Marbæk Plantage

Marbæk Plantage, 216 hektar, fredet 1966

I Markbæk Plantage er mange spor efter jernaldertiden, omkring vor tidsregnings begyndelse. Det var baggrunden for at Esbjerg Kommune ønskede plantagen fredet.

I plantagen ses mange digevoldinger, der er lave jordvolde omkring jernalderbondens småmarker.

Digevoldingerne må ikke beskadiges ved plantning, vejanlæg, vejvedligeholdelse eller på anden måde. Det er dog tilladt at lade eksisterende brandbælter bestå. Der må også pløjes uden man tager hensyn til digevoldingerne. En række veje i plantagen må vedligeholdes, men digevoldingerne, der krydser skovvejene må ikke forsætligt udjævnes eller asfalteres.

Der skal til stadighed være et ubevokset areal i skoven. Dette areal flyttes rundt i skoven, og det bør være et areal, der rummer mange digevoldinger. Udlæg af et nyt åbent areal i skoven må aldrig være mindre end det forhenværende.

Der må ikke opføres bygninger, skure, boder, master eller lignende. Der må ikke graves sand og grus i plantagen. Campering er forbudt.

Myrthue boplads, ca. 1000 m², fredet 1964

Nationalmuseets afdeling i Århus ønsker arealet omkring en jernalderlandsby afdækket og fredet. Fredningen skal sikre, at den afdækkede del af bopladsen ved Esbjerg kommunes foranstaltninger bliver restaureret, og den skal bevares, så offentligheden også får adgang til bopladsen.

Ejeren af det lille sted fortalte på fredningsnævnsmødet, at han havde stor interesse for arkæologien, men har måttet lide afsavn på det areal, hvor bopladsen ligger. Han er med på en fredning, men vil have en ”passende erstatning”. Nævnet giver ham en erstatning på 3000 kroner.

Oldtidslevnene på det fredede område er et stenbrolagt gadeparti og fire hustomter med brolægning, ildsteder med mere. Området må ikke beskadiges eller ændres på nogen måde. Dog må man gerne fjerne selvsåede træer og buske.

Myrthue Vest, 128 ha, fredet 1968

Det fredede område afgrænses mod nord og vest af Ho Bugt, mod syd og sydøst af Marbæk Plantage og mod nordøst af en anden fredning.

Området er den nordlige del af en 15-20 meter høj bakkeknude, som udgør den nordvestligste del af Esbjerg Bakkeø. Der er smukke udsigter. En udjævnet slugt løber fra nord ind midt i området. Mod vest ender bakken i en stejl kystklint, som nogle steder er skredet ned. Foran klinten er der en 20-30 meter bred stenet sandstrand. Mon nord er der en 300 meter bred strandeng med strandvolde og en rest af et dige alleryderst. En vade er tør ved daglig lavvande, og strækker sig 500 meter ud til dybere vand. Kysttypen er sjælden.

Varde Å løber nær sit udløb gennem marskområder, hvor åen som den eneste danske å har et naturligt, tidevandsbetinget udløb uden sluse og dige, et såkaldt estuarie. Det kan for eksempel være en havbugt, lagunen bag en barriereø eller mundingen af en flod. Danske eksempler på estuarier er Vadehavet og de østjyske fjorde. Lavvandede estuarier kræver tidevand for ikke at sande til, idet tidevand forårsager kraftige strømme vinkelret på kysten, der holder forbindelsen til havet åben. I estuarier med små vanddybder vil finkornet sediment fra havet og floder blive fanget inde i estuariet, så vandet kommer til at indeholde store mængder sediment. Efterhånden opstår en ligevægt, hvor en del af sedimentet aflejres og danner vidtstrakte mudderflader. Disse er biologisk meget produktive pga. den store tilførsel af næringsstoffer og de gode lysforhold.

Naturfredningsrådet anbefaler en fredning, men lokale lodsejere og sognerådsformand fraråder offentlig adgang, da man ikke mener veje og stier kan holde til det. Fredningen gennemføres dog, og der udbetales omkring 350.000 kroner i erstatning.

Kravnsø Mark, 95 ha, fredet 1967

Kravnsø Mark er et fredet område, der ligger mellem Varde Å’s udmunding i Ho Bugt og det dyrkede landskab syd for Myrthuvej.

I 1964 fremsatte Naturfredningsforeningen ønske om fredning, og i de følgende år blev emnet genstand for megen snak. Ikke mindst Hedeselskabets planer om at inddige store dele af Ho Bugt og anlæg af dæmninger forlængede forløbet af denne sag.

Området ved Varde Å’s udløb er et karakteristisk vestjysk landskab, og der er fremragende udsigter over åen og dens omgivelser. Naturfredningsrådet mener, at området har betydelig interesse, ikke mindst fordi vegetationen på engene påvirkes af saltvand, der trænger ind i åen nær udløbet. Der er også undervisningsmæssig interesse, og det anbefales at fredningen gennemføres.

Statens Landvindingsudvalg og Hedeselskabet arbejder på at inddige Ho Bugt og lokale ejere er imod fredningen. Derfor beslutter fredningsnævnet at afvise ønsket om en fredning, hvorefter Naturfredningsforeningen anker til Overfredningsnævnet, der er enig i, at området har store værdier, der er værdige til fredning. Esbjerg kommune ønsker at gennemføre fredningen. Sagen slutter ved at Overfredningsnævnet gennemfører fredningen.

Jernalderlandsby ved Sjelborg, 1217 m², fredet 1960

Nationalmuseet ønsker i 1960 fredning af en jernalderboplads i Sjelborg Plantage. Esbjerg Kommune ejer området og ønsker fredningen gennemført og vil ikke have erstatning. Fredningen går ud på, at områder skal henligge uforandret, så bopladsen bevares bedst muligt. Offentligheden får adgang til området, da fredningen gennemføres.

Link til fredningskendelser

Marebæk Plantage , 1966

Myrtue Vest , 1967

Kravnsø Mark , 1967

Sjelborg Boplads , 1960 – se selvstændig beskrivelse