Nr. Lyngvig

Introduktion

Indtil midten af 1900-tallet var den næsten 40 km lange Holmsland Klit et storslået, øde landskab med spredte huse og gårde – kun afbrudt af fiskerbyen Hvide Sande. Nu er næsten hele landskabet fyldt med tusindvis af sommerhuse – kun enkelte naturområder er bevaret.

Et af de smukkeste af de bevarede områder ligger omkring Nr. Lyngvig.

Klitheden som den tager sig ud ved Holmsland. Foto: Ole Malling

Landskabet

Den lange Holmsland Klit, der adskiller Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet, varierer i bredde fra få hundrede meter til næsten 3 km. Det oprindelige landskab var næsten ens på hele den lange tange: vestligst strandbredden, herefter de hvide klitter, hvor havsandet dominerede, fulgt af de mere tilgroede grå klitter med laver, mosser og andre hårdføre planter. På de store flader bag klitterne – klithederne – var lyngen næsten enerådende, og nærmest fjordene lå brede enge afsluttet med rørskove ud til de rolige, lavvandede fjordkyster.

Nu er næsten alle klithederne tæt bebygget med sommerhuse, og der er også bygget i de grå klitter.

På fjordengene er der mange steder bygget minkfarme eller gravet dambrug og ”put and take” søer.

Enkelte steder ejer staten arealer, der er bevaret fri for bebyggelse. Ved Nr. Lyngvig er der fredet et storslået klitområde, som strækker sig fra havet næsten til fjorden. Dette areal giver et indtryk af Holmsland Klits oprindelige landskab, og man se, hvordan havklitterne i århundredernes løb har flyttet sig tværs over tangen næsten til fjorden.

Plantelivet

I de hvide klitter nærmest havet gror næsten kun marehalm og hjælme , hvis lange rodskud hæmmer sandflugten. De hvide klitter er ikke uberørt natur, for hvert eneste år plantes hjælme, hvor der er fare for sandflugt.

I de grå klitter opstår der kun sandflugt, hvis der slides hul i plantedækket, f.eks. hvis mange turister bruger bestemte stier. Også de grå klitters planteliv er tilpasset de barske vilkår med udtørring og store temperatursvingninger. Alligevel kan mos, lav og mange blomsterplanter klare sig. Her vokser gul snerre – også kaldet Jomfru Marias sengehalm – en beskeden blomst med en krydret, sødlig duft, der tidligere blev brugt i sengehalm og stalde for at jage utøj væk. Også strand-mandstro , der ligner, men slet ikke er i familie med de stikkende tidsler. Strandmandstro har lange rodskud, der kan nå ned til vandet i undergrunden.

I klithedernes lyngtæppe vokser revling og på fugtige steder kæruld og klokkelyng . Her kan man også finde den velduftende porse , hvis blade og blomster er gode til kryddersnaps.

Dyrelivet

Klitlandskabets dyreliv er ligesom plantelivet tilpasset det barske klima. I de hvide klitter kan man møde den smukke metalgrønne bille sandspringeren , som jager småinsekter. I de grå klitter er Danmarks eneste giftslange – hugormen – almindelig. På varme dage kan den også sole sig på sommerhusenes terrasser.

Der findes mange skrækhistorier om aggressive hugorme – de fleste historier passer ikke, for hugormen er sky og flygter helst hurtigst muligt. Dens bid er kun farligt for mindre dyr eller for mennesker med svagt helbred.

På klithederne kan man møde harer og ræve – og i de senere år også rådyr , der holder til i krat og i rørskove langs fjorden. Der yngler ikke mange fugle i de få klitheder, der er tilbage, men i sensommeren kan man møde flokke af regnspover og stære , der æder revlingens ”sortebær”.

Kulturhistorie

Før sommerhusenes indtog efter anden verdenskrig var der kun få spredte gårde og huse på Holmsland Klit – bortset fra Hvide Sande by. I de store firlængede stråtækte gårde boede strandfogederne, mens klittens husmænd blot havde en enkelt længe eller et ”krumt” sted. Man levede af landbrug, fiskeri og strandinger.

Gårdene havde et par heste, 4-5 køer, et par grise og en stor flok får – husmændene blot en enkelt ko og nogle får. Man dyrkede nogle få marker med korn og fodrede ellers dyrene med det gode enghø fra fjordengene. Fårene klarede sig selv hele året ude i klitterne.

Landbruget blev suppleret med fiskeri efter ål og skrubber i fjorden.

Der tredje næringsvej var indtægten fra strandinger, hvor klitboerne tjente penge ved at bjerge værdierne fra de strandede skibe.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Områdets største seværdighed og samtidig bedste udgangspunkt for ture i området er Nr. Lyngvig Fyr. Fyret er bygget i 1906 som det sidste af de store fyr på den jyske vestkyst.

Om sommeren er fyret åbent for besøgende. Fra toppen ca. 50 m over havet er der udsigt over det fredede område og over hav og fjord. Fyret er Danmarks højest beliggende.

Ved siden af fyrbakken er der information om området, P-plads, rasteplads, toiletter og kiosk.

Tæt forbi fyret går en cykel- og vandresti mellem Søndervig og Hvide Sande. Stien er en del af Vestkyststien og den nationale cykelrute nr. 1, der går gennem hele det fredede område fra nord til syd.

Fra fyret er der sti gennem klitterne til havet.

Vejbeskrivelse

GPS X:56º 3' 0.34", Y: 8º 6' 20.57"
<p> Fra rute 181 mellem Hvide Sande og Søndervig er der vejvisning til Nr. Lyngvig Fyr.</p><p> Der går lokal bus mellem de to byer.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475681c354f2d62ad3&ll=56.044575,8.113918&spn=0.016779,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475681c354f2d62ad3&ll=56.044575,8.113918&spn=0.016779,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nørre Lyngvig </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Fredningen af områderne omkring Nr. Lyngvig Fyr er en helt speciel historie.

I 1950’erne da danskerne – og tyskerne – var ved at komme sig økonomisk efter anden verdenskrig, begyndte fremsynede folk at se mulighederne i at bygge sommerhuse i stor stil langs den jyske vestkyst. Et par tyske købmænd fra Hamborg tog til Holmsland Klit og købte et stort område omkring Lyngvig Fyr for at bygge en sommerhusby til deres landsmænd. Da deres planer blev kendt, rejste der sig et ramaskrig i Danmark: hvis de danske kyster blev solgt til udlændinge, ville danskerne selv blive lukket ude.

Politikerne måtte reagere og vedtog hurtigt en lov med forbud mod udlændinges køb af sommerhuse i Danmark. Loven gælder stadig som en særregel i EU, men hvor længe?

De tyske planer i Nr. Lyngvig blev forpurret ved, at staten i 1959 rejste en fredningssag og senere købte de tyske købmænd ud.

Til historien hører også, at klitter dengang næsten intet kostede. Strandfogedens enke i Lyngvig betalte et nyt gebis hos tandteknikeren i Ringkøbing med en stor sommerhusgrund.

Fredningen ved Nr. Lyngvig omfatter ca. 292 ha og blev gennemført i 1964.

Link til fredningskendelse

Nr. Lyngvig , 1964

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ved Fjorden 6

6950 Ringkøbing

Tlf: 99742424

Læs også

En vandretursfolder ved Nr. Lyngvig

En vandretur på hele Holmsland Klit

En vandretur ved Holmsland (nordenden af Ringkøbing Fjord)

En vandretur ved Haurvig ved Holmsland Klit