Nørholm Hede og Skov

Introduktion

Nørholm Hede er et af Varde Kommunes store hedeområder. Den dækker et areal på næsten 1000 ha. Her er en mosaik af mange naturtyper, hvor man oplever både tørre og våde hedeområder, indlandsklitter samt skov.

Nørholm Hede er unik, fordi den blev fredet allerede i 1913 og at dele af den tilgrænsende naturskov siden hen også er blevet fredet og står urørt.

Et langvarigt forsøg med at se den naturlige udvikling af en hede foregår netop på Nørholm Hede.

Dette billede er fra foråret, men om efteråret blomstre lyngen og dækker området med sit violetrøde tæppe. Foto: Jan Porsgård

Landskabet

Nørholm Hede og Skov ligger på sydskrænten af Varde (Ølgod) Bakkeø vest for istidsrandlinjen i et stærkt kuperet terræn, der gennemskæres af Gl. Varde Å. Åen har været mere vandførende end nu, da Ansager Kanal i 1945 blev bygget for at lede vandet fra Varde Å til Karlsgårde Vandkraftværk ved Karlsgårde Sø. Ved den lejlighed mistede Varde Å 90 % af sin vandføring på strækningen gennem bl.a. Nørholm Hede.

I et strøg på tværs af heden findes partier med indlandsklitter.

I skoven er der bl.a. bøgeskov på en næringsrig muldbund og 300-årige gammel stilk-egeskov samt områder med elle- og askeskove.

Nørholm Hede er en meget stor og varieret hede. Størsteparten er domineret af revlinghede og lynghede, men der findes også partier med græsdomineret hede og fugtige partier med klokkelynghede.

I skrænterne i Nørholm Skov udspringer flere kilder, der har afløb i ådalen.

I ådalen langs nord- og vestsiden af Nørholm Hede er der udviklet hængesæk i gamle åslynger fra Gl. Varde Å.

Eng mod Varde Å med skoven i baggrunden. Foto: Jan Porsgård

Plantelivet

På heden findes både våde og tørre hedeområder og der er forskellige planter, der vokser i de to typer samfund. På våd hede dominerer klokkelyng og ved næringsstofbelastning kommer der blåtop . På de tørrere partier findes revling , hedelyng og bølget bunke .

I Nørholm Skov findes på de sydvendte skrænter ned mod Varde Å 300-årige stilk-ege i meget artsrig gammel løvtræsplantning med bøg og ellers findes der i skoven træer som elm , abild , løn , navr og lind . En del af skoven står som urørt naturskov, hvor væltede træer får lov at ligge. Af planter i skoven finder man anemoner , majblomst og stor konval . Fra skoven er der flere vældområder fra skrænterne ned mod åen, hvor bl.a. kærmysse , trævlekrone og eng-kabbeleje findes.

Helt specielt for Nørholm Hede har man detaljeret fulgt udviklingen (successionen) af en urørt hede i 100 år for at se, hvordan plantesamfundet ændrer sig fra lynghede mod revlinghede, græshede og til sidst skov. Undersøgelser af træindvandringen viser bl.a., at tilgroningen foregår eksponentielt med en fordoblingstid i antallet af træer på ca. 10 år.

Dyrelivet

Nørholm Hede er udpeget som Natura2000-område, men de dyr, som er grundlaget for udpegningen, er alle tilknyttet å-systemet. Det gælder flodperlemusling, bæklampret, havlampret, flodlampret , odder , laks og snæbel .

Varde Å er en af de kun fire åer, der rummer en ynglebestand af snæbel. Snæblen findes kun i den danske del af Vadehavet og gyder kun i syd- og sønderjyske vandløb. Derudover findes både en oprindelig laksestamme samt både bæk-, flod, og havlampret. Flodperlemusling har sit eneste danske levested i Varde Å, senest blev den registreret i 1995 øst for Varde.

Der pågår et stort projekt p.t., hvor hele Varde Å-systemet gennemgås, for at sikre snæbelbestanden. Bl.a. skal vandføringen tilbage til Gl. Varde Å og stemmeværk fjernes. Forbedringerne for snæbelen vil også få afsmittende effekt på de øvrige dyr.

Odder genindvandrede til Varde Å-systemet i midten af 1990’erne.

Odderen breder sig langs de jyske vandløb. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Det var i 1913 at den daværende ejer af Nørholm Gods, frk. I. K. Rosenørn Teilmann, ønskede den 350 ha store hede fredet. Hun ville bevare heden for eftertiden i den tilstand hun havde kendt og elsket fra den tidligste barndom.

Nørholm Gods historie kan spores tilbage til 1397, hvor godset tjente kongen. Den nuværende hovedbygning blev opført omkring 1780 og på det tidspunkt var skovenes areal ca. 8 ha. Dengang kaldtes skovene “Liden Lund”. I dag udgør skovene 210 ha. Nørholms agre og engarealer udgør 280 ha.

Nørholms Gods hovedfløj er i nyklassicistisk stil. Det er en monumental bygning i gule mursten med blåt mansardtag og høj kælder i kampestenskvadre. Stuehuset er mere end 100 m langt. Moderne landbrugsbygninger ligger foran godset og skjuler det fra vejen.

Mange oplever hederne som en af de mest oprindelige og naturlige danske naturtyper. Men heden er faktisk et resultatet af mange års overudnyttelse. En naturtype, der blev skabt bl.a. ved en landbrugsdrift med afbrænding og græsning af de magre jorde.

I 1890 ophørte græsningen stort set på Nørholm Hede og siden har heden ligget urørt hen. På Nørholm Hede er successionen fra lynghede mod revlinghede, græshede og mod skov forløbet frit i ca. 100 år i et forsøg som følges af institutionen Skov & Landskab. Undersøgelserne af floraen viser, at successionen går fra hede, domineret af hedelyng, til hede, domineret af enten revling, blåtop eller bølget bunke. Undersøgelser af træindvandringen viser bl.a., at tilgroningen foregår eksponentielt med en fordoblingstid i antallet af træer på ca. 10 år.

Undersøgelserne af Nørholm Hede er sandsynligvis verdens længste studier af hedeudvikling.

Fredningen i 1993 af Nørholm Skov har betydet at dele af skoven nu henligger helt uden drift. Der blev i 2003 åbnet en offentlig natursti gennem Nørholm Skov.

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Natursti i skov og eng, 3,5 km lang. Stien går gennem både urørt og traditionel dyrket skov. Stien løber også på engen langs Varde Å, undervejs krydses åen. Der er nogle steder temmelig stejlt, så uegnet for barnevogne og i sommerperioden kan der græsse heste på engen nord for broen. Træer forsøges fjernet fra stien og der er anlagt gangbroer de steder, hvor der er mest vådt – men husk alligevel gummistøvler. Da skoven er i privat eje må færdsel kun ske fra kl. 7 til solnedgang.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 40' 50.16", Y: 8º 36' 4.18"
<p> Fra Varde køres mod Grindsted. I Sig drejes mod byen og følg Vardevej mod nord. Ved Nørholm Gods til højre ad Stokkebrovej ind til heden.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004775ed05c861124ec2&ll=55.679811,8.603325&spn=0.033875,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004775ed05c861124ec2&ll=55.679811,8.603325&spn=0.033875,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nørholm Hede og Skov </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Hede fredet i 1913 og skov også inddraget i fredning fra 1993.

Formålet med fredningen fra 1993 er at sikre arealerne med varieret løvskov, eng og å omkring Nørholm Gods som en del af et stort sammenhængende naturområde af høj økologisk, rekreativ, naturvidenskabelig og landskabelig værdi.

Heden blev fredet i 1913 med det formål at bevare hedeområdet i dets naturlige tilstand og ifølge fredningen skal heden henligge urørt uden nogen form for drift eller pleje.

Som forsøgene på heden viser, så skal hede plejes, hvis den ikke skal springe i skov, så tidligere tiders fredninger uden plejemuligheder er ikke holdbare.

Heden bliver belastet med næringsstoffer, især kvælstof fra luften, hvilket er medvirkende til at græsarter klarer sig bedre end lyngen. Derfor er man meget opmærksom på ikke at forøge belastningen fra intensivt drevet landbrug.

Tilgroning med træer, buske og høje urter udgør en akut trussel mod heden. Det gælder bl.a. bjergfyr og glansbladet hæg. Alle lysåbne naturtyper på heden er stærkt truet af tilgroning med bl.a. blåtop og bjergfyr. Der er altså modsatrettede interesser med dels at bevare heden og dels se udviklingen af heden.

Skoven skal henligge som urørt skov, hvor gamle træer får lov at blive liggende til glæde for bl.a. insekter.

I forbindelse med Snæbel-projektet vil Varde Å på strækningen mellem Ansager Stemmeværk og Karlsgårde Sø ændre karakter efter 2009.

Link til fredningskendelser

Nørholm Hede , 1913

Nørholm Skov , 1993

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Varde Kommune

Bytoften 2

6800 Varde

Tlf: 79946800

Læs også:

Miljøministeriets Natura2000-område: Nørholm Hede og Skov samt Varde Å øst for Varde