Lundby Bakker og Krat
Introduktion
Aalborgenserne tager i stort tal til Lundby Bakker. De højeste bakker er Risbjerg (83 m) og Alsbjerg (73 m). I Lundby Krat har naturen førsteret.
Landskabet
Lundby Bakker og Lundby Krat dækker en markant skovbevokset moræne på kanten til de store, flade område på gammel havbund i Østhimmerland. De højeste bakker er Risbjerg (83 m) og Alsbjerg (73 m) i Lundby Bakker. Fra disse bakketoppe var der tidligere milevide udsigter mod øst. Opvækst af træer spærrer i vore dage næsten helt for disse for udsigter.
Hadsund Landevej (rute 507) skærer sig gennem fredningen. Den del af fredningen, som ligger øst for landevejen, kaldes Lundby Krat. Her er der god, sandet muld med mange gamle løvtræer – mest bøg. Lundby Bakker er i den vestlige del – uden for fredningen – blevet udstykket i sommerhusgrunde.
Plantelivet
Da der er forskel mellem jordbunden vest og øst for landevejen er der også forskelle i plantevæksten. I Lundby Krat med den sandmuldede jord er der et fint forårsflor. Ligesom der findes en del andre plantearter knyttet til muldbund.
Den sandede jord i Lundby Bakker har flere steder dannet mor. Skoven består af yngre træer – også nåletræer. Skovbundens planter følger det anderledes skovbillede. Både øst og vest for landevejen er der våde og tørre områder.
Dyrelivet
De gamle træer i Lundby Krat – døde og levende – giver levested for en del biller og andre insekter ligesom fuglearter som spætmejse og skovsanger træffes her. I det hele taget er biodiversiteten betydelig i denne gamle skov. Antallet af fugle viser en markant forskel: På trods af at Bakkerne dækker et langt større areal er der kun iagttaget ca. 40 arter vest for landevejen. I Lundby krat er der noteret ca. 60 arter. Bakkerne vest for landevejen er et friluftsområde, der generelt er mere er præget af almindelige arter.
Kulturhistorie
I 1980 fandtes i Lundby Krat en betydelig møntskat fra Erik Ejegods tid. Skatten indeholdt 109 mønter af en type, man indtil da kun troede var fremstillet i Randers. Ikke færre end 61 af disse viste sig imidlertid at være slået i Aalborg.
Området rummer en række kulturhistoriske sten: En hellekiste fra yngre stenalder er fundet ved Risbjerg. Mindesten for stavnsbåndets ophævelse. I Lundby Krat er der en mindesten for en engelsk flyver, som blev skudt ned under 2.verdenskrig.
I en slugt – ud til Hadsund Landevej ligger det maleriske, gamle Alsbjerghus.
Den gamle festplads med iskiosk, borde og bænke, toiletter og parkeringspladser har i mange år været et meget søgt udflugtsmål.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Som helhed er dette bynære, fredede område meget besøgt. Området er i offentligt eje. Der er store forskelle mellem prioriteringerne af benyttelse og beskyttelse i de to områder øst og vest for landevejen. Fredningen mod vest benævnes Lundby Bakker. Her er den gamle festplads, der er stor parkeringsplads, borde og toiletter. Disse bakker bruges i stor stil til forskellige friluftsaktiviteter.
Der er foreslået en vandretur, der går i udkanten af hele fredningen. Mod vest går stien uden for fredningen mod vest for at passere det sidste overdrev med hedepræg i området. Risbjerg og Alsbjerg passeres, men bestiges ikke. I Lundby Krat passeres områder med vekslende alder og artssammensætning.
Øst for vejen, Lundby Krat, friholdes for egentlige friluftsaktiviteter. Dog er der i den østlige ende af Lundby krat indrettet et madpakkehus og opstillet shelters.
Der findes en primitiv lejrplads i det østlige hjørne af Lundby Krat.
Vejbeskrivelse

Fredningen ligger tæt på bydelen Gistrup syd for Aalborg omkring Hadsund landevej (rute 507).

Offentlig transport
Bus 56 med skift til bus 36 kører til Gistrup Skole. Herfra er der ca. 10 min. gang til området.

Vis  Lundby Bakker og Krat  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Fredning 1961. Samlet areal ca. 104 ha.
Ifølge fredningen skal området friholdes for skæmmende indgreb ligesom befolkningen skal kunne hente sundhed og glæde. Denne formulering gælder for hele fredningen, på begge sider af vejen. Ejer af området er Aalborg Kommune.
I praksis forvaltes fredningens to områder forskelligt. Lundby Krat med den største biodiversitet plejes meget ekstensivt. Dvs. stort set ikke. De naturlige processer får lov til at udfolde sig – kun sikkerheden for skovgæsten kan nær stierne føre til fældning af et dødt træ.
Lundby Bakker er et meget benyttet friluftsområde, hvor mange forskellige friluftsaktiviteter finder sted. Plejen af skoven i dette delområde sker med henblik på publikumsønsker.
Link til fredningskendelse
Lundby Bakker , 1961
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9100 Aalborg
Tlf. 99313131
Læs også
Naturturist: Lundby Bakker