Lyngby Åmose, Lyngby Sø og Bagsværd Sø

Introduktion

Landskabet

Lyngby Sø er en del af Mølleåens vandsystem, der har sin begyndelse mod vest i nogle småsøer vest for Bastrup Sø og løber ud i Øresund. Undervejs løber åen gennem flere større søer, Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø, samt en række mølledamme. De lidt over to kilometer åløb mellem Furesøen og Lyngby Sø blev kanaliseret i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med Københavns befæstning. Lyngby Sø er på 58 hektar, den største dybde er 3,3 meter og middeldybden er 1,6 meter.

Åmosen er dannet ved, at vegetationen er vokset ud over den nordlige, lavvandede del af Lyngby Sø. Her opstod først ellesumpe, sumpskove og næringsfattige kær. Flere steder udviklede kærene sig senere til højmoselignende fattigkær, domineret af tørvemosser (også kaldet sphagnum). Af en nordsjællandsflora fra 1872 fremgår det, at mosen dengang var et åbent område med nogle få, mindre birke- og pilekrat. Trævæksten er dog taget voldsomt til, især i det sidste halve århundrede, så størstedelen af mosen nu er mere eller mindre skovdækket.

Lyngby Åmose afgrænses mod nord af Prinsessestien, der begynder i øst ved Frieboeshvile på Lyngby Hovedgade, og ender i vest ved Frederiksdal. Hvilken prinsesse, der er tænkt på, vides ikke. Ved stien kommer man forbi Klopstocks Eg, der er omkring 800 år gammel og opkaldt efter den tyske digter F.G. Klopstock. Han boede en del år i Lyngby fra 1751 og skrev flere digte inspireret af naturen på egnen.

Bagsværd Sø er på 119 ha og afgrænses af mod nord og vest af Frederiksdal Skov (fredet i 1943) og Bøndernes Hegn og Aldershvile Skov mod syd-sydvest. Det nordlige område er stærkt kuperet og er delvis bebygget med en række velhaversommerboliger fra den florissante periode. Som en tunge afgrænses terrænet mod nord af Mølleåen, mod øst af forbindelsen mellem Lyngby Sø og Bagsværd Sø og mod syd af Bagsværd Sø. Området kom til pga. af sin særlige udformning at danne basis for sommerjagter i jægerstenalderen. Ved Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Hulsø er der fundet i alt 5 bopladser.

Bagsværd Sø er et appendix til Mølleåsystemet og den eneste naturlige tilgang af vand kommer via Hulsø og det tidligere damområde i Frederiksdal Skov samt fra Ellesumpen i øst. Om sommeren, når fordampningen er høj, tilflyder der vand fra Mølleåen og Lyngby Sø. Da der fortsat ikke er kontrol over spildevandsbassinet ved Lyngby Sø, forurenes Bagsværd Sø fortsat med spildevand.

Plantelivet

Dyrelivet

Fiskebestanden rummer blandt andet aborre , skalle , brasen , suder, karpe samt en masse fede ål , der rigtig hygger sig nede i kanalernes mudder. Nogle steder kan man være heldig at opleve de store braseners leg og plasken i vandet i maj.

En del sangfugle holder til i krattene, blandt andet løvsanger , munk , havesanger, gærdesanger og nattergal . Vandriksens grisehyl høres også, og fiskehejren ses hele året langs søens bredder, på jagt efter fisk og smådyr. Men karakterfuglen i mosen såvel som på Lyngby Sø er så ubetinget den toppede lappedykker . I de senere år er der kommet en betydelig bestand af grågæs og i vinterhalvåret tiltrækker mosens mange elle- og birketræer flokke af grøn- og gråsiskener .

Efterhånden som området er blevet stadig mere skovagtigt, har en del skovfugle stået sig ned her, for eksempel gransanger, ringdue , stor flagspætte , sjagger og vindrossel . Visse år yngler også den sjældne lille flagspætte.

Åmosen har en rigt og varieret insektliv. Guldsmede og vandnymfer starter livet som rovdyr i grøfter og småsøer. I slutningen af juni og begyndelsen af juli kan man i Åmosen opleve Sankthans-ormen lyse efter mørkets frembrud. Sankthans-ormen er ikke en orm, men en bille. Hunnerne ligner imidlertid en orm og sidder nede på jorden og lyser, så hannerne kan finde dem.

I det tidlige forår, især på solskinsdage, hører man et kor af padder fra grøfter og småsøer. Det er butsnudet og spidssnudet frø og skrubtudser , der er kommet frem fra deres vinterskjul og nu skal i gang med æglægningen. Senere på sommeren yngler og kvækker den grønne frø . Man kan også se snoge svømme i vandet, og på de åbne arealer soler firbenet sig.

Rådyret , ræven , og egernet , er de pattedyr man oftest ser. Af og til hører man også den høje piben fra en spidsmus , eller man ser en mere almindelig mus pile af sted i vegetationen. Det man måske tror er en rotte, vil ofte være den mere harmløse mosegris.

Mink findes nu i søerne og i Åmosen og udgør en trussel mod fuglelivet og padderne.

Toppet lappedykker kendes af de fleste på deres sorte øretoppe, rødbrune halskrave og sin elegance.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Indtil 1930’erne var Lyngby Åmose opdelt i lodder med tilknytning til gårdene i Virum. Der blev skåret rør til tagdækning, og krattene leverede brændsel til opvarmning og madlavning. Det medførte, at trævæksten blev holdt nede, så mosen fremstod som et åbent område med lave krat.

I årene 1934-40 opkøbte Lyngby-Taarbæk Kommune størstedelen af mosen og anlagde de nuværende stier og broer. Arbejdet blev udført som beskæftigelsesforanstaltning for unge arbejdsløse. Efter krigen fortsatte opkøbene, så ”Naturparken Lyngby Åmose” nu er på 52 hektar.

Arkæologiske fund viser, at der har været mindst 3 bopladser langs nordsiden af Bagsværd Sø i jægerstenalderen.

Området blev i 1185 overdraget fra kong Valdemar den Store til biskop Absalon ved Roskilde bispestol. Efterfølgende byggedes borgen Hjortholm ved Furesøen og bispen lod Bagsværdområdet styre fra borgen frem til Reformationen i 1535, hvor ejendomsretten af Bagsværdområdet overgik til kongemagten.

Mølleådalen omtales som industriens vugge i Danmark. De sammenhængende Bagsværd Sø og Lyngby Sø har fungeret som mølledamme, siden de første møller blev anlagt i Lyngby for omkring 1000 år siden. I 1300-1400 tallet medførte det vandstandsstigning på 1-1,5 m i de to søer og omkring 100 ha omkring Bagsværd Sø blev oversvømmet samtidig med at Aldershvilepynten blev reduceret væsentligt.

I 1668 flyttede den enevældige kong Frederik III ud til Det lange hus på Bakken ved Frederiksdal og i en periode derefter havde kongen og hans familie mange planer for og aktiviteter i området.

Kobberdammene er i dag tre søer Aldershvile Skov ved foden af Højnæsbjerg nær Bagsværd Sø. Søerne er opstået som resultatet af tørvegravning med henblik på leverancer til såvel Aldershvile Slot som til borgerne i København. Dammene blev sammen med en række andre damme omkring Hulsø brugt til fiskeopdræt af kongens familie.

I 1739 giver kong Christian VI jorderne ved Frederiksdal og herunder tvillingsøerne Bagsværd Sø og Lyngby Sø til grev Johan Sigismund Schulin.

I midten af 1700-tallet udstykkede Frederiksdal Gods det område nord for Bagsværd Sø, hvor landstederne Sophienholm, Christianslyst, Søro, Marienborg og Tusculum ligger i dag. I 1767 fik den meget initiativrige hofchef Theodor Holmskjold fæstebrev på en af grundene ned til Bagsværd Sø. Her byggede han Sophienholm, som senere blev ombygget af familien Bruun. Siden 1963 har Sophienholm været en kommunal ejet ejendom, som i dag fungerer om både offentlig park og museum.

Senere købte Theodor Holmskjold jord op på sydsiden af Bagsværd Sø og drænede vha. et stadig eksisterende kanalsystem et sumpet område, som efterfølgende også blev tilført store jordmængder. I 1780’erne opførte han landstedet Aldershvile Slot og anlagde den 12 ha store Aldershvile Slotspark i engelsk landskabelige havestil med store plæner, kanaler og broer. Området blev gennem 1800-tallet ejet af en del personer og senest den kendte grevinde fra Bagsværd, som beboede Aldershvile Slot, da det nedbrændte i 1909. Området har siden 1927 været kommunalt ejet.

Marienborg som ligger på nordsiden af søen blev opført omkring 1745 og var landsted for søofficeren og direktøren for Asiatisk Kompagni, Olfert Fischer. I 1934 blev ejendommen købt af højesteretssagfører Christian Ludvig David, som i 1960 testamenterede bygningen, området og indboet til staten. Den trelængede ejendom med tilhørende tjenestebolig bruges i dag bl.a. til møder, middage og officielle sammenkomster med statsministerparret som værter. I enkelte perioder har Marienborg også fungeret som egentlig privatbolig for statsministeren.

Mod nord afgrænses området af den lige såkaldte Fæstningskanal, som har erstattet den oprindelige bugtende Mølleå. Kanalen blev etableret som del af Københavns fæstningsanlæg i sidste halvdel af 1800-tallet og var i funktion indtil afslutningen af 1. verdenskrig. Kanalen fungerede som transportvej for de store vandmængder som man i tilfælde af krig ville oversvømme den nordlige og vestlige del af København med.

Fæstningskanalen muliggjorde sejlads fra Lyngby til Frederiksdal og efter Nybro blev ombygget i slutning af 1800-tallet ligeledes sejlads ind i Bagsværd Sø.

I 1910’erne blev Slangerupbanen (i dag: Farumbanen) etableret. Den blev primært etableret med henblik på transport af byggematerialer og andet gods, men den kom også til at betyde en hel del for den københavnske befolkning, som efterhånden fik mere fritid. Både sommer og vinter blev toget brugt som transportmiddel til det rekreative område omkring søen og herunder Højnæsbjerg, som i en årrække afholdt vinterlege.

I 1920’erne var der en badeanstalt ved Bagsværd Søpark. Den blev lukket efterhånden som søen blev stadig mere forurenet.

Siden 1930’erne har der med stigende intensitet været afholdt rostævner på Bagsværd Sø.

I 1963 købte Gladsaxe Kommune Bagsværd Sø af grev Schulin på Frederiksdal Gods. Rostadionet blev herefter kraftigt udbygget med voldsomme terrænændringer i start- og målområdet til følge. I 1987 blev robanerne uddybet. Det bortgravede materiale blev deponeret i søens nordside som en mindre ø og i Radiobugten, som dermed blev mere lavvandet.

Langs søbredden og ved Nybro er der i tidens løb blevet etableret en lang række ro-, kano- og kajakklubber. Der er ligeledes en række udlejningssteder for både, kanoer og kajakker.

Der foregår en hel del lystfiskeri i Bagsværd Sø, som i mange år har været kendt som en af Danmarks bedste sandartsøer. Fiskeri er tilladt hele året med medegrej.

Smukke broer er indpasset i landskabet.

Foto: Thomas Eriksen

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er et stinet rundt om Lyngby Sø, og Lyngby Åmose gennemkrydses af et veludbygget system af stier, som både gangbesværede, kørestolsbrugere med ledsager samt barnevogne kan benytte det meste af året. I visse perioder kan stierne dog være oversvømmede. Det er ulovligt og forbundet med livsfare at færdes uden for disse stier, da mosen er nærmest bundløs. Hunde skal føres i snor i Åmosen!

Til Lyngby Sø og Åmosen kan man komme flere steder fra, både fra Sorgenfri (nordfra), fra Lyngby (østfra) og fra Nybro (sydfra). Prinsessestien har sin begyndelse på Kongevejen, ved Frieboeshvile over for Sorgenfri Slotspark, og fortsætter til Frederiksdal. Ved Frederiksdal og Nybro kan man leje en kano eller robåd, hvis man vil se mosen fra søsiden. Desuden går der en sti rundt om hele Lyngby Sø. Holder man sig hele tiden tæt på søbredden, er turen på lidt over 4 km.

Turforslag

En tur rundt om selve Lyngby Sø tager ca. 1 time og lidt mere hvis Bagsværd Sø også inddrages.

Lyngby Åmose (grøn rute)

Følgende tur i Lyngby Åmose er knap 4 km lang og kan gøres på en time. Den tager sin begyndelse ved P-pladsen ved Sorgenfri Bibliotek, der ligger op til Sorgenfri Station. Herfra krydser man I.H. Mundts Vej over til Sorgenfri Kirke (hvor der også er en P-plads) og tager trappen ned til Prinsesssestien, der er den nordlige, gennemgående sti i mosen.

På Prinsesssestien drejer man til venstre (mod øst) og mellem de næste to sydgående stier ligger mosens største kærområde. Man følger den sidste sydgående sti sydpå, ned til søbredden ved Lyngby Sø, og herfra går man blot ad stien langs søbredden, der er meget fliget.

På et tidspunkt kommer man forbi broen over kanalen mellem Lyngby Sø og Furesøen og herfra fortsætter man yderligere cirka 350 meter langs kanalen før man drejer nordpå. På denne tværgående sti krydser man en dejlig skovlysning, hvorefter man er tilbage på Prinsessestien, tæt ved Klopstocks Eg. Herfra følger man blot stien østpå, til stien op forbi Sorgenfri Kirke og tilbage til udgangspunktet.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.

P. P-plads.

1. Sorgenfri Slot. Opført som et landsted af grev Carl Ahlefeldt i 1706, men i 1742 overtog kongehuset stedet. Hovedbygningens nuværende klassicistiske præg skyldes en ombygning i 1790. Indkørslen flankeres af gamle lindetræer. Der er offentlig adgang til dele af slotsparken, der ligger idyllisk ned til Mølleåens ellesumpe og rørskov.

2. Frieboeshvile. Den lille, fine rokokobygning med elegante, restaurerede interiører er opført i 1758 som et landsted af August Günther, der var apoteker i København. Den rummer nu en byhistorisk samling om Lyngby-Taarbæk Kommunes historie.

3. Fattigkær. Det næringsfattige, åbne område domineres hele forsommeren af tuekæruldens hvide uldtotter.

4. Skovfyr. På denne forholdsvis tørre plet vokser nogle smukke skovfyr. Allerede i 1872 var der en beretning om en stor skovfyr her, og de nuværende bevoksninger kan være efterkommere af den.

5. Fæstningskanalen. Det kanaliserede åløb stammer fra 1887, i forbindelse med Københavns befæstning. Hensigten var, at man skulle kunne oversvømme store områder ved et angreb. I dag et kanalen et populært sted for kanosejlads, og på en sommerdag er her trængsel.

6. Marienborg. Opført som sommerbolig for søofficer og direktør for Asiatisk Kompagni, Olfert Fischer, i 1748. Blev af højesteretssagfører C.L. David testamenteret til staten, der overtog den i 1962. Bruges i dag af statsministeren til repræsentative formål samt til sommerbolig.

7. Skovlysning. Sumpskoven i denne del af mosen får lov at ligge urørt hen, dog med undtagelse af denne lysning, hvor trævækst regelmæssigt fjernes for at skabe mulighed for et varieret fugleliv.

8. Klopstocks Eg. Dette træ er omkring 800 år gammelt og opkaldt efter den tyske digter Friedrich Gottlieb Klopstock, der i sidste halvdel af 1700-tallet boede i Lyngby og skrev digte om egnens natur.