Introduktion
Ørre Hede er en lille hede, men med en særegen stemning. Her lå et fattigt hedehus, hvori Steen Steensen Blicher overværede det ”kjeltringsbal”, han senere har beskrevet i en novelle. Hedehuset ”Helenes hus” er også et besøg værd. Her boede en kvinde helt frem til 1987.
Ovtrup Hede er meget større og ligger to km sydligere.

Blicher-stenen på Ørre Hede. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Heden ved Ørre er ganske fascinerende selv om bølget bunke – som så mange andre steder – udkonkurrerer lyngen. Vil vi have lyngen tilbage, må får eller kvæg enten afgræsse den, eller den skal brændes af eller slås manuelt.
Kulturhistorie
I årene op til 1834 opførtes i alt 6 små fattighuse på Ørre Hede. Fattigkolonien fik det lidet smigrende navn “Sammelstedby”. Det vil sige stedet, hvor man samlede de fattige. De fattige fik mulighed for at opdyrke jorden, men som anden hedejord var den dårlig og det var umuligt for de fattige mennesker at få noget udkomme herfra.
Steen Steensen Blicher beskrev i novellen ”Kjeltringliv” fra 1829 et kjeltringsbal afholdt blandt kjeltringene på heden.
Et af fattighusene er bevaret til i dag og ejes af Herning Kommune. Lokalt hedder det Helenes Hus, opkaldt efter den sidste beboer, Helene Jensen, som boede her indtil 1987. Tomterne efter flere af fattighusene er endnu at se i heden som små jordvolde. Ligeledes kan man se flere af de gamle inddigede kålgårde. I 1992 opførtes der ved Helenes Hus en kopi af de spændhuse der fandtes ved hvert fattighus. Spændhuse var almindelige udhuse på hedeegnen og bestod kun af et tag stående direkte på jorden. De benyttedes til brændsel, redskaber, får og meget andet.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Fra P-pladsen er der ikke langt til mindestenen for Blicher og ”Helenes Hus”, der er et af de huse, som sognerådet i 1815 lod bygge som fattighuse. Mulighed for overnatning i Stalden på Ørre Hede, Sammelstedvej 9, Ørre.
North Sea Trail-stiforløbet passerer Ørre og Ovtrup Heder.
Vejbeskrivelse
GPS X:56 15.906', Y: 08 55.207'

Ørre Hede ligger 8 km øst for Aulum. Fra rute 185 - fra Ikast mod Holstebro - drejes til venstre 2,5 km efter Simmelkær. Efter yderligere tre km ligger heden på højre hånd.

Ovenstående GPS-koordinater viser til P-plads ved Ørre Hede.

Vis  Ørre og Ovtrup Heder  på et større kort
Ovtrup Hede findes ved at fortsætte fra Ørre Hede mod vest og dreje mod syd og dernæst til venstre ad ”Bindstowvej”, der fører gennem Ovtrup Hede. Ovtrup Hede ligger mellem Aulum og Sunds og er et stort hedeslettelandskab, der mod nord begrænses af dalen med Røjen Bæk.

Fredningen og dens pleje
Ørre Hede, 35 ha, fredet 1969
Ovtrup Hede, 500 ha, fredet 1968
Som motivering for fredningen af Ørre Hede er det stedets historiske og landskabelige værdi, der lægges vægt på. På stedet, der kaldes Sammelsted-by, har ligget nogle huse, som kommunen i 1815 lod bygge til de fattige, der fik overladt mindre hedelodder til dyrkning. Et af disse huse kaldtes Axelhus efter taterlederen Johannes Axelsen. Efter sigende skal St. St. Blicher her have overværet det kæltringsbal, der er beskrevet i novellen “Kjeltringsliv”. Axelhus blev nedbrudt i 1892, og i 1917 er rejst en mindesten på stedet.
Sognerådet ønskede, at stedet bibeholdes i den nuværende tilstand som minde om de heder, der i forrige århundrede dækkede størstedelen af sognet, som minde om taterne, der levede på hederne, og som minde om Blicher, hvis forfatterskab er stærkt knyttet hertil.
Link til fredningskendelser
Ørre Hede , 1969
Ovtrup Hede , 1968
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Herning Kommune
Torvet
7400 Herning
Tlf: 96282828
Læs også
Miljøministeriets Natura2000-område: Ovstrup Hede og Røjen Bæk