Mossø
Introduktion
Fredningen omfatter hele Mossø og landområderne til nærmeste landevej omkring søen. Desuden er Gudensø, området omkring Gudenåen mellem Mossø og Gudensø samt området syd for Gl. Rye indeholdt i fredningen. Det er et af Danmarks mest markante landskaber og har været beboet siden stenalderen. I middelalderen lå klostrene tæt i området. Man kan bade, sejle i kano og nyde fuglelivet i Mossø, Danmarks fjerdestørste sø – eller gå på opdagelse ad de mange stier i omegnen.
Landskabet
Det Midtjyske søhøjland er et af de mest imponerende landskaber i landet. Her findes landets højeste bakker, Ejer Bavnehøj, Yding Skovhøj og Himmelbjerget. En lang række af søer gennemstrømmes af Gudenåen. Landskabet fik sin nuværende udformning af isen i den sidste istid, der sluttede for omkring 15.000 år siden.
Da isen opholdt sig langs hovedopholdslinjen ca. 15 km vest for Salten Langsø, løb smeltevandet under isen i dybe dale, der opstod ved forskydninger i undergrunden længe før istiden og videre mod Vesterhavet.
Da isranden på grund af afsmeltning trak sig mod øst, kunne smeltevandet ikke længere komme over højderyggen og løbe mod vest, men løb mod nord og Gudenåen blev dannet.
Den har i starten været en kæmpe flod, der fyldte hele dalen. Den kunne ikke løbe ud i Randers Fjord, da fjorden var dækket af is. I stedet løb den ud i Limfjorden ved Skive. Senere fulgte den den nuværende Skals Å, og først da isen i Randers Fjord smeltede, kunne den få sit nuværende leje. Hver gang åen ændrede sit løb faldt vandstanden, og der opstod nogle flade områder, de såkaldte terrasser. En meget stor terrasse findes mellem Mossø og Salten Langsø.
Plantelivet
Plantevæksten varierer i landskabet. Højest ligger bakkerne med god morænejord, der i dag ofte er opdyrket. På en del af terrasserne vokser nu lyng eller nåletræer. Ved og på de mange skrænter ses enebær og lyng på de sydvendte, mens rester af ege krat eller krogede bøge , rester af den oprindelige skov, vokser på de nordvendte skråninger.
I dalbunden er fugtigt. Her ses eng-kabbeleje og trævlekrone , nogle steder pile- og ellesumpe.
I søen vokser hjertebladet og kruset vandaks , vandranunkel og såvel hvid som gul åkande .
På bredderne af søen vokser tagrør , smalbladet dunhammer , brudelys , bittersød natskygge og fra træernes verden rødel .
Trævlekronen kan godt lide fugtig bund. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
De forskellige naturområder giver også plads til mange dyr. I skovene er rådyr , dådyr , ræv , grævling og skovmår. Her yngler grønspætte , sortspætte , huldue og natravn . Men fuglene er det mest synlige dyreliv ved den 17 km² store sø, Mossø, hvor den sjældne sorthalsede lappedykker finder ly for rovfugle i hættemåge kolonien på Emborg Odde, der er fuglereservat. Også den toppede lappedykker ses på søens vand. Fiskeørnen og havørnen flyver over søen, der ikke kun af mennesker, men også af fugle opfattes som en fjord. Om vinteren ligger havdykænder og raster herinde, bl.a. ederfugl , hvinand , lommer og sortand, men flest gråænder , troldænder og store skalleslugere .
På den årstid ses også vandstær langs Klosterkanalen ved Mossøs vestligste del og samme sted yngler isfuglen . Rørsangere , sivsangere og rørspurve yngler i rørskoven, hvortil også odderen breder sig.
Mossø er den danske sø, der har den artsrigeste fiskebestand med næsten tyve forskellige arter, bl.a. søørred, helt , smelt, gedde , brasen , ål , sandart og aborre .
Fiskeørnen bærer sit navn med rette. Med lange, sylespidse kløer og fødderne besat med tornelignende udvækster, kan den holde et fast greb om selv glatte fisk. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Der har boet mennesker gennem årtusinder i dette område. Gudenå-kulturen er dokumenteret af en række fund fra flere ældre stenalderkulturer.
Også i middelalderen har stedet været befolket. Ikke mindst tre klostre har sat deres præg på egnen indtil reformationen. Øm Kloster lå på en halvø ved Mossø, Voer Kloster ved Klostermølle var bolig for benediktinermunke og to kilometer stik vest lå Vissingkloster, hvor nonner af samme orden boede. De to sidstnævntes placering er i dag skjult af senere bebyggelse.
Gl. Ryes var en driftig handelsby omkring en hellig kilde. Dens udvikling gik næsten i stå efter reformationen, da klostrene blev nedlagt. Så meget betød de for egnens opblomstring.
Man har altid brugt egnens lokale resurser. Det gælder også vandkraften, der siden middelalderen er udnyttet til klæde- og kornforarbejdning og i stampemøller. Senere blev de industrimøller. Klostermøllen ved Mossøs vestende var en kornmølle, men blev senere en papirmølle, der lige frem til 1974, hvor en del af fabrikken brændte, producerede papir og pap. Indtil 1931 blev produktionen sejlet i damper på langs af Mossø til jernbanen ved Alken i østenden. Nu er det kun den imponerende tørrelade, der står tilbage og dominerer området.
I den lille velbevarede landsby Boes nord for Mossø flettede man sivsko og måtter af søens kogleaks. Samme hjemmeindustri blomstrede flere steder, ligesom glas- og træskoproduktion er kendt fra egnen.
Øm Kloster var egnens kendteste cistercienserkloster. Det blev grundlagt i 1172 på halvøen mellem Mossø, Gudenåen og den nord for liggende lille Gudensø. Det var munke fra Vitskøl i Nordjylland, der drog hertil. Stedet fungerede frem til 1560, hvor Frederik 2. tog ophold her og indrettede et kongeligt jagtterræn. Emborg kaldte kongen anlægget, men rev det ned allerede året efter. Stenene indgik i Skanderborg Slot. Kloster og slotsanlæg er udgravet, og i et lille museum ses fund derfra, bl.a. skeletdele, der fortæller om sygdom og død. Der er også indrettet en urtegård på stedet.
Klosterkrøniken fortæller, at en munk ved hjælp af et blylod konstaterede en niveauforskel på én meter mellem Gudensø og Mossø. En kanal kunne derfor sikre vand til en mølle. En anden kanal øst for klostret skabte et økloster. Cara Insula kaldte munkene stedet – den kære ø.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Nedenfor er et par forslag til ture forskellige steder ved Mossø. Hvis man kun vil være ét sted, er Klostermøllen et godt udgangspunkt for flere afmærkede vandreture.
Hem Odde ved søens sydlige ende – ca. 2 km
Fra parkeringspladsen fører en sti ud til Hem Odde, hvor der er offentligt opholdsareal langs hele østsiden. Yderst på odden vokser en spændende kratskov af krogede bøge og ege. Fra odden er der en fin udsigt over Mossø. Der er sandstrand, hvorfra man kan bade i søen.
Lindholm Hoved ved søens nordvestlige ende – ca. 2 km
Turen går langs pile- og ellekrat. Undervejs vil man fra rørskoven høre flere småfugle blandt andet rørsanger og rørspurv. Ved foden af Lindholm Hoved er der opført et fugletårn, hvorfra man kan iagttage Mossøs rige fugleliv. Hættemåger fra kolonien i fuglereservatet på Emborg Odde. Troldand, gravand og taffeland på jagt efter føde langs rørsumpen. Flokke af grågæs eller hvide knopsvaner, der har slået sig ned ved søen. Af og til ses også fiskeørn.
Emborg Vestermark-Dalgård, vest for Gudensø – ca. 6 km
Den tørre og sandede terrasseflade er i dag en sammensat mosaik af tætte nåletræsplantager, hedeflader og flere mindre søer. Fra Emborg går den afmærkede sti ad grusveje i det overvejende privatejede område og passerer blandt andet det katolske lejrcenter Ømborgen. Fra stien er der udsigt over Mossø og fuglereservatet på Emborg Odde.
Turen fortsætter over asfaltvejen til Odderholm. Ved Odderholm har den brede Gudenå nærmest karakter af flod, når den bugter sig langs det afgræssede sumpområde. Navnet Odderholm hentyder til, at det sumpede område har været tilholdssted for oddere.
Herfra går man videre over de tørre overdrev på Dalgårds jorder. På overdrevet gror de karakteristiske tørketålende planter som håret høgeurt, gul evighedsblomst og sandskæg. Andre steder er jordbunden så næringsfattig, at kun mosser og laver kan overleve. Fra overdrevsarealerne er der en storslået udsigt til Gudensø. Nord for søen ses den lyngklædte Langebakke, der er ryddet for træopvækst.
Dørup Skov ved søens sydvestlige ende – ca. 5 km
Fra den gamle hestestald med landskabsudstilling i Dørup starter den afmærkede rute gennem Dørup Skov. Dørup Skov er en meget afvekslende parcelskov med lodder af nåleskov, bøgeskov eller hedeflader med blåbær. Fra Møgelkol er der en vid udsigt over Mossø.
Endvidere løber der langs søens nordlige del langtursvandreruten mellem Århus – Silkeborg, se særskilt folder.
Vejbeskrivelse
<p> Mossø ligger 6-12 km sydøst for Silkeborg. <br/> Fra nord: E45, afkørsel 53, rute 409 mod vest og dernæst rute 453. <br/> Fra syd: E45, afkørsel 55, rute 461 mod vest.</p><p> Offentlig transport kan f.eks. ske fra Ry station og busrute 2 mod Emborg. Se <a href="http://www.midttrafik%20.dk/" target="_blank"> Midttrafik </a> for ruter og tider.</p><p> <b> En række P-pladser kan danne udgangspunkt for vandreture </b> : <br/> Ved Hem Odde: 56º 1' 24.66" 9º 47' 25.49" <br/> Ved Lindholm Hoved: 56º 2' 53.89" 9º 43' 8.92" <br/> Til Gudensø: Parker ved Emborgvej, 56º 3' 8.98" 9º 45' 23.59", og gå til Emborg. <br/> Dørup Skov: 56º 1' 35.30" 9º 44' 5.07"</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476080d4a847cd2724&ll=56.040212,9.746246&spn=0.067124,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476080d4a847cd2724&ll=56.040212,9.746246&spn=0.067124,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Mossø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Mossø og bredden nord, øst og syd for søen, 1460 ha land og 1600 ha vand, fredet 1973.
Den store fredning af Mossø grænser groft sagt op til de offentlige veje, der fører omkring søen.
I dag er denne fredning og de vest for liggende fredninger (se særskilte omtaler) centrum for et veludviklet friluftsliv. Der er mange vandre- og cykelruter, og på Gudenåen er kanosejladsen så intens, at al sejlads opstrøms Mossø er forbudt i perioden 1.1.-15.6. Der er af samme grund fuglereservat ved Mossø med adgangsrestriktioner.
De fugtige områder afgræsses. Det gælder bl.a. Klosterkær ved Klostermølle.
Den tørre åstrækning, der blev resultatet, da klosterkanalen blev anlagt ved Klostermølle, er i 1992 forsynet med et omløbsstryg, så der igen løber vand i det tidligere vandløb.
Link til fredningskendelse
Mossø, 1973
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Skanderborg Kommune
Adelgade 44
8660 Skanderborg
Tlf. 87947000
En del af fredningen ligger i Horsens Kommune:
Horsens Kommune
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf: 76292929
Læs også:
Om Mossø og vandreture
Kort og folder over Mossø
Fugletårne ved Mossø
Søhøjlandets Økomuseum
Øm Kloster Museum
Søhøjlandets Økomuseum om middelalderen i Søhøjlandet
Miljøministeriet: Natura2000-område: Salten Langsø, Mossø og dele af Gudenåen