsholm på Fyn.

Sanddobberne hedder kysten ved Nekselø Bugt vest for Vejrhøjbuerne. Det er en barrierekyst under udbygning ved indvandring af en barre, dannet som følge af et stort fald i strømhastigheden. Så her har sandet aflejret sig. Materialetilførslen til barrieren sker fra nord, og lave, aktive kystklinter findes mellem Ordrup Næs og Sanddobberne.

På indersiden af barrieren – sandrevlen – er opstået et tilgroningslandskab med rørsump, og på strandvoldene i barrierens ældre dele findes et lille klitlandskab.

I klinten på Ordrup Næs ses flager af marine sedimenter, der sandsynligvis stammer fra slutningen af tredjesidste istid – Elsteristiden for 250.000 – 400.000 år siden.

Ordrup Næs ligger hen som en oase i et tæt bebygget sommerhusområde. Førhen blev det, som mange andre kystnære områder, anvendt som overdrev af bøndergårdene længere fra kysten og oppe i bakkerne. På Næsset ligger stadig et kuperet overdrev. Det er et åbent areal, som hele tiden skal afgræsses for ikke at springe i skov.

De øvrige kystnære områder er for længst bebygget med sommerhuse, og det tidligere åbne præg er erstattet af huse omgivet af fyrretræer.

En gåtur på næsset giver næsten altid fine naturoplevelser.

Foto: Kristian Ørsted Petersen