Introduktion
Ved nordkysten af Læsø er kysten og et par hundrede meter af baglandet fredet ca. fra Østerby Havn og 4 km vestover. Landskabet oven for kysten er en stenslette, som er sparsomt bevokset med lyng- og revlingpuder samt forskellige laver, heriblandt flere sjældne arter. Det er et sted med en egen barsk og forblæst skønhed.
Stranden er ren strandsand mod vest, men bliver gradvist mere stenet mod øst. Landhævningen har skabt en 6-10 m høj eroderet kystskrænt, som rummer mange geologiske informationer. Ved Banstens Bakke finder man i selve strandfladen yoldia-ler fra den senglaciale periode. De mange sten i strandkanten er skyllet ud fra leret. I klinten ses sandlag, som oprindeligt er aflejret på havbunden, men som nu, med hjælp fra landhævningen og haverosionen, er blevet blottede. Desuden ses strandvoldsdannelser og flyvesand i klintprofilen.
Det forblæste Læsø har kun lave bevoksninger.
Foto: Eigil Torp Olesen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det smalle og langstrakte fredede område indbyder helt automatisk til en vandretur på stranden den ene vej og på sletten over kystskrænten den anden vej.
Vejbeskrivelse
GPS X:57º 18.963', Y: 011º 04.040'
<p> Kør fra Byrum ad Østerbyvejen mod Østerby. Ud for Bovet Bugt drejes ad Banstensvejen, for enden af hvilken der er P-plads.</p><p> P-pladsen har GPS-koordinaterne: Lat: N 57º 18.963'Long: E 011º 04.040'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a4704a355cbda3&ll=57.314194,11.078682&spn=0.032446,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047e9a4704a355cbda3&ll=57.314194,11.078682&spn=0.032446,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nordmarken </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
En del af Nordmarken på Læsø er fredet i 1963. Fredningen omfatter ca. 51 ha.
Fra starten var der fra Naturfredningsrådet ønske om fredning af et langt større område, omkring 400 ha, hvoraf de to tredjedele var opkøbt af en privatperson, som skænkede arealerne til Københavns Universitet, med henblik på fredning. Foruden en beskyttelse af flora og fauna var der et stærkt ønske om at friholde området for sommerhusbyggeri. Den oprindelige plan måtte dog opgives, og resultatet blev en ca. 150 m bræmme langs kysten fra Læsø Klitplantage i vest omtrent til Østerby Havn i øst.
Fredningen indeholder forbud mod bebyggelse, ligesom der ikke må ske ændret arealanvendelse som f.eks. opdyrkning eller beplantning.
Offentligheden har adgang til at færdes til fods på hele arealet.
Det fredede areal er en del af EU-habitatområde nr. 10: Holtemmen, Højsande og Nordmarken.
Et af de områder, der er friholdt for sommerhusbyggeri.
Foto: Eigil Torp Olesen
Link til fredningskendelse
Nordmarken , 1963