Mølleåen – fra Lyngby til Strandmøllen
Introduktion
Den 36 km lange Mølleå løber gennem adskillige fredede områder på hele sin strækning. Mod vest (ved Bastrup Sø, Farum, Furesø og Lyngby Sø) er der naturfredninger i de brede dale med mange moser, væld, rørskove og ellesumpe, og mod øst (fra Lyngby til Strandmøllen ved Øresund) fredninger med stor kulturhistorisk indhold, da åens fald mod Øresund i tidernes løb har givet energi til en halv snes møller. Dansk industris vugge lå her i de smukke og velbesøgte fredninger.
Stille flyder Mølleåen mod udløbet i Øresund.
Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Mølleåen, der er 36 km lang, begynder vest for Bastrup Sø, og åen løber gennem Bastrup Sø, Farum Sø, Furesø og Lyngby Sø ud i Øresund. I denne omtale af Mølleåens fredninger fokuseres på det nedre løb, mellem Lyngby og Øresund. Her falder Mølleåen over en 9 km lang strækning 20 meter, og fører i snit 300-400 liter vand i sekundet.
Mølleådalen er et kuperet landskab, der veksler mellem småskove, krat og åbne arealer.
Mølleådalen er skabt af isen, hvor smeltevandet under afsmeltningen strømmede væk i floder under isdækket. En tunneldal strækker sig fra Klampenborg til Bastrup Sø og en anden fra Strandmøllen til Furesøen. I slutningen af istiden blev tunneldalen fra Klampenborg spærret af Ermelundsbakken, der blev skabt af en fremrykkende gletsjer, så smeltevandet ændrede kurs i Lyngby og løb til Ålebækken og videre ad tunneldalen til Strandmøllen.
Der er knyttet mange kulturhistoriske interesser til udnyttelsen af vandkraften gennem tiderne og langs vandløbet er der botaniske interesser. Sammen med Frilandsmuseet, Nationalmuseet i Brede og Dyrehaven er fredningen et yndet besøgsområde af såvel lokal, regional som af national betydning.
I Brede ligger Nationalmuseet og værkstederne, der holder de gamle håndværkstraditioner i ave. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
I Mølleådalen ses i de sidste kilometre før udløbet store rørskove og ellesumpe, som præger landskabet. I ellesumpe vokser eng-kabbeleje , gul iris og langbladet ranunkel .
Eng-kabbeleje er en rigtig forårsbebuder – blomstrer allerede i april . Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Nattergalen synger mange steder i ådalen. Ved møllerne, hvor vandet løber hurtigt, ses hver vinter vandstære . Det er vintergæster fra Nordskandinavien. Får man lejlighed til at følge dem fra en bro, kan man se, hvordan de bruger vingerne under vandet til at komme frem, når de jager insekter. Spætter , stære , mejser, træløber, spætmejse , natugle , fiskehejre ser og hører man sandsynligvis også – og i heldigste fald også isfuglen .
I Mølleådalen ses visse år lille flagspætte, og her har tidligere ynglet rørhøg .
Vandstæren kan dykke under vand og finde føde.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Især ved dette nedre løb af Mølleåen ser man, hvordan vandløbet har været fortrinligt til mølleindustri på grund af dets betydelige fald fra Lyngby Sø til Øresund. Her var sikker vandforsyning året rundt, da Furesøen fungerer som et kæmpereservoir, der kan sikre en konstant vandmængde i åen året rundt.
Mellem Lyngby Sø og Øresund ligger en halv snes møller. De fleste er opstået allerede i middelalderen som kornmøller, men for 400 år siden blev der anlagt egentlige industrivirksomheder ved flere af opstemningerne. Tekstiler, farvede klæder, jern, kobber, messing, papir, pap, krøluld, våben, krudt og ammunition er blandt de produkter, som kunne fremstilles. Arbejderboligerne i bl.a. Brede og Rådvad vidner om den store aktivitet på møllerne. For 150 år siden blev vandets kraft suppleret med turbiner til el og dampmaskiner og senere anvendtes kul, olie og gas. Først for 50 år siden flyttede industrierne ud fra den trange ådal. Flere steder anvendes bygningerne stadig: Nationalmuseet har indrettet en afdeling i Brede, og Rådvad er nu center for bevaring af gamle danske håndværk.
Lyngby Møllerne
Hvor Lyngby Hovedgade passerer Mølleåen ligger Nordre Mølle og Søndre Mølle. I middelalderen var her kornmølle.
Men i 1640 blev der indrettet en produktion af musketter og andre håndvåben. Den industrielle produktion kom senere til at omfatte papir, mønter, farve, søm og forarbejdning af klæde. Fra 1834 opgav man industriproduktionen og nøjedes med
at male mel. I dag er der indrettet en museumsmølle i Nordre Mølle, og i Søndre Mølle kan man endnu købe mel og gryn.
Fuglevad Mølle
Øst for Sorgenfri udvider Mølleåen sig til en mølledam, og her ligger Fuglevad Mølle. Fuglevad var kornmølle det
meste af sin tid. Ved Fuglevad Mølle kan man stige på lokalbanen, der kører fra Jægersborg til Nærum. Banen åbnede i 1900, og skulle bl.a. transportere personer og gods til Mølleåens virksomheder.
Brede Værk
Allerede i 1370 var der kornmølle i Brede. I 1628 blev der oprettet krudtværk, der senere blev omdannet til kobberværk, og 1832 blev Brede Værk omdannet til klædefabrik.
Ørholm Mølle
Møllen ved Ørholm er ligesom Brede nævnt allerede i 1370. Kornmøllen blev i midten af 1500-tallet omdannet til krudtmølle. Fra 1724 produceredes kobbertøj og jernvarer, og i 1793 blev der startet en papirproduktion.
Nymølle
Fra midten af 1600-tallet var Nymølle kobbermølle og gennem næsten 150 år drev mølleværket store hamre, der med en infernalsk larm udhamrede kobber og messingplader. I 1794 blev der her startet en papirfabrik. I 1938 blev der etableret farveri, og denne virksomhed fortsatte frem til 1974.
Stampemøllen
Ved Stampen var der allerede i 1200-tallet kornmøller. Omkring 1620 blev der anlagt en stampemølle – et valseværk – hvor nyvævet klæde blev stampet tæt og solidt. Tekstilproduktionen ophørte i 1914.
Raadvad
Raadvad var et fabrikssamfund som Brede. Industriproduktionen i Raadvad begyndte i 1643, og stedet er mest kendt for sine jernvarer, der blev produceret her frem til 1972. De danske isenkræmmere overtog produktionen i knivfabrikken i en periode. Den senere guldsmed Georg Jensen opvoksede i Raadvad.
Strandmøllen
Ved Mølleåens udløb i Øresund ligger Strandmøllen. Her var der papirfremstilling fra 1599 og godt 300 år frem.
Fuglevad Mølle fungerer nu som kursuslokaler.
Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Mølleåen kan opleves enten i kano på selve åen eller som cykel-/vandretur på de mange stier i åens strækning.
Sejlads
Kanoer kan lejes i Lyngby Sø. Man kommer igennem en vidunderlig dejlig strækning gennem den smalle å afløst af møllesøer og til sidst “mangrove”-agtig sejlads med træer hængende over sig inden man når ud til Øresund ved Strandmøllen. Vær beredt på, at det er en anstrengende tur med mange overbæringer undervejs af kano. Men nøjs evt. kun med en mindre del af turen ved Lyngby til Raadvad – det belønner sig.
Vandre/cykeltur
Fra Lyngby cykler man til Sorgenfri Slot (træk cyklen igennem parken) til Fuglevad. Herfra følger man vestbredden af åen langs Frilandsmuseets bagside til Brede. Drej til venstre og find stien vest om Bredeværket til Ørholm. På åens strækning mellem Ørholm og Nymølle ligger nord for åen Ravneholm Skov, der også kaldes Det danske Schweiz. Det kuperede skovlandskab med gamle hulveje og gravhøje er et malerisk stykke natur tæt på Mølleåen. Læg mærke til den dybe hulvej, Kulsviervej. Her gik i gamle dage kulsvierne fra Gribskov helt ind til København for at sælge deres kul på Kultorvet.
Efter passage under motorvejsbroen kører man med marker på den ene side og Mølleåen dybt under sig på den anden side inden man nærmer sig Stampedam, Krudtmølleengen og Raadvad. Her er mulighed for en forfriskning på Raadvad Kro inden turen fortsætter i Jægersborg Dyrehave eller Dyrehaven til Strandmøllen ved Øresund.
Strækningen er ca. 12 km.
Vejbeskrivelse
<p> Ovenstående GPS-koordinater viser til Fuglevad Station, som man kan komme til med lokalbane fra Jægerspris Station.</p><p> Man kan snildt kombinere en vandretur langs Mølleåen med et ophold på Nationalmuseets frilandsmuseum i Lyngby, hvor Mølleåen løber forbi lige øst for.</p><p> Såvel ved Fuglevad Mølle (N 55º 47' 6.06" E 12º 29' 45.84") som Brede Mølle (N 55º 47' 41.86" E 12º 29' 59.67" ) er der P-pladser. Der går sti langs hele dette nedre løb og der er talrige P-muligheder.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047608d2ca4283e75a5&ll=55.801377,12.518921&spn=0.03377,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047608d2ca4283e75a5&ll=55.801377,12.518921&spn=0.03377,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Mølleåen - nedre løb </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Mellem Lyngby Sø og udløbet i Øresund har tidligere været et hav af småfredninger og deklarationer, men de blev samlet under én, stor fredning i 2001, der omfatter 418 ha.
Fredningen skal sikre de meget store naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier. Man kan i dag opleve fredningen ved at gå, cykle eller leje kano langs den ni km lange åstrækning og komme forbi Lyngby Kirke, Sorgenfri Slot, Fuglevad, Frilandsmuseet, Nationalmuseet i Brede, Ørholm, Nymølle, Ravnholm, Stampen, Raadvad og slutte ved Strandmøllen, der er den sidste tilbageværende industri i de mange møller langs åen.
Med fredningen, som Danmarks Naturfredningsforening rejste, fordi IBM og Haldor Topsøe A/S fik tilladelse til at udvide deres virksomheder i ådalen i modstrid med kommuneplanen, er det ikke længere muligt at tillade byggeri i den smukke dal.
De statsejede skovsumpe i Dyrehaven er udlagt som urørt skov, og på de gamle græsningsenge i ådalen holdes bevoksningen flere steder nede gennem afgræsning.
Link til fredningskendelse
Mølleådalen , 2001
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby Torv
2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 45973000
Læs også :
Folderen På cykeltur langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg
Københavns Amts folder Fra Lyngby til Øresund
Miljøministeriet Natura2000-område: Nedre Mølleå og Jægersborg Dyrehave